Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

More documents

Recommendations

Info

udvidede skole-hjemsamarbejde, som fulgte i kølvandet på folkeskoleloven. Et af Skole & Samfunds formål var derfor at afhjælpe nyvalgte forældre, der sandsynligvis ikke havde den store erfaring indenfor bestyrelsesarbejde. Brugernes primære organ for indflydelse på skolen er skolebestyrelsen, der som nævnt afløste de hidtidige skolenævn på hver skole. Personsammensætningen ved skolebestyrelsernes oprettelse var 5 til 7 repræsentanter fra skolens forældregruppe, to elevrepræsentanter, to medarbejderrepræsentanter samt i sjældne tilfælde en repræsentant fra kommunalbestyrelsen. Skolens leder skulle fungere som sekretær for skolebestyrelsen uden stemmeret under beslutningsprocedurerne. 52 Under situationer, hvor flere kandidater ønskede en forældrepost i skolebestyrelsen, skulle fordelingen findes ved kampvalg. Sammensætningen betød, at forældrene til hver en tid kunne mønstre et flertal i skolebestyrelsen. En del af skolebestyrelsens arbejdsområder var lovfæstede fra centralt hold, mens andre kompetenceroverdragelser blev vedtaget ude i kommunerne gennem kommunalbestyrelsernes skolevedtægter. Indenfor de centralt fastsatte arbejdsområder og kommunalbestyrelsens udstukne rammer, skulle skolebestyrelsen så arbejde med en lang række forhold, der vedrørte den enkelte skole. 53 Skolebestyrelsens arbejdsopgaver kan opsummeres i tre hovedområder; eleverne og undervisningen, forældrene og skolen samt overordnet planlægning og drift. Den daglige drift blev almindeligvis varetaget af skolens ledelse og administration, mens skolebestyrelsen skulle se arbejde fremadrettet med skolens udviklingsmuligheder og overordnede planlægning. Folkeskoleloven af 1993 præciserede forældrenes ansvar præciseret ved, at forældrene skulle samarbejde med skolen om at opfylde folkeskolelovens formål. Den hidtidige folkeskolelov fra 1975 havde til sammenligning en indskrænket beskrivelse af forældrenes rolle, da forældrene blot skulle medvirke til, at barnet opfyldte undervisningspligten, og at forældrene ikke måtte lægge hindringer i vejen herfor. 54 Forældrene skulle med folkeskoleloven af 1993 ikke blot sørge for, at deres børn passede deres skolegang men også sikre sig, at deres børn var aktive i undervisningen, og at lærerne tilrettelagde undervisningen, så den levede op til folkeskolelovens formålsparagraf. Dette var en klar udvidelse og samtidig en mere positiv 52 KL 1990b, 21 53 Se bilag 2 for eksempler på skolebestyrelsernes pædagogiske og økonomiske arbejdsområder. 54 Skole og samfund 1982, 23 28
formulering af forældrenes forpligtelse. Med de ændrede indflydelsesmuligheder var bolden i højere grad spillet over til forældrene, og i det næste kapitel skal vi se nærmere på, hvorledes skolevæsenets decentralisering udformede sig i Århus Kommunale Skolevæsen under de forskellige interessenters indvirkning. 6. Skolevæsenets indledende decentralisering Styrelsesreglerne, der trådte i kraft den 1. januar 1990, markerede en ny æra for hvorledes folkeskolen skulle drives, og ude i kommunerne indledte man et omfattende arbejde med at indordne det lokale skolevæsen efter de nye forhold. Decentraliseringsudviklingen i Århus blev indledt, da byrådet i januar 1990 besluttede at iværksætte en totalanalyse af det århusianske skolevæsen. 55 Hensigten var at få et forbedret overblik over det eksisterende serviceniveau samt at få opstillet alternative modeller for den fremtidige skole, så der kunne skabes et bredt dækkende beslutningsgrundlag til at vedtage, hvorledes de nye styrelsesregler skulle fungere i Århus Kommune. Folkeskolelærerne og skolebestyrelserne skulle i den forbindelse høres om indholdet af de pædagogiske målsætninger, inden skoleforvaltningen indstillede sit endelige forslag til byrådet. En arbejdsgruppe blev af byrådet sammensat til analysearbejdet, som bestod af repræsentanter fra Magistratens 4. Afdeling, Århus Skolelederforenings formand Nels Møller, ÅLFs formand Jens Nygaard samt repræsentanter fra kommunens skoleforvaltning deriblandt skoledirektør Birgit Darr. På baggrund af en statusrapport og en perspektivrapport skulle analysearbejdet munde ud i en anbefaling til byrådet om en vedtagelse af en decentraliseringsplan for skolevæsenet. Den indledende statusrapport redegjorde for undervisningens eksisterende ordning. Under byrådets budgetforhandlinger i januar 1991 havde man vedtaget, at timefordelingsplanen for hvert klassetrin skulle decentraliseres med virkning fra skoleåret 1991/92. 56 Under udarbejdelsen af perspektivplanerne blev den øvrige udlægning af beslutningskompetence til skolebestyrelserne også diskuteret. Der blev skelnet mellem to former for kompetenceudlægninger; en pædagogisk og en økonomisk. Den pædagogiske decentralisering omhandlede blandt andet, hvorvidt fordelingen af ugentlige undervisningstimer og fag skulle være skolebestyrelsernes ansvarsområde, mens diskussionen 55 ÅKS 1991b, 1.1 56 Ibid., 3.4 29
Page 1 and 2: F O L K E S K O L E N S U D F O R D
Page 3 and 4: 8.2. Integrationsdebatten skærpes
Page 5 and 6: undersøgelse af hvorledes folkesko
Page 7 and 8: inddragelse af interessenter i den
Page 9 and 10: indsigt i Århus Skolevæsens krono
Page 11 and 12: interesseorganisationer. 13 Derved
Page 13 and 14: udtryk for en nyliberal konservativ
Page 15 and 16: klagesager. Men forældrenes indfly
Page 17 and 18: Man vil ændre skolens styrelse rad
Page 19 and 20: Kommunalbestyrelsen fastlægger må
Page 21 and 22: der skulle undervises i de enkelte
Page 23 and 24: offentlige serviceydelser er, at de
Page 25 and 26: ekendt repræsenteret i skolebestyr
Page 27: skolerne ville udvikle sig forskell
Page 31 and 32: Århus Lærerforening konstaterer m
Page 33 and 34: perspektivplan for Århus. Indstill
Page 35 and 36: gennem principper om, at skolens da
Page 37 and 38: eksisterende forhold var der tale v
Page 39 and 40: folkeskolernes læseplaner og ansva
Page 41 and 42: landt skolebestyrelserne, og flere
Page 43 and 44: skoleforvaltningen til en udgave, d
Page 45 and 46: til undervisningspraksis og krav ti
Page 47 and 48: midler, idet en række områder eft
Page 49 and 50: 7.1. Den dyrebare informationstekno
Page 51 and 52: ugen af EDB og den løbende vedlige
Page 53 and 54: computer, der var kompatibel med de
Page 55 and 56: I april 1997 blev skolepolitikken e
Page 57 and 58: Sammenhængen mellem den kommunale
Page 59 and 60: efterfølgende en kampagne til bely
Page 61 and 62: Opmærksomheden over for flygtninge
Page 63 and 64: Analysegruppen, der ledtes af skole
Page 65 and 66: I august 1993 havde udbygningen af
Page 67 and 68: udsende en pjece til de tosprogede
Page 69 and 70: den pågældende lovgivning. 171 Gj
Page 71 and 72: Holdningen blandt de danske familie
Page 73 and 74: omfattet af et bredt spektrum af po
Page 75 and 76: de problemer, der kunne opstå i m
Page 77 and 78: interkulturel forståelse i undervi
Page 79 and 80:
vedblive at være kritisable, og i
Page 81 and 82:
som nævnt Bertel Haarder lod sig i
Page 83 and 84:
Sideløbende med kompetenceudlægni
Page 85 and 86:
mindretalsrepræsentationen i skole
Page 87 and 88:
undervisningsdifferentiering, og ov
Page 89 and 90:
intentioner bundet stramt op af de
Page 91 and 92:
sprogforskere var enige om at moder
Page 93 and 94:
forbindelse med høringer omhandlen
Page 95 and 96:
the city. But in 1994 when Flemming
Page 97 and 98:
KL (1989) ”Beretning. En redegør
Page 99:
Århus Byråds forhandlingsprotokol
show all

Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?