Evaluering af de ændrede handlekommuneregler ... - Ankestyrelsen

EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDE
SOCIALOMRÅDE
gået op for dem, hvilken forpligtelse, som de egentlig har fået. Og hvilken økonomi, der
ligger i det, for det er jo rasende dyrt” (Hjælpemiddelkoordinator, Roskilde Kommune).
Hjælpemiddelkoordinatoren finder, at administrationen på hjælpemiddelområdet var
mindre, før de ændrede handlekommuneregler trådte i kraft:
”Før lovændringen var det en del lettere. Der kunne vi bare ringe til
hjælpemiddelcentralen, og så kom der en ergoterapeut ud og nærmest bevilgede
hjælpemidlet på stedet. Nu er det handlekommunen, som skal tage stilling – og det er
altså en kommune, som ofte ikke har mødt borgeren. Ofte siger kommunerne nej til at
bevilge et hjælpemiddel. Så må borgeren vente indtil, der kommer en nærmere afklaring.
Vi køber ikke hjælpemidlerne, før vi har fået grønt lys af kommunen, for ellers skal vi
selv betale. I sidste ende går det ud over borgerne og deres livskvalitet, når de skal
vente på et hjælpemiddel. Borgerne får det jo også dårligere og dårligere”
(Hjælpemiddelkoordinator, Roskilde Kommune).
Administrative konsekvenser på hjælpemiddelområdet
Centerlederen som udtaler sig på vegne af de tre botilbud for fysisk handicappede
supplerer hjælpemiddelkoordinatoren og fremhæver, at udgifterne for botilbuddene til
administration på hjælpemiddelområdet er steget som følge af de ændrede
handlekommuneregler:
”Jeg bruger to medarbejderes tid på hjælpemiddelområdet til det administrative arbejde.
Det gjorde vi ikke, før reglerne blev ændret. Det er administration, som vi selv betaler
for indtil videre. Alt i alt bruger vi nok det, der svarer til en fuldtidsstilling på
hjælpemiddelområdet. Så på et tidspunkt bliver vi nok nødt til at kræve betaling af
kommunerne for at administrere området” (Centerleder, Center for handicap).
Ifølge centerlederen dækkes de administrative udgifter på hjælpemiddelområdet ikke ind
af delegationsaftalerne:
”Nogle aftaler foregår på mail – det er rent uformelt. Vi har også nogle
delegationsaftaler, men dem kalder vi samarbejdsaftaler. Det har handlekommunerne
bedt os om. Vi tror, at kommunerne er bange for, at vi sender en regning på, at vi
varetager opgaven – det kunne være et bud. En samarbejdsaftale forpligter ikke på
samme måde” (Centerleder, Center for handicap).
7.3.5 Øvrige casebeskrivelser - psykisk syge borgere i egen
bolig
Enkelte af botilbuddene for henholdsvis borgere med en psykisk lidelse og hjemløse giver
en række eksempler på, hvordan handlekommunerne justerer på varigheden af
borgernes ophold i botilbuddene.
68