Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

More documents

Recommendations

Info

særlig danskundervisning til tosprogede elever. 136 Hovedsageligt var kommunerne med de største integrationsproblemer overladt det videre ansvar for en ordentlig integration af tosprogede. 137 Den nye folkeskolelovs formålsparagraf omhandlede elevernes kulturforståelse og lød: § 1, stk. 3. Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 138 Indtil midten af 1980’erne havde integrationsopgaverne indenfor Århus Skolevæsen været af et relativt beskedent omfang. Kommunen havde siden 1984 været forpligtet til at oprette modersmålsundervisning, hvis mindst 12 elever med samme sprog ønskede det, og ingen steder blev der meldt om større problemer med at løse opgaven. 139 Skolevæsenets målsætning på området lød, at ingen herboende flygtning eller indvandrer måtte stilles ringere alene fordi han/hun var indvandrer. 140 På enkelte af byens skoler begyndte antallet af tosprogede elever imidlertid at stige markant, hvilket i 1987 førte til, at man på ÅLFs generalforsamling vedtog at iværksætte en undersøgelse af forholdene for undervisning af flygtninge og indvandrere i Århus Kommune. Bag undersøgelse stod et bredt udsnit af de folkeskoler, der var involveret i undervisningen af tosprogede elever. Man ønskede blandt andet at finde en hensigtsmæssig sammensætning af kommunens modtagerklasser og forbedre vilkårene inden for forældresamarbejdet, tolkebistand og udslusning af tosprogede elever til normalklasser. ÅLF iværksatte 136 Folkeskoleloven af 1993, § 5, stk. 7. 137 Betegnelsen tosprogede elever dækker over børn, der til daglig har/får brug for mindst to sprog. Betegnelsen er ikke ensbetydende med, at eleven forstår/taler dansk, jf. Århus Kommunale Skolevæsen 1996b, 8. Fra 1996 blev følgende definition tilføjet folkeskoleloven (§ 4, stk. 2): Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk., jf. KL 1996, 6.5. Der foregik i øvrigt fra midten af 1990’erne terminologisk skifte i brugen af udtrykket ’fremmedsproget’ til fordel for det mere positivt ladede udtryk ’tosproget’. I dette speciale vil sidstnævnte udtryk konsekvent benyttes - med undtagelse af brugen af citater, hvor anden ordlyd indgår. 138 Folkeskoleloven af 1993 § 1, stk. 3 139 KL 1996, 6.2. 140 ÅKS 1991b, 10 58
efterfølgende en kampagne til belysning af de tosprogedes forhold, der blandt andet kom til udtryk ved udgivelsen af et temanummer af Skolen med titlen Bedre undervisning til indvandrere og flygtninge, hvori arbejdet med integration blev beskrevet som en ny og omfattende udfordring med mange hensyn at tage: At pege på en bestemt løsningsmodel for samtlige fremmedsprogede elever er ikke muligt, da problemkomplekset omkring undervisningen af disse elever rummer mange aspekter ud over det sproglige – blandt andet den enkelte elevs livshistorie, familiebaggrund/støtte og personlige ressourcer. 141 På de folkeskoler, hvor det store antal tosprogede elever mærkedes tydeligst, kunne man fra lærernes side konstatere begyndende problemer med at opretholde en tilfredsstillende kvalitet i undervisningen. Dette gjaldt både i modtagerklasserne, der skulle sluse de tosprogede elever videre i skolesystemet og i normalklasserne. Forholdet i en modtagerklasse blev beskrevet under ÅLFs generalforsamling i 1988; i en gennemsnitlig modtagerklasse med op til 24 elever var der ofte 8-10 forskellige nationaliteter, og aldersforskellen kunne svinge 5-6 år, en del var analfabeter, og mange havde psykiske problemer. 142 Individuelle behov og specielle hensyn var derfor nødvendige at inddrage i overvejelserne til forbedring af skolevæsenets integrationspolitik, og kulegravningen af vilkårene for undervisningen førte til, at ÅLF opstillede følgende opfordringer: - den særlige indsats for tosprogede burde gælde i hele skoleforløbet - der burde ske en særlig indsats for børn i førskolealderen - tolke burde indgå i skolens hverdag som sproglige formidlere og praktiske hjælpere - der burde afsættes langt flere timer til talepædagogbistand - der burde være mulighed for sprogkurser for tosprogede elevers forældre - tosprogede elever burde tælle dobbelt med hensyn til klassekvotienter - antallet af elever i en modtagerklasse burde reduceres fra 12 til 8 143 141 ÅLF 1988, nr. 10 142 ÅLF 1988, nr. 11 143 ÅLF 1988, nr. 10 59
Page 1 and 2:
F O L K E S K O L E N S U D F O R D
Page 3 and 4:
8.2. Integrationsdebatten skærpes
Page 5 and 6:
undersøgelse af hvorledes folkesko
Page 7 and 8: inddragelse af interessenter i den
Page 9 and 10: indsigt i Århus Skolevæsens krono
Page 11 and 12: interesseorganisationer. 13 Derved
Page 13 and 14: udtryk for en nyliberal konservativ
Page 15 and 16: klagesager. Men forældrenes indfly
Page 17 and 18: Man vil ændre skolens styrelse rad
Page 19 and 20: Kommunalbestyrelsen fastlægger må
Page 21 and 22: der skulle undervises i de enkelte
Page 23 and 24: offentlige serviceydelser er, at de
Page 25 and 26: ekendt repræsenteret i skolebestyr
Page 27 and 28: skolerne ville udvikle sig forskell
Page 29 and 30: formulering af forældrenes forplig
Page 31 and 32: Århus Lærerforening konstaterer m
Page 33 and 34: perspektivplan for Århus. Indstill
Page 35 and 36: gennem principper om, at skolens da
Page 37 and 38: eksisterende forhold var der tale v
Page 39 and 40: folkeskolernes læseplaner og ansva
Page 41 and 42: landt skolebestyrelserne, og flere
Page 43 and 44: skoleforvaltningen til en udgave, d
Page 45 and 46: til undervisningspraksis og krav ti
Page 47 and 48: midler, idet en række områder eft
Page 49 and 50: 7.1. Den dyrebare informationstekno
Page 51 and 52: ugen af EDB og den løbende vedlige
Page 53 and 54: computer, der var kompatibel med de
Page 55 and 56: I april 1997 blev skolepolitikken e
Page 57: Sammenhængen mellem den kommunale
Page 61 and 62: Opmærksomheden over for flygtninge
Page 63 and 64: Analysegruppen, der ledtes af skole
Page 65 and 66: I august 1993 havde udbygningen af
Page 67 and 68: udsende en pjece til de tosprogede
Page 69 and 70: den pågældende lovgivning. 171 Gj
Page 71 and 72: Holdningen blandt de danske familie
Page 73 and 74: omfattet af et bredt spektrum af po
Page 75 and 76: de problemer, der kunne opstå i m
Page 77 and 78: interkulturel forståelse i undervi
Page 79 and 80: vedblive at være kritisable, og i
Page 81 and 82: som nævnt Bertel Haarder lod sig i
Page 83 and 84: Sideløbende med kompetenceudlægni
Page 85 and 86: mindretalsrepræsentationen i skole
Page 87 and 88: undervisningsdifferentiering, og ov
Page 89 and 90: intentioner bundet stramt op af de
Page 91 and 92: sprogforskere var enige om at moder
Page 93 and 94: forbindelse med høringer omhandlen
Page 95 and 96: the city. But in 1994 when Flemming
Page 97 and 98: KL (1989) ”Beretning. En redegør
Page 99: Århus Byråds forhandlingsprotokol
show all

Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?