Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

More documents

Recommendations

Info

I danske vedkender jer nogle meget fine, demokratiske menneskerettigheder, som I kan være stolte af. Men det er dybt dobbeltmoralsk, hvis I ikke tilbyder de samme rettigheder til vi andre, som er kommet hertil for at blive en del af samfundet. 163 I skoleforvaltningen, hvor man ligeledes anbefalede, at modersmålsundervisningen skulle varetages af lærere med dansk lærereksamen, efterlystes også en fælles flygtninge- indvandrerpolitik, ud fra hvilken kvalitetskrav og samarbejdsmuligheder indenfor undervisningen af tosprogede kunne diskuteres. De økonomiske omkostninger ved opretholdelsen af modersmålsundervisningen var store, og blandt kommunalpolitikkerne var der forskellige opfattelser af undervisningens berettigelse, og flere ønskede af sparehensyn at prioritere anderledes. Kommunens betrængte økonomi fik tillidsrepræsentanten for modersmålsunderviserne i Århus Kommune, Ali Kiy, til i lærerforeningens fagblad at beskrive konsekvenserne ved eventuelle nedskæringer: Hvis den vigtigste grund for en nedlæggelse af modersmålsundervisningen er økonomisk, skal man vide, at det man sparer i dag, skal man måske betale mangefold senere i form af hjælp til de børn, man taber. 164 Blandt de forskellige tiltag til forbedring af integrationen i skolevæsenet var også oprettelsen af ’sproglige legestuer’ til tosprogede mødre og deres børn, der endnu ikke havde nået skolealderen. Ved at satse på at forbedre de yngstes danskkundskaber mente man, at børnenes skolegang ville lettes. Baggrunden for bestræbelserne på at styrke de tosprogede børns danskkundskaber var primært det opsigtsvækkende faktum, at over halvdelen af eleverne i de yngste modtagerklasser var født i Danmark. 165 Det indikerede, at de tosprogede børn blev holdt mere eller mindre isolerede fra det omgivende danske samfund, som de ellers burde være en aktiv del af. Flere tosprogede familier benyttede sig ikke af de offentlige dagsinstitutioner til deres børn, så for mange tosprogede børn var starten i børnehaveklasse derfor den første reelle kontakt, man fik med det danske samfund. Denne uhensigtsmæssige distance mellem de forskelligartede kulturer forsøgte man på Hasle Skole fra efteråret 1992 at afhjælpe ved at 163 Århus Stiftstidende d. 22.11.1992 164 ÅLF 1995b, nr. 9 165 ÅLF 1993b, nr. 5 66
udsende en pjece til de tosprogede forældre. 166 Heri fremførte skolen argumenter for, at de tosprogede elevers skolegang ville lettes betragteligt, hvis forældrene lod børnene møde det danske sprog udenfor skoletiden eksempelvis gennem fritidsaktiviteter, dansk fjernsyn, biblioteksbesøg og samvær med danske legekammerater. 8.2. Integrationsdebatten skærpes På flere folkeskoler havde man mærket den kraftige stigning i antallet af tosprogede elever. Spredningen af de tosprogede modtagerklasseelever til flere skoler havde først og fremmest afhjulpet det akutte modtagerbehov blandt de svagest stillede tosprogede elever. Derimod stillede udslusningssystemet skolevæsenets normalklasser overfor større udfordringer i den fælles opgaveløsning. Flere forældre og lærere, der havde været involveret i integrationsopgaverne, betragtede med en vis bekymring udviklingen, for ingen ønskede at havne i en situation tilsvarende Nordgårdskolens. Byrådsbeslutningen fra december 1992 havde åbnet mulighed for en frivillig spredning af tosprogede elever, som en del tosprogede familier benyttede sig af, men med en forventet årlig tilgang på ca. 400 tosprogede elever pr. år ville presset på integrationsområdet stige yderligere. 167 Kommunens trængte økonomiske situation gjorde ikke integrationsopgaverne nemmere for folkeskolerne i det vestlige Århus. Da byrådet i 1993 af sparehensyn valgte at skære ca. 40% i timetallet for den supplerende undervisning til tosprogede elever, var tolerancetærsklen blandt folkeskolens brugere og ansatte nået. Fire skoleledere fra Hasle-, Tovshøj-, Gjellerup- og Nordgårdskolen ytrede i et fælles klagebrev med titlen En katastrofe deres utilfredshed over ikke at være taget med på råd. 168 Holdningen var, at den kommunale nedskæring var et stort tilbageskridt for integrationen i skolevæsenet, og at man ikke uden en radikal holdningsændring blandt de ansvarlige politikere kunne komme problemerne til livs. Som konsekvens af de kommunale nedskæringer havde man på Gjellerupskolen følt sig nødsaget til egenhændigt at opruste undervisningen for tosprogede ved at investere i et sprogligt støttecenter for tosprogede. Til gengæld måtte man på skolen så spare på antallet af dobbeltlærertimer i normalklasserne. Denne prioritering fik konsekvenser for kvaliteten af undervisningen for elever med dansk som modersmål, idet lærerkapaciteten pr. elev blev 166 Skolebestyrelsesprotokol Hasle Skole, d. 22.9.1993 167 ÅLF 1992b, nr. 9 168 ÅLF 1993b, nr. 5 67
Page 1 and 2:
F O L K E S K O L E N S U D F O R D
Page 3 and 4:
8.2. Integrationsdebatten skærpes
Page 5 and 6:
undersøgelse af hvorledes folkesko
Page 7 and 8:
inddragelse af interessenter i den
Page 9 and 10:
indsigt i Århus Skolevæsens krono
Page 11 and 12:
interesseorganisationer. 13 Derved
Page 13 and 14:
udtryk for en nyliberal konservativ
Page 15 and 16: klagesager. Men forældrenes indfly
Page 17 and 18: Man vil ændre skolens styrelse rad
Page 19 and 20: Kommunalbestyrelsen fastlægger må
Page 21 and 22: der skulle undervises i de enkelte
Page 23 and 24: offentlige serviceydelser er, at de
Page 25 and 26: ekendt repræsenteret i skolebestyr
Page 27 and 28: skolerne ville udvikle sig forskell
Page 29 and 30: formulering af forældrenes forplig
Page 31 and 32: Århus Lærerforening konstaterer m
Page 33 and 34: perspektivplan for Århus. Indstill
Page 35 and 36: gennem principper om, at skolens da
Page 37 and 38: eksisterende forhold var der tale v
Page 39 and 40: folkeskolernes læseplaner og ansva
Page 41 and 42: landt skolebestyrelserne, og flere
Page 43 and 44: skoleforvaltningen til en udgave, d
Page 45 and 46: til undervisningspraksis og krav ti
Page 47 and 48: midler, idet en række områder eft
Page 49 and 50: 7.1. Den dyrebare informationstekno
Page 51 and 52: ugen af EDB og den løbende vedlige
Page 53 and 54: computer, der var kompatibel med de
Page 55 and 56: I april 1997 blev skolepolitikken e
Page 57 and 58: Sammenhængen mellem den kommunale
Page 59 and 60: efterfølgende en kampagne til bely
Page 61 and 62: Opmærksomheden over for flygtninge
Page 63 and 64: Analysegruppen, der ledtes af skole
Page 65: I august 1993 havde udbygningen af
Page 69 and 70: den pågældende lovgivning. 171 Gj
Page 71 and 72: Holdningen blandt de danske familie
Page 73 and 74: omfattet af et bredt spektrum af po
Page 75 and 76: de problemer, der kunne opstå i m
Page 77 and 78: interkulturel forståelse i undervi
Page 79 and 80: vedblive at være kritisable, og i
Page 81 and 82: som nævnt Bertel Haarder lod sig i
Page 83 and 84: Sideløbende med kompetenceudlægni
Page 85 and 86: mindretalsrepræsentationen i skole
Page 87 and 88: undervisningsdifferentiering, og ov
Page 89 and 90: intentioner bundet stramt op af de
Page 91 and 92: sprogforskere var enige om at moder
Page 93 and 94: forbindelse med høringer omhandlen
Page 95 and 96: the city. But in 1994 when Flemming
Page 97 and 98: KL (1989) ”Beretning. En redegør
Page 99: Århus Byråds forhandlingsprotokol
show all

Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?