Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

More documents

Recommendations

Info

Det fremlagte forslag sikrer ikke i tilstrækkelig grad Århus Skolevæsen som et fælles skolevæsen med fundamentale tilbud og vilkår. Tværtimod skaber det grundlag for meget ulige vilkår, sænker det pædagogiske ambitionsniveau og tilslører de åbenlyse mangler, politikernes årelange nedskæringspolitik har resulteret i. 88 Gennem ÅLF havde lærerne fremsat ønsker om, at der centralt i kommunen blev fastsat et minimumsniveau for elevernes undervisningstimer. Lærerne afventede derfor med spænding, om Flemming Knudsens udspil ville indebære muligheden for, at der blev skabt store forskelle mellem folkeskolernes undervisningsudbud. Svaret kom i slutningen af 1995, da Flemming Knudsen i en tilstandsrapport under titel Århus Skolevæsen – Her og nu, fremlagde de forestående decentraliseringsændringer; skolerne ville få større økonomisk og faglig handlefrihed. 89 Udmeldingen vakte harme blandt lærerne, og i ÅLF rettede man i forbindelse med Knudsens udgivelse en kritik mod, hvad lærerforeningen betegnede som ’rådmandens skønbillede’ af skolevæsenets situation, og lærerne følte sig nødsaget til at udgive en kommenteret udgave af rådmandens udsagn. Hvor Flemming Knudsen i rosende ord beskrev decentraliseringens goder, og hvorledes Århus Kommune var ’godt med’ hvad ressourcetildelingen til gennemførelsen af folkeskoleloven angik, fandt lærerforeningen derimod hverken ressourcetildelingen tilstrækkelig eller decentraliseringsplanerne gavnlige for folkeskolen. Lærerforeningen beskrev den økonomiske decentralisering, som ’en kompetence til at skære ned, hvor der i forvejen var for få ressourcer, for at få økonomien til at hænge sammen et andet sted.’ 90 Den 10. januar 1996 blev decentraliseringsmodellen endeligt vedtaget i byrådet. Skolerne ville med den øgede økonomiske decentralisering i større omfang kunne disponere frit over skolernes forskellige konti. Det forøgede økonomiske råderum ville få indflydelse på skolens pædagogiske dispositioner, da man nu i større grad kunne prioritere bestemte faglige profileringer efter lokale målsætninger. Som et konkret resultat af decentraliseringen skulle skolerne udarbejde årlige skoleplaner, så byrådet og skoleforvaltningen kunne holdes orienteret om hvad der foregik ude på skolerne. Skoleplanerne skulle efterfølgende sammenskrives af 88 ÅLF 1996b, Generalforsamlingsnummer 89 Knudsen 1995, 15 90 ÅLF 1996b, nr. 1 42
skoleforvaltningen til en udgave, der hvert år skulle forelægges byrådet. Skoleplanerne fik derved funktion af en slags afrapportering til byrådet, hvorigennem kommunalpolitikkerne kunne følge udviklingen, og gribe ind på de kompetenceområder, de formelt havde givet fra sig. Systemet blev af kritikere kaldt centraliseret decentralisering. Da ÅLF var samlet under den årlige generalforsamling i marts 1996 tilkendegav formand Jette Jensen i sin beretning, at skolevæsenets decentralisering var en realitet, men at den gennemførte decentralisering ville sløre ressourcebehovene, da mange års udhuling af midler til vedligeholdelse, undervisning og efteruddannelse skulle genoprettes. 91 Skjult i decentraliseringen ville dette ske på bekostning af timetallet, mente Jette Jensen. Skoleforvaltningen fik efterfølgende travlt med at introducere de nye arbejdsopgaver, som skolebestyrelserne var blevet sat til at håndtere og indledte fra marts 1996 en kursusrække om afledte aspekter ved decentraliseringen ved Århus skolevæsen, der omhandlede den ændrede kompetencetildeling, herunder hvorledes opgavefordelingen mellem forvaltningen og skolerne fremover skulle fungere. Decentraliseringen stillede også større krav til skolernes informationsadgang, og som led heri indledte skoleforvaltningen en udgivelse af et nyt ugeblad med titlen Ugebrevet. Intentionen var, at Ugebrevet skulle fungere som supplement til kontakten mellem forvaltning og skoler. I skoleplanerne skulle skolerne formulere sine målsætninger for aktiviteter på kort og lang sigt og beskrive den enkelte skoles opgave, indhold, samarbejde, ledelse, skoleudviklingen og skolens undervisningsmidler. 92 I Ugebrevet blev retningslinierne for udformningen af skoleplanerne sendt ud til skolerne, og hensigten med de nye initiativer blev i efteråret 1996 beskrevet af skoleforvaltningen: Skoleplanen skal ses i lyset af Århus Skolevæsens overgang til yderligere decentralisering. Decentraliseringen har givet skolerne større råderum. Til gengæld forventes det, at skolerne rapporterer om udviklingen på den enkelte skole. 93 91 ÅLF 1996b, Generalforsamlingsnummer 92 Skolebestyrelsesprotokol Gjellerupskolen, d. 19.4.1996 93 Ugebrevet 1996/18 43
Page 1 and 2: F O L K E S K O L E N S U D F O R D
Page 3 and 4: 8.2. Integrationsdebatten skærpes
Page 5 and 6: undersøgelse af hvorledes folkesko
Page 7 and 8: inddragelse af interessenter i den
Page 9 and 10: indsigt i Århus Skolevæsens krono
Page 11 and 12: interesseorganisationer. 13 Derved
Page 13 and 14: udtryk for en nyliberal konservativ
Page 15 and 16: klagesager. Men forældrenes indfly
Page 17 and 18: Man vil ændre skolens styrelse rad
Page 19 and 20: Kommunalbestyrelsen fastlægger må
Page 21 and 22: der skulle undervises i de enkelte
Page 23 and 24: offentlige serviceydelser er, at de
Page 25 and 26: ekendt repræsenteret i skolebestyr
Page 27 and 28: skolerne ville udvikle sig forskell
Page 29 and 30: formulering af forældrenes forplig
Page 31 and 32: Århus Lærerforening konstaterer m
Page 33 and 34: perspektivplan for Århus. Indstill
Page 35 and 36: gennem principper om, at skolens da
Page 37 and 38: eksisterende forhold var der tale v
Page 39 and 40: folkeskolernes læseplaner og ansva
Page 41: landt skolebestyrelserne, og flere
Page 45 and 46: til undervisningspraksis og krav ti
Page 47 and 48: midler, idet en række områder eft
Page 49 and 50: 7.1. Den dyrebare informationstekno
Page 51 and 52: ugen af EDB og den løbende vedlige
Page 53 and 54: computer, der var kompatibel med de
Page 55 and 56: I april 1997 blev skolepolitikken e
Page 57 and 58: Sammenhængen mellem den kommunale
Page 59 and 60: efterfølgende en kampagne til bely
Page 61 and 62: Opmærksomheden over for flygtninge
Page 63 and 64: Analysegruppen, der ledtes af skole
Page 65 and 66: I august 1993 havde udbygningen af
Page 67 and 68: udsende en pjece til de tosprogede
Page 69 and 70: den pågældende lovgivning. 171 Gj
Page 71 and 72: Holdningen blandt de danske familie
Page 73 and 74: omfattet af et bredt spektrum af po
Page 75 and 76: de problemer, der kunne opstå i m
Page 77 and 78: interkulturel forståelse i undervi
Page 79 and 80: vedblive at være kritisable, og i
Page 81 and 82: som nævnt Bertel Haarder lod sig i
Page 83 and 84: Sideløbende med kompetenceudlægni
Page 85 and 86: mindretalsrepræsentationen i skole
Page 87 and 88: undervisningsdifferentiering, og ov
Page 89 and 90: intentioner bundet stramt op af de
Page 91 and 92: sprogforskere var enige om at moder
Page 93 and 94:
forbindelse med høringer omhandlen
Page 95 and 96:
the city. But in 1994 when Flemming
Page 97 and 98:
KL (1989) ”Beretning. En redegør
Page 99:
Århus Byråds forhandlingsprotokol
show all

Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?