Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

More documents

Recommendations

Info

1996. 192 Integrationspolitikken omfattede foruden sprogtilegnelsen også beskæftigelse, holdninger og bosætning, hvilket borgmester Thorkild Simonsen beskrev i forordet til den trykte udgave af byrådets vedtagne flygtninge- og indvandrerpolitik: En væsentlig betingelse for denne integration og ligestilling er, at flygtninge og indvandrere taler det danske sprog og har en tilknytning til arbejdsmarkedet, svarende til den øvrige befolknings. Derfor er det et væsentligt element i kommunens flygtninge- indvandrerpolitik, at vores nye borgere lærer det danske sprog, får uddannelse og arbejde. 193 Byrådet havde i den overordnede politik taget stilling til en række konkrete initiativer, der blandt andet betød: - en fortsættelse af indsatsen for en frivillig spredning af tosprogede elever, hvor tilbudet om at blive gående på modtagerklasseskolen efter udslusning til normalklasse skulle følges op af et tilbud om bolig i skoledistriktet - et skoleforberedende tilbud til tosprogede førskolebørn - en opgavebestemt ressourcetildeling, der skulle tage hensyn til, at skolernes arbejdsvilkår var meget forskellige - at modersmålsundervisningen indskrænkedes til bekendtgørelsens minimum, hvilket betød tre timer ugentligt 194 Med vedtagelsen af den nye integrationspolitik blev en målsætning fastlagt, der gjaldt, at alle børn, der var født og opvokset i Danmark, skulle beherske det danske sprog ved skolestart således, at skolestarten ville kunne foregå i en normalklasse og indgå i undervisningen på lige fod med de danske elever. Tilegnelsen af det danske sprog var således den grundlæggende forudsætning for, at der kunne skabes forhåbning for en forbedret integration; det danske sprog var børnenes nøgle til det danske samfund, som skulle åbne dørene til folkeskolen, til uddannelse, til arbejdsmarkedet og til fællesskabet generelt. Med vedtagelsen af byrådets nye flygtninge-indvandrerpolitik opfordrede Magistratens 4. Afdeling skolerne til at sætte fokus på 192 Århus Kommune 1996, 4 193 Ibid., 3 194 Ugebrevet 1996/7 76
interkulturel forståelse i undervisningen. Det blev således skolernes medansvar at bygge bro mellem de forskellige kulturer, der mødtes i folkeskolen, og blandt hovedparten af byrådspolitikkerne vakte vedtagelsen af de nye initiativer stor tilfredshed. Fra byrådsgruppen udtalte Hüseiyn Arac (S), der selv havde indvandrerbaggrund: Med planen går Århus væk fra 20 års lapperier på indvandrer- og flygtningepolitikken og en fortsat betragtning af, at alle indvandrerbørn er problembørn og forældrene sociale klienter. 195 Det første område, der blev realiseret i den nye integrationspolitik var et førskoletilbud i efteråret 1996, der skulle styrke sprogindsatsen over for børn af flygtninge og indvandrere, der ikke mødte dansk sprog og kultur i hverdagen. Samtidig skulle et tremåneders skoleforberedende introduktionstilbud indledes forud for skolestarten for børn, der var indskrevet til børnehavemodtagerklasse. 196 Intentionen var, at ressourcer kunne frigives ved at reducere andelen af børn, der havde behov for at begynde skolegangen i modtagerklassesystemet, og samtidig ville visse sociale problemer forbundet ved vanskelige skoleindkøringer løsnes. Den øvrige realisering af byrådsvedtagelsen blev fremlagt for byrådet af rådmand Flemming Knudsen i november 1996. 197 Forarbejdet til indstillingen kom blandt andet i stand på baggrund af et forudgående samarbejde mellem folkeskolerne i vestby-samarbejdet og repræsentanter fra skoleforvaltningen. Planen var, at antallet af skoler, som havde modtagerklasser skulle stige fra 20 til 32, at boligpolitikken skulle spille en mere aktiv rolle, når det drejede sig om spredningen af tosprogede elever, at initiativer skulle iværksættes til at fastholde og tiltrække ressourcestærke danske og tosprogede elever ved skoler, der i forvejen havde mange tosprogede elever. Initiativerne til dette skulle være ekstra dansktimer, tilbud om særlige valgfag, IT-aktiviteter og øget lektiehjælp. Blandt de folkeskoler, der i forvejen havde mange tosprogede elever i sit skoledistrikt, skulle der altså ikke oprettes flere modtagerklasser. Derimod skulle folkeskoler fra bydele som Højbjerg, Risskov, Stavtrup og den indre by til at tage et større slæb med integrationsopgaverne. 195 Berlingske Tidende d. 9. maj 1996 196 Ugebrevet 1996/20 197 Ugebrevet 1996/28 77
Page 1 and 2:
F O L K E S K O L E N S U D F O R D
Page 3 and 4:
8.2. Integrationsdebatten skærpes
Page 5 and 6:
undersøgelse af hvorledes folkesko
Page 7 and 8:
inddragelse af interessenter i den
Page 9 and 10:
indsigt i Århus Skolevæsens krono
Page 11 and 12:
interesseorganisationer. 13 Derved
Page 13 and 14:
udtryk for en nyliberal konservativ
Page 15 and 16:
klagesager. Men forældrenes indfly
Page 17 and 18:
Man vil ændre skolens styrelse rad
Page 19 and 20:
Kommunalbestyrelsen fastlægger må
Page 21 and 22:
der skulle undervises i de enkelte
Page 23 and 24:
offentlige serviceydelser er, at de
Page 25 and 26: ekendt repræsenteret i skolebestyr
Page 27 and 28: skolerne ville udvikle sig forskell
Page 29 and 30: formulering af forældrenes forplig
Page 31 and 32: Århus Lærerforening konstaterer m
Page 33 and 34: perspektivplan for Århus. Indstill
Page 35 and 36: gennem principper om, at skolens da
Page 37 and 38: eksisterende forhold var der tale v
Page 39 and 40: folkeskolernes læseplaner og ansva
Page 41 and 42: landt skolebestyrelserne, og flere
Page 43 and 44: skoleforvaltningen til en udgave, d
Page 45 and 46: til undervisningspraksis og krav ti
Page 47 and 48: midler, idet en række områder eft
Page 49 and 50: 7.1. Den dyrebare informationstekno
Page 51 and 52: ugen af EDB og den løbende vedlige
Page 53 and 54: computer, der var kompatibel med de
Page 55 and 56: I april 1997 blev skolepolitikken e
Page 57 and 58: Sammenhængen mellem den kommunale
Page 59 and 60: efterfølgende en kampagne til bely
Page 61 and 62: Opmærksomheden over for flygtninge
Page 63 and 64: Analysegruppen, der ledtes af skole
Page 65 and 66: I august 1993 havde udbygningen af
Page 67 and 68: udsende en pjece til de tosprogede
Page 69 and 70: den pågældende lovgivning. 171 Gj
Page 71 and 72: Holdningen blandt de danske familie
Page 73 and 74: omfattet af et bredt spektrum af po
Page 75: de problemer, der kunne opstå i m
Page 79 and 80: vedblive at være kritisable, og i
Page 81 and 82: som nævnt Bertel Haarder lod sig i
Page 83 and 84: Sideløbende med kompetenceudlægni
Page 85 and 86: mindretalsrepræsentationen i skole
Page 87 and 88: undervisningsdifferentiering, og ov
Page 89 and 90: intentioner bundet stramt op af de
Page 91 and 92: sprogforskere var enige om at moder
Page 93 and 94: forbindelse med høringer omhandlen
Page 95 and 96: the city. But in 1994 when Flemming
Page 97 and 98: KL (1989) ”Beretning. En redegør
Page 99: Århus Byråds forhandlingsprotokol
show all

Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?