Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

More documents

Recommendations

Info

vil hurtigt opleve, at det ikke er velset hvis de stikker næsen for langt frem og tror, at de skal føre tilsyn med lærerne og undervisningen. 20 Skole-hjem-samarbejdet fungerede ikke optimalt med de daværende styrelsesregler. Til grund herfor må søges flere forklaringer. Dels var de formelle indflydelsesmuligheder for forældreindflydelse begrænsede, og dels var der mellem forældre- og lærergrupperne en kulturelt betinget distance, der til stadighed præger den indbyrdes kontakt de to grupper i mellem. Det til tider mangelfulde skole-hjem-samarbejde er blevet begrundet med en interessemodsætning mellem lærerne og forældrene, når det drejer sig om indflydelse på skolens undervisning. 21 Det bedst fungerende samarbejde fandtes i de tilfælde, hvor forældrene gennem skolenævnene bakkede op om lærergruppens ønsker og ansøgninger til de kommunale myndigheder. Forældrene var med de daværende skolestyrelsesregler placeret i en temmelig vanskelig situation såfremt lærerne, skoleinspektøren og de øvrige forældres ønsker ikke kunne forenes. Indtil 1. januar 1990 havde den danske folkeskole været underlagt to forskellige lovmæssige rammer: Folkeskoleloven af 1975 og Skolestyrelsesloven. Folkeskoleloven dækkede den indholdsmæssige side af folkeskolen, mens Skolestyrelsesloven beskrev de ydre styrelsesmæssige rammer. Skolevæsenet var indtil styrelseslovens ikrafttræden i 1990 præget af en udpræget centralistisk styring, hvor kommunalbestyrelsen fastlagde den økonomiske ramme og havde ansvaret for det pædagogiske tilsyn af skolevæsenet via den daværende skolekommission, som var sammensat af 7 kommunalbestyrelsesmedlemmer og 2 skolenævnsrepræsentanter, og forældreindflydelsen var meget indskrænket. På hver skole fandtes et skolenævn, som indtil 1990 var forældrenes formelle organ for indflydelse. 22 Skolenævnene var udsprunget af de i 1933 oprettede forældreråd, der havde givet forældrerådsrepræsentanter ret til at overvære undervisningen, deltage i ansættelsesproceduren af lærerpersonel samt mulighed for at rette direkte henvendelse til skolekommissionen ved 20 Bisgaard 1987, 39 21 Ibid., 34 22 Der skelnes mellem formel og uformel indflydelse på folkeskolens udvikling, hvor den formelle indflydelse er lovmæssigt beskrevet og udført i struktureret regi, mens den uformelle indflydelse er mere diffus og baseres på forældrekredsens egne, frivillige initiativer. 14
klagesager. Men forældrenes indflydelse i skolenævnene var frem til 1990 begrænset, og engagementet blandt forældrene sjældent stort. 23 Lærernes mulighed for at øve formel indflydelse på den enkelte skole var gennem Lærerrådet, som ligeledes var oprettet i 1933. Lærerne besad gennem lærerrådene en betragtelig indflydelse på den enkelte folkeskoles faglige indhold, og blandt lærernes væsentligste indflydelsespunkter var bestemmelsesretten over elevernes oprykning samt retten til at fremkomme med udtalelser om undervisningens forhold. Lærerrådene var på kommunalt plan forenet i Fælleslærerrådet, der kunne stille forslag til Skolekommissionen og havde ret til at overvære dettes møder. Det kommunale skolevæsens struktur tillagde i overvejende grad indflydelse til de folkevalgte politikere og folkeskolelærerne, mens forældrene sædvanen tro måtte forholde sig mere passive til skolens styring. Det lå dog efterhånden klart, at forældrene skulle tildeles større formel indflydelse på skolens virke, hvilket også blev påpeget i KLs årsberetning i 1989: For at fremme engagementet, bliver det gjort gældende at en decentralisering af ressourceanvendelsen til de enkelte skoler må være et væsentligt led i udviklingen. I den forbindelse peges der på behovet for ændringer i skolestyrelsesloven. Bl.a. er der nævnt en styrkelse af forældreindflydelsen. 24 4.1. De ændrede styrelsesregler for folkeskolen De indre rammer af folkeskolen var beskrevet i folkeskoleloven af 1975, som indeholdt nogle centralt fastlagte bestemmelser, som omhandlede beskrivelser af fagene og undervisningsemnerne, om minimum- og maksimum-timetal pr. klassetrin og om læseplanernes formålsparagraf. 25 Både Folkeskoleloven og styrelsesloven var rammelove, der rummede visse muligheder for lokal udførelse af lovens intentioner inden for nogle minimumsbestemmelser. Det var dog først med vedtagelsen af de nye styrelsesregler i 1990, at der blev foretaget grundlæggende ændringer af driften af folkeskolen og en omfordeling af ansvaret mellem de involverede parter, der skulle give næring til den nærdemokratiske kultur. 23 Christensen 1998b, 17 24 KL 1989 25 Bach 1987, 43 15
Page 1 and 2: F O L K E S K O L E N S U D F O R D
Page 3 and 4: 8.2. Integrationsdebatten skærpes
Page 5 and 6: undersøgelse af hvorledes folkesko
Page 7 and 8: inddragelse af interessenter i den
Page 9 and 10: indsigt i Århus Skolevæsens krono
Page 11 and 12: interesseorganisationer. 13 Derved
Page 13: udtryk for en nyliberal konservativ
Page 17 and 18: Man vil ændre skolens styrelse rad
Page 19 and 20: Kommunalbestyrelsen fastlægger må
Page 21 and 22: der skulle undervises i de enkelte
Page 23 and 24: offentlige serviceydelser er, at de
Page 25 and 26: ekendt repræsenteret i skolebestyr
Page 27 and 28: skolerne ville udvikle sig forskell
Page 29 and 30: formulering af forældrenes forplig
Page 31 and 32: Århus Lærerforening konstaterer m
Page 33 and 34: perspektivplan for Århus. Indstill
Page 35 and 36: gennem principper om, at skolens da
Page 37 and 38: eksisterende forhold var der tale v
Page 39 and 40: folkeskolernes læseplaner og ansva
Page 41 and 42: landt skolebestyrelserne, og flere
Page 43 and 44: skoleforvaltningen til en udgave, d
Page 45 and 46: til undervisningspraksis og krav ti
Page 47 and 48: midler, idet en række områder eft
Page 49 and 50: 7.1. Den dyrebare informationstekno
Page 51 and 52: ugen af EDB og den løbende vedlige
Page 53 and 54: computer, der var kompatibel med de
Page 55 and 56: I april 1997 blev skolepolitikken e
Page 57 and 58: Sammenhængen mellem den kommunale
Page 59 and 60: efterfølgende en kampagne til bely
Page 61 and 62: Opmærksomheden over for flygtninge
Page 63 and 64: Analysegruppen, der ledtes af skole
Page 65 and 66:
I august 1993 havde udbygningen af
Page 67 and 68:
udsende en pjece til de tosprogede
Page 69 and 70:
den pågældende lovgivning. 171 Gj
Page 71 and 72:
Holdningen blandt de danske familie
Page 73 and 74:
omfattet af et bredt spektrum af po
Page 75 and 76:
de problemer, der kunne opstå i m
Page 77 and 78:
interkulturel forståelse i undervi
Page 79 and 80:
vedblive at være kritisable, og i
Page 81 and 82:
som nævnt Bertel Haarder lod sig i
Page 83 and 84:
Sideløbende med kompetenceudlægni
Page 85 and 86:
mindretalsrepræsentationen i skole
Page 87 and 88:
undervisningsdifferentiering, og ov
Page 89 and 90:
intentioner bundet stramt op af de
Page 91 and 92:
sprogforskere var enige om at moder
Page 93 and 94:
forbindelse med høringer omhandlen
Page 95 and 96:
the city. But in 1994 when Flemming
Page 97 and 98:
KL (1989) ”Beretning. En redegør
Page 99:
Århus Byråds forhandlingsprotokol
show all

Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?