Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

offentlige serviceydelser er, at de offentlige institutioner i stort omfang ejes og drives af amter
og kommuner. Det kan i betydelig grad tilskrives gennemførelsen af kommunalreformen i
1970, hvor mere end 1000 kommuner blev reduceret til 275, og hvor KL dannedes som en
sammenslutning af de daværende tre organisationer Købstadsforeningen, Sognerådsforeningen
og Bymæssige Kommuner. Siden er KL som organisation gradvist blevet dybere involveret i
formuleringen af den statslige politik, der påvirker kommunerne og i den praktiske
gennemførelse heraf. Når kommunerne på landsplan ønsker sine synspunkter fremmet, foregår
det oftest gennem kommunernes interesseorganisation.
I visse sager optræder de kommunalt ansatte folkeskolelærere i kraft af deres faglige
organisationsstruktur som en indflydelsesrig modspiller overfor KL og opstiller krav til de
lokale forhold, der kan være modstridende kommunalpolitikkernes ønsker. Under tilblivelsen
af styrelsesreglerne fandt KL og lærerne eksempelvis ikke fælles fodslag. KL fremførte i
årsberetningen i 1989 sine synspunkter på folkeskolepolitikken:
Efter landforeningens opfattelse må det være kommunalbestyrelsen, som fastlægger
folkeskolepolitikken i kommunerne, men inden for de rammer, som Folketinget og
Undervisningsministeriet fremlægger. Kommunalbestyrelsen må derfor have
kompetencen på alle områder, som ikke ved lov en henlagt til anden myndighed. 42
KL mente samtidig, at der burde være mulighed for, at kommunalbestyrelserne kunne
kontrollere graden af kompetenceuddelegering til de enkelte skoler og fandt desuden, at de
eksisterende lærerråd burde afskaffes og erstattes af et rådgivende organ. KL spillede således
en vigtig rolle i fastlæggelsen af de involverede interessenters kompetencetildeling.
KL bidrog også til den praktiske udmøntning af folkeskolens styrelsesregler ved
afholdelse af kurser i kommuneforeningerne for både kommunalbestyrelsesmedlemmer og de
nyvalgte skolebestyrelsesmedlemmer, og KL udgav endvidere publikationen Folkeskolens nye
styrelsesregler i bestræbelserne på at anskueliggøre de nye styrelsesforhold. 43 KL blev
ligeledes inddraget i dele af det lovforberedende arbejde, da Undervisningsministeriet
anmodede om en udtalelse til lovforslaget forud for vedtagelsen af folkeskoleloven af 1993.
42 KL 1989, 29
43 KL 1990, 47
23