Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

I august 1993 havde udbygningen af modtagerklassesystemet ført til, at der var
modtagerklasser på 15 skoler, og der kunne efterhånden spores en tendens til, at flere
tosprogede familier valgte at forsætte på den skole hvor modtagerklasseundervisningen havde
foregået. 160 I begyndelsen af skoleåret 1993/94 gik i alt 703 elever i modtagerklasser i Århus,
hvilket var omtrent ¼ af det samlede antal tosprogede elever. 161 Strategien for frivillig
spredning af tosprogede, der beroede på rådgivning af elever og forældre i modtagerklasser
med henblik på udslusning til normalklasser, så ud til at have en vis effekt.
Et andet område indenfor integrationsopgaverne var modersmålsundervisningen. Flere sprog-
forskere pegede på, at en ordentlig beherskelse af modersmålet hos tosprogede børn havde stor
betydning for tilegnelsen af et nyt sprog. Dette var også lærernes officielle holdning til
modersmålsundervisningen. 162 Modersmålsundervisningen blev betragtet som meget vigtig
både for indlæringen af dansk og til støtte af de tosprogedes identitetsdannelse, og som element
til fremskyndelse af forståelsen imellem den danske kultur og de tosprogede elevers baggrund.
Fra skolernes side lagde man derfor stor vægt på, at de tosprogede elever i videst muligt
omfang kunne tilbydes undervisning i modersmålsundervisning.
Før folkeskoleloven af 1993 havde modersmålsundervisningen været etableret isoleret
fra den almindelige undervisning i folkeskolen og kun udbudt på enkelte skoler. Det betød, at
relationen til den øvrige normalklasseundervisning var dårlig. Modersmålsundervisningen blev
oftest varetaget af lærere uden dansk lærereksamen. Disse forhold fandt lærerne beklagelige,
og man efterlyste derfor hos byrådspolitikerne en overordnet stillingtagen til formålet med
modersmålsundervisningen.
Blandt de tosprogede sproglærere var utilfredsheden med det eksisterende serviceudbud
for modersmålsundervisning ligeledes fremherskende. En tyrkisk modersmålsunderviser, Hr.
Akdas, påpegede, at forholdene for de tosprogede elevers modersmålsundervisning var for
ringe, blandt andet fordi det eksisterende undervisningssystem lagde op til, at mange
tosprogede elever måtte modtage modersmålsundervisningen udenfor den normale skoletid,
mens de danske børn kunne hygge sig, lave lektier eller deltage i foreningsaktiviteter:
160 ÅKS 1993, 10
161 ÅKS 1993, 12
162 ÅLF 1992b, nr. 10
65