Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

perspektivplan for Århus. Indstillingen indeholdt tre alternative perspektivplaner for fremtidens
kommunale skolevæsen. Den ene lagde med udgangspunkt i skolevæsenets økonomisk
betrængte situation stor vægt på, at planerne skulle kunne rummes inden for den vedtagne
kommunale budgetramme og blev derfor kaldt Budgetrammemodellen, hvor eksempelvis den
vejledende undervisningstimeplan skulle følge folkeskolelovens minimumsgrænse. Forholdene
for tosprogede elever blev i den økonomisk skrabede model ikke levnet mange forbedringer.
Den dyreste af de fremlagte modeller blev kaldt Idealmodellen. Her tog man ikke
videre forbehold for kommunens sparekrav men tog derimod udgangspunkt i at genoprette de
områder, der gennem årene havde været udsat for besparelser, og derved forsøgte man at
imødekomme kravene til en tidssvarende folkeskole. En forøgelse af det ugentlige
undervisningstimetal var et af nøglepunkterne i idealmodellen, hvor der endvidere blev
henstillet til en væsentligt større økonomisk indsats på integrationsområdet.
Den tredje og sidste model, Udviklingsmodellen, tog udgangspunkt i, at analysegruppen
næppe fandt Idealmodellen realiserbar. Udviklingsmodellen var derfor udtryk for en
prioritering af hvilke områder, der havde størst behov for genoprejsning, og derfor var det
ganske naturligt, at denne model endeligt blev anbefalet byrådet at vedtage. Modellen foreslog
en kommunalt fastlagt timefordeling, der lå få timer over folkeskolens minimumsgrænse. 63 Det
skulle overlades til den enkelte skole, hvorvidt man ville prioritere et højere
undervisningstimetal.
Udviklingsmodellens vejledende timefordelingsplan lagde op til en forøgelse på tre
ugentlige timer for 3.-7. klassetrin. Argumentet herfor var, at der siden 1960’erne var sket et
fald i folkeskolens samlede undervisningstid, samtidig med at kravene til undervisningens
indhold havde ændret sig, hvor nye fagområder skulle integreres i undervisningen. Det havde
skabt et øget pres på eleverne, som især de svageste elever havde lidt under. Med en
timeforøgelse ville muligheden åbnes for flere dansktimer og samtidig kunne fremmedsprogs-
undervisningen påbegyndes tidligere, hvilket lå sprogunderviserne meget på sinde.
Timefordelingsplanen havde været et af fokusområderne under udkastene til de forskellige
modeller for den pædagogiske decentralisering, og spørgsmålet var, om skolebestyrelserne
63 Se bilag 3 for forskellige timefordelingsplaner under udarbejdelsen af Århus kommunale skolevæsens
pædagogiske målsætninger og principper 1991
33