Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

More documents

Recommendations

Info

forbindelse med decentraliseringsudviklingen, realiseringen af folkeskoleloven, påpegningen af områder med ressourceknaphed og omkring de stigende sociale problemer indenfor integrationen af tosprogede elever i folkeskolen. Det er blevet fremlagt af et bredt forskningsfelt, at forældres og læreres traditionelle roller i forhold til hinanden har fremstået som en hindring i forældrenes rolle som aktører i skolens forvaltning, fordi lærerne har besiddet et såkaldt videns- eller autoritetsmonopol, der skulle afholde forældre fra at gå i klinch med lærerne om skolens faglige profil. Hvorvidt dette forhold gør sig gældende indenfor Århus Kommunale Skolevæsen, er vanskeligt at dokumentere. I gennemgangen af lærernes og skolebestyrelsernes kildematerialer har det ikke været muligt at bekræfte dette forhold, hvilket formentligt skyldes at selvprojiceret kritik sjældent forefindes i beslutningsmaterialer omhandlende ens eget arbejde, men derimod stammer fra eksterne undersøgelser af de nærdemokratiske forhold. Den overvejende konsensus mellem lærere og forældre indikerer imidlertid, at forældre under alle omstændigheder har afholdt sig fra at udfordre lærernes faglige domæne i forbindelse med skolebestyrelsesarbejdet, men kritikken, der har været rettet imod det eksisterende skolebestyrelsessamarbejde, kan hverken dementeres eller bekræftes ud fra specialets gængse kildemateriale. Den overordnede politiske udvikling indenfor de store offentlige institutioner har siden 1980’erne budt på øget decentralisering og økonomisk selvforvaltning, og udviklingen er gået i retningen af et service- og brugerdemokrati, hvoraf udlægningen af beslutningskompetence indenfor folkeskoleskoleområdet var et vigtigt element i bestræbelserne på at styrke nærdemokratiet. Århus Kommunale Skolevæsen, der har været valgt som udgangspunkt for specialets empiriske undersøgelser, gennemgik i kølvandet på styrelsesloven en række tiltag på decentraliseringsområdet. De nyoprettede skolebestyrelser fik øget indflydelse på udviklingen indenfor pædagogiske og faglige områder, men både forældre og lærere udviste en vis tilbageholdenhed med at påtage sig ansvar indenfor en øget økonomisk decentralisering. Decentraliseringen blev gradvist lagt ud på skolerne. De århusianske folkeskolelærere ønskede i forbindelse med fastsættelsen af skolevæsenets pædagogiske målsætning i 1992 at inddrage nye pædagogiske principper såsom en tættere skole-hjem kontakt og en øget 86
undervisningsdifferentiering, og overordnet ønskede lærerne at decentraliseringsudviklingen ikke måtte sprænge enhedspræget over skolevæsenet. Skolebestyrelserne viste sig overvejende at være på linie med lærerne i deres syn på decentraliseringsmulighederne. Tendensen til at flere skolebestyrelser ikke ønskede en vidstrakt økonomisk decentralisering må betragtes som et modsætningsforhold mellem de politiske fortalere for decentralisering og brugerne de ansatte på den offentlige institution. Opfattelsen af at byrådspolitikerne ønskede et vanskeligt håndterbart område som økonomisk selvforvaltning udlagt til folkeskolerne i en tid med økonomisk stramhals, blev af skolens medarbejdere fremlagt som udtryk for politisk ansvarsforflygtigelse. Skolerne ville nemlig med en økonomisk decentralisering blive overladt en række ophobede problemer sammenholdt med, at de økonomiske ressourcer, som skolerne havde til rådighed, var begrænsede. Decentraliseringen blev derfor forbundet med nedskæringer eller omprioriteringer af eksisterende ressourcer, hvilket ikke var et hensigtsmæssigt grundlag for at at gennemføre en lokalt forankret folkeskole efter folkeskolelovens intentioner, og de økonomiske betingelser forsinkede i høj grad realiseringen af folkeskoleloven. En yderligere decentralisering, som fandt sted under rådmand Flemming Knudsen med vedtagelsen af Århus-modellen i januar 1996, blev ligeledes realiseret med forudgående høringsrunde. Århus-modellen måtte igennem en forudgående justering for at tilpasse sig de indgivne høringssvar, men trods lærernes modvilje blev en yderligere økonomisk decentralisering gennemført og trak derved en grænse for, hvor vidt lærernes indflydelsesmulighed kunne strækkes, når der fra kommunalpolitisk side kunne skabes enighed om at overdrage økonomisk kompetence til de offentlige institutioner. Utilfredsheden blandt lærerne og skolebestyrelserne var overvejende økonomisk funderet, da der blev givet udtryk for, at man med den overdragne økonomiske kompetence blot havde fået ’kompetence til at skære ned, hvor der i forvejen var for få ressourcer’. Inddragelsen af formelle høringsparter i folkeskolens interessentkreds vedrørende forskellige udviklingsområder indenfor folkeskolen understreger, at folkeskolepolitikken på kommunalpolitisk niveau har været præget af korporatisme. Politikkerne lod høringsparternes indsigt i læringsprocesser, pædagogik og folkeskolens daglige praksis få indflydelse på folkeskolens udformning, hvor eksempelvis de adspurgte høringspartneres afvisning af Flemming Knudsens decentraliseringsmodel betød, at man fra byrådets side måtte modificere 87
Page 1 and 2:
F O L K E S K O L E N S U D F O R D
Page 3 and 4:
8.2. Integrationsdebatten skærpes
Page 5 and 6:
undersøgelse af hvorledes folkesko
Page 7 and 8:
inddragelse af interessenter i den
Page 9 and 10:
indsigt i Århus Skolevæsens krono
Page 11 and 12:
interesseorganisationer. 13 Derved
Page 13 and 14:
udtryk for en nyliberal konservativ
Page 15 and 16:
klagesager. Men forældrenes indfly
Page 17 and 18:
Man vil ændre skolens styrelse rad
Page 19 and 20:
Kommunalbestyrelsen fastlægger må
Page 21 and 22:
der skulle undervises i de enkelte
Page 23 and 24:
offentlige serviceydelser er, at de
Page 25 and 26:
ekendt repræsenteret i skolebestyr
Page 27 and 28:
skolerne ville udvikle sig forskell
Page 29 and 30:
formulering af forældrenes forplig
Page 31 and 32:
Århus Lærerforening konstaterer m
Page 33 and 34:
perspektivplan for Århus. Indstill
Page 35 and 36: gennem principper om, at skolens da
Page 37 and 38: eksisterende forhold var der tale v
Page 39 and 40: folkeskolernes læseplaner og ansva
Page 41 and 42: landt skolebestyrelserne, og flere
Page 43 and 44: skoleforvaltningen til en udgave, d
Page 45 and 46: til undervisningspraksis og krav ti
Page 47 and 48: midler, idet en række områder eft
Page 49 and 50: 7.1. Den dyrebare informationstekno
Page 51 and 52: ugen af EDB og den løbende vedlige
Page 53 and 54: computer, der var kompatibel med de
Page 55 and 56: I april 1997 blev skolepolitikken e
Page 57 and 58: Sammenhængen mellem den kommunale
Page 59 and 60: efterfølgende en kampagne til bely
Page 61 and 62: Opmærksomheden over for flygtninge
Page 63 and 64: Analysegruppen, der ledtes af skole
Page 65 and 66: I august 1993 havde udbygningen af
Page 67 and 68: udsende en pjece til de tosprogede
Page 69 and 70: den pågældende lovgivning. 171 Gj
Page 71 and 72: Holdningen blandt de danske familie
Page 73 and 74: omfattet af et bredt spektrum af po
Page 75 and 76: de problemer, der kunne opstå i m
Page 77 and 78: interkulturel forståelse i undervi
Page 79 and 80: vedblive at være kritisable, og i
Page 81 and 82: som nævnt Bertel Haarder lod sig i
Page 83 and 84: Sideløbende med kompetenceudlægni
Page 85: mindretalsrepræsentationen i skole
Page 89 and 90: intentioner bundet stramt op af de
Page 91 and 92: sprogforskere var enige om at moder
Page 93 and 94: forbindelse med høringer omhandlen
Page 95 and 96: the city. But in 1994 when Flemming
Page 97 and 98: KL (1989) ”Beretning. En redegør
Page 99: Århus Byråds forhandlingsprotokol
show all

Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?