Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

More documents

Recommendations

Info

Undervisningen i modersmål måtte også ifølge ÅLF intensiveres. Skolevæsenets eksisterende ordning for modersmålsundervisning var uden sammenhæng med den øvrige undervisning, og flere tosprogede forældre prioriterede i højere grad deres børns tilegnelse af modersmålet frem for folkeskolens øvrige undervisning. Dette forhold var uhensigtsmæssigt, og ÅLF ønskede derfor modersmålsundervisningen indskrevet i skolens læseplaner og med fastansættelse af de tosprogede lærer ved den enkelte folkeskole. Under et debatmøde arrangeret af DLF i efteråret 1989 blev en forfejlet boligpolitik overfor tilflyttere af flygtninge og indvandrere fremhævet som en væsentlig årsag til problemernes udvikling af blandt andre Nordgårdskolens daværende skoleinspektør, Hans Jørgen Gravesen, og kultursociolog Jacques Blum. 144 Under samme møde fralagde et bredt udsnit af Folketingets uddannelsesordførere sig ansvaret for udviklingen af integrationen i den enkelte kommune blandt andet under henvisning til, at hver kommune fik tildelt 12.000 kr. pr. tosproget barn om året – og derfor selv måtte administrere integrationen. 145 Ansvaret for integrationen og de dertil hørende problemer var altså et kommunalt anliggende. Udviklingen på de hårdest ramte folkeskoler fortsatte uden banebrydende politiske indgreb. I efteråret 1990 satte ÅLF igen fokus på undervisningen af tosprogede under en skolepolitisk kampagne, hvor der i november 1990 blev afholdt en konference med deltagelse af byrådspolitikere, skolebestyrelsesmedlemmer, forældreorganisationen Skole og Samfund samt repræsentanter fra lærerforeningen. Her blev en tværorganisatorisk arbejdsgruppe af involverede interessenter sammensat med skolevæsenets skoledirektør Birgit Darr i spidsen. Hensigten var at foretage en langsigtet planlægning af indholdet og ressourceforbruget i folkeskolen samt at opstille alternative forslag til modeller, hvor undervisningen af tosprogede børn stod højt placeret på dagsordenen. Endnu engang havde ÅLF vist sig som bannerførere på integrationsområdet, og ÅLFs formand Jens Nygaard benyttede i sin mundtlige beretning på ÅLFs generalforsamling 1990 lejligheden til at bringe følgende kommentar: 144 ÅLF 1989, nr. 9 145 Ibid. 60
Opmærksomheden over for flygtninge og indvandrebørn steg i takt med efterårets komme… For ÅLF er det vigtigt, at slå fast, at alle børn har krav på at blive behandlet lige – uanset sprog, kultur, nationalitet eller lignende. 146 Det var lærerne, der i første omgang havde gjort opmærksom på, at udviklingen indenfor integrationsområdet rummede alvorlige risici, såfremt der ikke blev taget hånd om de spirende problemer. En efterlevelse af ÅLFs krav til forbedringer på integrationsområdet ville uvægerligt betyde ekstraudgifter for skolevæsenet, men opfordringen til byrådspolitikerne om flere bevillinger lagde øget pres på politikkerne for at fremlægge en overordnet integrationspolitik Koncentrationen af tosprogede elever indenfor Århus Kommunale Skolevæsen var størst på den vestlige del af byens folkeskoler. Særligt iøjefaldende havde Nordgårdskolens udvikling været. Skolen, som ligger placeret midt i Gjellerupparken, havde tilbage i 1979 kun 35 tosprogede elever indskrevet og en samlet indskrivning på 70% af alle skoledistriktets undervisningspligtige børn. 147 Andelen af danske elever faldt markant gennem 1980’erne, hvilket i overvejende grad skyldtes de danske familiers fravalg af distriktets folkeskole. I begyndelsen af 1990 havde andelen af tosprogede elever på Nordgårdskolen oversteget 90%, og i oktober 1994 var færre end 25% af skoledistriktets 1100 undervisningspligtige børn og unge af dansk afstamning, og heraf søgte næsten alle anden skole. 148 Nordgårdskolens udvikling var enkeltstående med sit store omfang af tosprogede elever, men de øvrige folkeskoler, der lå placeret i områder med høje koncentrationer af tosprogede familier mærkede en tilsvarende udvikling som på Nordgårdskolen, især naboskolerne Gjellerup-, Tovshøj- Ellekær- og Hasle Skole. Her var integrationsopgaverne endnu ikke af Nordgårdskolens omfattende karakter, men andelen af tosprogede elever lå på disse skoler omkring 25% i begyndelsen af 1990’erne. 149 146 ÅLF 1989, nr. 11 147 ÅLF 1989, nr. 7 148 Skolebestyrelsesprotokol Hasle Skole, d. 13.10.1994 (protokollerne beskriver forholdene på Nordgårdskolen gennem det fælles skolebestyrelsessamarbejde, som blev oprettet i det vestlige Århus under navnet vestbysamarbejdet) 149 ÅKS 1993, bilagsside 61
Page 1 and 2:
F O L K E S K O L E N S U D F O R D
Page 3 and 4:
8.2. Integrationsdebatten skærpes
Page 5 and 6:
undersøgelse af hvorledes folkesko
Page 7 and 8:
inddragelse af interessenter i den
Page 9 and 10: indsigt i Århus Skolevæsens krono
Page 11 and 12: interesseorganisationer. 13 Derved
Page 13 and 14: udtryk for en nyliberal konservativ
Page 15 and 16: klagesager. Men forældrenes indfly
Page 17 and 18: Man vil ændre skolens styrelse rad
Page 19 and 20: Kommunalbestyrelsen fastlægger må
Page 21 and 22: der skulle undervises i de enkelte
Page 23 and 24: offentlige serviceydelser er, at de
Page 25 and 26: ekendt repræsenteret i skolebestyr
Page 27 and 28: skolerne ville udvikle sig forskell
Page 29 and 30: formulering af forældrenes forplig
Page 31 and 32: Århus Lærerforening konstaterer m
Page 33 and 34: perspektivplan for Århus. Indstill
Page 35 and 36: gennem principper om, at skolens da
Page 37 and 38: eksisterende forhold var der tale v
Page 39 and 40: folkeskolernes læseplaner og ansva
Page 41 and 42: landt skolebestyrelserne, og flere
Page 43 and 44: skoleforvaltningen til en udgave, d
Page 45 and 46: til undervisningspraksis og krav ti
Page 47 and 48: midler, idet en række områder eft
Page 49 and 50: 7.1. Den dyrebare informationstekno
Page 51 and 52: ugen af EDB og den løbende vedlige
Page 53 and 54: computer, der var kompatibel med de
Page 55 and 56: I april 1997 blev skolepolitikken e
Page 57 and 58: Sammenhængen mellem den kommunale
Page 59: efterfølgende en kampagne til bely
Page 63 and 64: Analysegruppen, der ledtes af skole
Page 65 and 66: I august 1993 havde udbygningen af
Page 67 and 68: udsende en pjece til de tosprogede
Page 69 and 70: den pågældende lovgivning. 171 Gj
Page 71 and 72: Holdningen blandt de danske familie
Page 73 and 74: omfattet af et bredt spektrum af po
Page 75 and 76: de problemer, der kunne opstå i m
Page 77 and 78: interkulturel forståelse i undervi
Page 79 and 80: vedblive at være kritisable, og i
Page 81 and 82: som nævnt Bertel Haarder lod sig i
Page 83 and 84: Sideløbende med kompetenceudlægni
Page 85 and 86: mindretalsrepræsentationen i skole
Page 87 and 88: undervisningsdifferentiering, og ov
Page 89 and 90: intentioner bundet stramt op af de
Page 91 and 92: sprogforskere var enige om at moder
Page 93 and 94: forbindelse med høringer omhandlen
Page 95 and 96: the city. But in 1994 when Flemming
Page 97 and 98: KL (1989) ”Beretning. En redegør
Page 99: Århus Byråds forhandlingsprotokol
show all

Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?