Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

tilgodeses. Særligt sidstnævnte gruppe er nemlig dem, der i kraft af deres faglige viden og
daglige kontakt med eleverne og undervisningen bedst ved hvor skoen trykker og derved bør
tildeles et større formelt ansvar for folkeskolens udvikling.
10. Konklusion
Folkeskolen oplevede i begyndelsen af 1990’erne en række større omvæltninger både af de
indre og de ydre rammer. Indledningsvist blev styrelsesreglerne ændret, hvilket for
kommunerne betød en større ansvarstildeling for driften af folkeskolen, og samtidig fik de
nyoprettede skolebestyrelser med forældreflertal tildelt større beslutningskompetence indenfor
udviklingen af folkeskolen efter lokale prioriteter. Der blev derved rokeret fundamentalt
mellem de forskellige interessenters indbyrdes indflydelsesmuligheder i forhold til det
hidtidige styringssystem, og interessentgruppen, der umiddelbart stod mest svækket efter
omvæltningerne, var folkeskolelærerne.
Folkeskolens interessenter spænder fra Undervisningsministeriet over de kommunale
beslutningsmyndigheder repræsenteret i kommunalbestyrelserne og skoleforvaltningerne til
folkeskolens ansatte og brugerkreds af forældre og elever. Kommunernes interesseorganisation
KL har repræsenteret kommunerne i opgavevaretagelsen af folkeskolen i det politiske spil med
regeringen, Folketinget og folkeskolens ansatte. Lærernes faglige forening, DLF spillede også
en væsentlig rolle i forhandlinger på blandt andet overenskomstområdet og i bestræbelserne på
at kortlægge de stigende udgiftsrelaterede problemer. På lokalt plan opnåede ÅLF i Århus i
takt med decentraliseringen en central position i lærernes interessevaretagelse i den
kommunale folkeskolepolitik.
På den enkelte folkeskole betød styrelsesændringerne en ny ledelsesstruktur, da det
tostrengede ledelsessystem, hvor ledelsen og medarbejdergruppen hidtil skulle nå til enighed,
før større ændringer kunne indtræffe på skolen, blev afløst af et enstrenget ledelsessystem, hvor
skolens leder i højere grad stod tilbage med det administrative og pædagogiske ansvar for
skolens virke.
Det hidtidige mønster for indflydelse mellem lærere og forældre var med
skolebestyrelsens personsammensætning blevet ændret radikalt. Konsekvensen for
lærergruppen blev derfor, at deres formelle indflydelseskanaler blev forringede – dels ved
84