Evaluering af de ændrede handlekommuneregler ... - Ankestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE 6.3 Overtagelse af handlekompetencen En interviewkommune fremhæver, at kommunernes forskellige serviceniveauer kombineret med tolkningen af henholdsvis de ændrede handlekommuneregler og refusionsreglerne kan medføre, at der kan opstå uenigheder om, hvem der egentlig er borgernes betalings- og handlekommune i de tilfælde, hvor de pågældende kommuner efterfølgende frasiger sig handlekompetencen: ”Visitationen af ydelser til borgere betyder i nogle tilfælde, at vi kommer under de 15 timer. Vi har vurderet at borgerne ikke havde brug for mere hjælp. I forlængelse heraf frasiger vi os refusionsforpligtelsen. Hvis den nye handlekommune ikke ønsker at overtage sagen, oplever vi, at sagen kører frem og tilbage, inden den havner i nævnet” (Juridisk Konsulent, Herning Kommune). En anden interviewkommune, som ligeledes er opmærksom på problematikken, fremhæver, at de tager hånd om borgeren indtil sagen er løst i nævnet: ”Vi har tidligere oplevet en borger, der er blevet tabt på gulvet, fordi der var uenighed mellem to kommuner, ingen vil tage stilling til borgerens behov. Efterfølgende har vi valgt at sige, at hvis en borger er bosat her i kommunen, så handler vi. Bagefter kan vi så køre en refusionssag” (Juridisk sagsbehandler, Skive Kommune). Ankestyrelsen skal bemærke, at der i retssikkerhedslovens § 9, stk. 10 og 11 er fastsat regler for handlepligten, når der er uenighed mellem 2 kommuner om hvilken kommune, der er borgerens opholdskommune, eller hvilken kommune, der har pligt til at yde hjælp 9 . 6.3.1 Forekomsten af uenigheder om handlekompetencen Det fremgår af evalueringens kvantitative del, at over halvdelen af kommunerne er af den opfattelse, at grundlaget for mellemkommunal refusion ”i høj grad” eller ”nogen grad” har ført til uenigheder om, hvilken kommune der har handlekompetencen, jf. tabel 6.3. ___________________________________ 9 "Stk. 10. Opstår der uenighed mellem to eller flere kommuner om, hvilken kommune der er en persons opholdskommune, må den af de uenige kommuner, som personen har eller senest har haft folkeregisteradresse i, fungere som opholdskommune, indtil det er afklaret, hvilken kommune der er rette opholdskommune. Når rette opholdskommune er blevet bestemt, og den fungerende opholdskommune ikke er personens opholdskommune, yder opholdskommunen refusion for den fungerende opholdskommunes udgifter i den periode, hvor uenigheden har bestået. Refusionen beregnes som refusion efter § 9 c, stk. 1. Stk. 11. Stk. 10 finder tilsvarende anvendelse, hvis der opstår uenighed mellem to kommuner om, hvilken kommune der har pligt til at yde hjælp, jf. stk. 7 og § 9 a, stk. 7." 51
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE Tabel 6.3 Har kommunen erfaret, at grundlaget for betaling af mellemkommunal refusion - fra før 1. januar 2011 - har ført til uenigheder om, hvilken kommune, der har handlekompetencen efter lovændringen? (For eksempel i forbindelse med omfanget af hjælp til borgeren) Antal Procent I høj grad 11 13 I nogen grad 37 44 I ringe grad 18 21 Nej 18 21 Uoplyst 1 1 I alt 85 100 Flere kommuner præciserer i bemærkningsfeltet, at uenighederne typisk opstår i forbindelse med udmålingen af § 85 støtte til borgeren: ”Der har været sager, hvor der har været uenighed om grundlaget for mellemkommunal refusion. I langt de fleste tilfælde, har der været tale om sager, hvor borgere modtog støtte iht. servicelovens (SEL)§ 85” (Greve Kommune). Casebeskrivelser - kommunerne benytter forskellige aftaleformer Enkelte af interviewkommunerne er af den opfattelse, at nedsættelsen af hjælpen til borgere hvormed kommunerne slipper for handle- og betalingsforpligtelsen, er en bevidst strategi. Der er interviewkommuner, der på den baggrund har anvendt ikke-juridisk bindende kontrakter og såkaldte ”gentleman-aftaler”, som en måde at fastholde kommunernes forpligtelse overfor borgeren på. I Skive Kommune tiltrækker en selvejende institution unge fra nabokommunerne. Stedet tilbyder en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). For at spare transportudgifterne, som afregnes særskilt, vælger flere kommuner at købe en plads i botilbuddet frem for et dagtilbud. Allerede ved indskolingen er Skive Kommune begyndt at lave en udskolingsplan, som sigter på, at forpligte kommunerne moralsk til at tage borgeren tilbage til egen kommune efter endt ophold: ”Tidligere lavede institutionen udslusningsboliger i Skive Kommune til de beboere, der havde behov for mindre indgribende hjælp efter § 85. Som udgangspunkt lyder det godt. Men vi har erfaret, at kommunerne ca. 6 måneder senere revisiterer borgeren til mindre hjælp, og så bliver de Skive-borgere. Derfor presser vi voldsomt på for at sende dem hjem, når de er færdige med uddannelsen” (Socialchef, Skive Kommune). Ankestyrelsen bemærker, at hverken borgere eller kommuner kan forpligtes til at arbejde for, at en borger forlader en kommune efter en periode. 52
Page 1 and 2:
Ankestyrelsens undersøgelser Evalu
Page 3 and 4: EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOM
Page 53: EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOM
Page 105 and 106:
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOM
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123:
show all

Evaluering af de ændrede handlekommuneregler ... - Ankestyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?