Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

More documents

Recommendations

Info

I DLF og ÅLF var man af den opfattelse, at de eksisterende styrelsesforhold fungerede fint, så de nye politiske tiltag blev af lærergruppen mødt med udbredt skepsis, fordi den ændrede ledelsesstruktur ville reducere lærernes formelle indflydelsesmuligheder. Udviklingen satte også sit præg på debatten Skolen, hvor folkeskolelærer Ole Skov fra Hasle Skole udtalte: Det er meget betænkeligt, hvis lærernes kompetence forsvinder… hvis lærerrådet forsvinder, så vi ingen indflydelse får på skolen, går det ud over det pædagogiske engagement og ansvarsfølelsen… det må være undervisningen, der er det vigtigste, og det er lærerne, der har forstand på det. 26 Flertallet af folketingspolitikerne ønskede imidlertid det todelte ledelsessystem til livs gennem vedtagelsen af de nye styrelsesregler. DLF forsøgte at påvirke Undervisningsminister Bertel Haarder via lobbyvirksomhed blandt centrale folketingsmedlemmer, men lærernes væsentligste modpart KL, repræsenteret ved formand Thorkild Simonsen mente, at lærerne skulle afskæres Lærerrådets adgang til formel indflydelse, så trods lærernes indsigelser mundede de såkaldte 4- partsdrøftelser mellem KL, DLF, Skole og Samfund og regeringen ud i, at Undervisningsminister Bertel Harder fremlagde forslaget om ændringerne af folkeskolens styrelse for Folketinget i 1989. Hovedpunkterne i forslaget var, at styrelsesbestemmelserne for folkeskolen skulle indarbejdes i folkeskoleloven, at kommunalbestyrelserne skulle have det overordnede ansvar for alle folkeskolespørgsmål, herunder den øverste tilsynsmyndighed samt fastlæggelse af serviceniveauet, skolestrukturen og rammerne for undervisningens indhold, samt at der ved hver skole skulle oprettes en skolebestyrelse, der udover at være tilsynsmyndighed tillige skulle fastlægge retningslinier for skolens virksomhed. KL udtrykte i sin årsberetning stor tilfredshed med de indgåede aftaler, da råderummet hos kommunalbestyrelserne i forhold til folkeskolerne ville blive forøget, mens lærerne følte sig sat uden for forhandlingerne. Med henvisning til Bertel Haarders bestræbelser på at ændre folkeskolens styrelsesregler uden lærernes indblanding kommenterede man i Skolens leder: 26 ÅLF nr. 7/1988 16
Man vil ændre skolens styrelse radikalt. Ikke ud fra nogen form for forsøgsarbejde eller reelle forhandlinger med os, det vedrører, men ud fra en ministers begejstring for friskolernes styreform, og andre politikeres forvredne opfattelse af hvad der sker i verden. 27 Regeringens og KLs enighed havde afskåret DLF nævneværdige forhandlingsmuligheder. Hovedindholdet i lovforslaget blev sammenlagt en omfattende reform af folkeskolens styrelse baseret på principper om regelforenkling, mål- og rammestyring, øget selvforvaltning, øget forældreindflydelse, enstrenget ledelsesstruktur og en styrket skoleleder. Forliget blev bredt indgået i Folketinget i 1989, hvor kun CD og SF stemte imod. I april 1990 blev et lovforslag fremsat med henblik på at overføre den fulde arbejdsgiverkompetence for ansatte i folkeskolen fra staten til kommunerne. I kølvandet på de allerede overdragede kompetenceområder fra stat til kommune på folkeskoleområdet, var det et enstemmigt Folketing, der efter parternes godkendelse af en ny arbejdstidsaftale godkendte lovforslaget. Den 'første decentraliseringsbølge', der satte af med kommunalreformen i 1970, handlede om at udlægge kompetencer fra staten til kommunerne. 28 Styrelsesreformen var et led i den 'anden decentraliseringsbølge', hvor kompetencer søgtes udlagt fra rådhusene til de kommunale institutioner. De vedtagne ændringer for folkeskolens styrelsesregler med virkning fra 1. januar 1990 var på flere områder en banebrydende ændring af folkeskolens styring, hvor udgangspunktet var nogle centralt fastsatte minimumsbestemmelser og overordnede retningslinier, mens udfyldningen skulle ske lokalt. 29 Den omfattende strukturændring reducerede lærernes mulighed for indflydelse efter nedlæggelsen af skolekommissionerne og lærerrådene sammenholdt med, at lærerne i de nye skolebestyrelser kun var mindretalsrepræsenteret. Lærernes fælles organ blev herefter Pædagogisk Råd, hvor lærernes ønsker og krav var blevet indskrænket til hovedsageligt at være af rådgivende karakter. 27 ÅLF 1989b, nr. 2 28 Christensen 1998a, 2 29 KL 1990b, 6 17
Page 1 and 2: F O L K E S K O L E N S U D F O R D
Page 3 and 4: 8.2. Integrationsdebatten skærpes
Page 5 and 6: undersøgelse af hvorledes folkesko
Page 7 and 8: inddragelse af interessenter i den
Page 9 and 10: indsigt i Århus Skolevæsens krono
Page 11 and 12: interesseorganisationer. 13 Derved
Page 13 and 14: udtryk for en nyliberal konservativ
Page 15: klagesager. Men forældrenes indfly
Page 19 and 20: Kommunalbestyrelsen fastlægger må
Page 21 and 22: der skulle undervises i de enkelte
Page 23 and 24: offentlige serviceydelser er, at de
Page 25 and 26: ekendt repræsenteret i skolebestyr
Page 27 and 28: skolerne ville udvikle sig forskell
Page 29 and 30: formulering af forældrenes forplig
Page 31 and 32: Århus Lærerforening konstaterer m
Page 33 and 34: perspektivplan for Århus. Indstill
Page 35 and 36: gennem principper om, at skolens da
Page 37 and 38: eksisterende forhold var der tale v
Page 39 and 40: folkeskolernes læseplaner og ansva
Page 41 and 42: landt skolebestyrelserne, og flere
Page 43 and 44: skoleforvaltningen til en udgave, d
Page 45 and 46: til undervisningspraksis og krav ti
Page 47 and 48: midler, idet en række områder eft
Page 49 and 50: 7.1. Den dyrebare informationstekno
Page 51 and 52: ugen af EDB og den løbende vedlige
Page 53 and 54: computer, der var kompatibel med de
Page 55 and 56: I april 1997 blev skolepolitikken e
Page 57 and 58: Sammenhængen mellem den kommunale
Page 59 and 60: efterfølgende en kampagne til bely
Page 61 and 62: Opmærksomheden over for flygtninge
Page 63 and 64: Analysegruppen, der ledtes af skole
Page 65 and 66: I august 1993 havde udbygningen af
Page 67 and 68:
udsende en pjece til de tosprogede
Page 69 and 70:
den pågældende lovgivning. 171 Gj
Page 71 and 72:
Holdningen blandt de danske familie
Page 73 and 74:
omfattet af et bredt spektrum af po
Page 75 and 76:
de problemer, der kunne opstå i m
Page 77 and 78:
interkulturel forståelse i undervi
Page 79 and 80:
vedblive at være kritisable, og i
Page 81 and 82:
som nævnt Bertel Haarder lod sig i
Page 83 and 84:
Sideløbende med kompetenceudlægni
Page 85 and 86:
mindretalsrepræsentationen i skole
Page 87 and 88:
undervisningsdifferentiering, og ov
Page 89 and 90:
intentioner bundet stramt op af de
Page 91 and 92:
sprogforskere var enige om at moder
Page 93 and 94:
forbindelse med høringer omhandlen
Page 95 and 96:
the city. But in 1994 when Flemming
Page 97 and 98:
KL (1989) ”Beretning. En redegør
Page 99:
Århus Byråds forhandlingsprotokol
show all

Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?