Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

indholdet efter interessenternes ønske, hvilket betød en adskillelse af budgetterne mellem de
nyligt oprettede skolefritidsordninger og folkeskolerne, samt at afskedigelseskompetencen og
godkendelsen af skolernes læseplaner skulle forblive på kommunalt niveau. Derved blev
lærernes og skolebestyrelsernes ønske om at bevare skolevæsenets enhedspræg overholdt.
Alligevel kom man ikke udenom, at Århus-modellen på væsentlige områder førte en
øget økonomisk decentralisering med sig. Med modellens vedtagelse kunne den enkelte
folkeskole i højere grad disponere frit over decentrale konti ud fra ’én pose penge-princippet’,
hvorved det blev muligt at fremme bestemte faglige prioriteringer efter lokale ønsker.
Tankerne om decentralisering og økonomisk selvforvaltning kan betragtes enten som et udtryk
for et ønske om at udvide demokratiet og indflydelsen på arbejdspladsen eller som et politisk
redskab til økonomisk styring. Hvis staten og kommunerne i større grad overdrog
beslutningerne til de offentlige institutioner men samtidig administrerede ressourcetildelingen,
ville der latent være indbygget en risiko for ansvarsforflygtigelse, da ansvaret for
konsekvenserne af nedskæringer blev sløret af rammelovgivningsprincippet. Samlet set havde
folkeskolen som offentlig institution ikke meget at bestemme over, da handlefriheden var
begrænset af svære økonomiske betingelser.
De økonomiske udfordringer blev ikke mindre i lyset af udviklingen på det
informationsteknologiske område, hvor undervisningssystemet i lighed med privatlivet og
erhvervslivet på den front gennemgik store omvæltninger. IT-udviklingen bød på nye
undervisningsformer og anderledes elevdeltagelse end tidligere, og heri spillede oprettelsen af
skolebibliotekernes nye funktion som multimediecenter ligeledes en rolle. De store IT-
investeringer og lærernes efteruddannelseskrav medførte, at andre vigtige økonomiske
investeringer på skoleområdet blev tilsidesat.
Først med Århus Byråds vedtagelse af en fælles skolepolitik i 1997 matchede de
kommunale målsætninger i Århus Kommunale Skolevæsen kravene i folkeskoleloven, hvilket
kom til udtryk i målsætningen om indførelse af IT i alle fag og ved at indrette de pædagogiske
tilbud efter princippet om øget undervisningsdifferentiering. Den århusianske skolepolitik
indeholdt ingen realpolitiske løsningsforslag til efterlevelse af folkeskoleloven, men satte til
gengæld nogle standarder og fælles mål indenfor Århus Kommunale Skolevæsen, der
synliggjorde den fælles målsætning. Reelt var den praktiske indfrielse af folkeskolelovens
88