Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

indsigt i Århus Skolevæsens kronologiske udvikling gennem 1990’erne – dog med en
gennemgående stillingtagen i lærernes favør, men igennem Skolen er også de århusianske
kommunalpolitikere og øvrige meningsindehavere regelmæssigt kommet til orde indenfor
skolepolitiske områder. Til belysning af kommunalpolitikkernes synspunkter og gerninger har
Århus Skoleforvaltnings fagblad Ugebrevet ligeledes fungeret som informativ kanal for den
generelle udvikling på skoleområdet i lighed med Århus Byråds forhandlingsprotokoller.
Den tidligere formand for ÅLF, Jens Nygaard, samt andre fremtrædende
styrelsesmedlemmer har gennem 1990’erne markeret sig som aktive debattører på
folkeskolelærernes vegne i Århus Kommune i lighed med de til forskellig tid siddende DLF-
formænd, som alle i vid udstrækning har forsvaret folkeskolelærernes position i det politiske
spil omkring folkeskolen. Lærernes faglige organisering har typisk fremstået som en
sammentømret enhed, hvis interesser ikke sjældent har været i modstrid med kommunal- og
folketingspolitikkernes. Lærernes evne til at skabe organisatorisk enighed har således vist sig
som et vigtigt fundament i bestræbelserne på at opnå eller bevare indflydelse.
3.2. Korporatismeteorien
Udgangspunktet for opgavens teoretiske grundlag er den korporative teori, der beskriver de
organiserede interessers indflydelse på den politiske og administrative beslutningsproces.
Fælles for forskerne bag den korporative teori er, at de tilhører den statskundskabsinspirerede
skole, hvilket udmønter sig i en politologisk snarere end en historisk metode. Det har den
betydning, at opgavens historisk baserede fundament primært må søges i den empiriske
kildegennemgang, samt den del af litteraturen, der omhandler specifikke forhold omkring
folkeskolen. Specialets opbygning er samtidig tilrettelagt ud fra en tematisk disponering af
emnerne snarere end en kronologisk fremstilling af udviklingen inden for folkeskolen, hvilket i
gennemlæsningen af kapitlerne vil betyde enkelte kronologiske overlap.
Blandt korporatismens forskere bør som nævnt fremhæves Jørgen Grønnegård
Christensen, Jens Blom-Hansen og Peter Munk Christensen. Jørgen Grønnegaard Christensen,
påpeger, at de organiserede interesseorganisationer generelt spiller en væsentlig rolle med
deres påvirkningsmuligheder og udgør en vigtig del af centraladministrationens omgivelser.
Formerne for inddragelse varierer fra formel og lovhjelmet deltagelse i administrative opgaver
gennem råd og udvalg, over høringer i relevante sager til jævnlige og uformelle kontakter
9