Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

More documents

Recommendations

Info

Den massive kritik, som blev udløst af Thorkild Simonsen og Flemming Knudsens håndtering af sagen, fik efterfølgende borgmesteren til at trække sine udtalelser tilbage og beklage, at han havde beskyldt forældre og lærere for racisme og hykleri. Integrationsproblemerne blev af Thorkild Simonsen nu forklaret med, at de kommunale myndigheder ikke rådede over lovlige midler til at forhindre store koncentrationer af tosprogede i visse områder. 181 Det var hermed blevet boligpolitikken, der var problemet, og lovgivningen hørte her under Folketinget, men den skærpede debat havde fået borgmesteren op af stolen, hvor han efterfølgende markerede sig mere tydeligt i integrationsdebatten. I en pressemeddelelse konstaterede Simonsen, at flere naboskoler til Nordgårdskolen i Gjellerupområdet om få år ville få en lignende elevsammensætning, der for Nordgårdskolens vedkommende i slutningen af 1994 lød på 96% tosprogede. 182 Borgmesteren frembragte ydermere et ønske om, at der måtte foretages en bedre fordeling af flygtninge både i Århus og på landsplan gennem væsentlige ændringer i boligpolitikken. 183 Med de skarpe udmeldinger var Thorkild Simonsen med til at sætte gang i debatten på nationalt plan. Ingen var længere i tvivl om, at man i folkeskolen stod overfor et betragteligt problem. Blandt de ansatte og brugerne af folkeskolen havde Gjellerupskolen og Hasle Skole markeret sig tydeligst som katalysatorer for integrationsdebatten i Århus Kommune. Gjellerupskolens inspektør Johannes Morre Pedersen frembragte i januar 1995 et ’nødråb’ i en kronik, hvor han mente, at skolen ikke kunne opretholdes, medmindre reglerne for klassesammensætningen blev lavet om. 184 Morre Pedersen pegede på, at den danske folkeskolekultur ikke kunne vedblive at eksistere på Gjellerupskolen, blandt andet fordi den nye overvægt af tosprogede familier unddrog sig de traditionelle samværstraditioner, og fordi forældresamarbejde med tosprogede familier var svært at realisere. Udviklingen førte til, at stadigt flere danske familier fravalgte Gjellerupskolen. Flere folketingspolitikere kom i løbet af foråret 1995 på banen med markante holdninger om, at det danske samfund havde ’sovet i timen’ ved ikke at reagere i tide, da de første tegn på store koncentrationer af tosprogede begyndte at tage form i midten af 1980’erne. Udtalelserne var 181 Århus Stiftstidende d. 7.11.1994 182 Berlingske Tidende d. 13.12.1994 183 Information d. 4.12.1994 184 Politiken d. 12.1.1995 72
omfattet af et bredt spektrum af politikere lige fra socialdemokratiske borgmestre i københavnske forstæder med tilsvarende udviklingsmønstre som i Århus Vest, til politikere fra den borgerlige fløj. Blandt de hyppigste debattører havde den konservative uddannelsesordfører Frank Dahlgaard markeret sig ved blandt andet at kritisere det forhold, at flere folkeskoler landet over nærmede sig en koncentration på 1/3 tosprogede elever. Resultat heraf var ifølge Dahlgaard en selvforstærkende proces, hvor andelen af tosprogede voksede med et uundgåeligt fald i det faglige niveau til følge. 185 Dahlgaard blev en af fortalerne for, at de tosprogede elever ved lovindgreb skulle fordeles jævnt mellem folkeskolerne, og hvor et loft på 25% tosprogede skulle være retningsgivende for den fremtidige placering af tosprogede elever. Landets øvrige større byer havde således tilsvarende integrationsproblemer i folkeskolen, men muligheden for at indføre tvungen spredning af tosprogede elever blev der blandt andet af sekretariatslederen for Nævnet for Etnisk Ligestilling, Henriette Skouenborg, advaret kraftigt imod. 186 Hun mente, at de kommunale initiativer, der allerede var iværksat og som måske havde et skær af frivillighed over sig, reelt var skabt med udgangspunkt i fastlagte fordelingstal. Skouenborg advarede om, at en tvangsmæssig fordeling af tosprogede stred imod både menneskerettighederne og det mangeårige princip om frit skolevalg. En tvungen spredning af tosprogede elever lod sig altså ikke lovmæssigt gøre, og med en boligsituation, hvis umiddelbare løsning var udenfor kommunalpolitikkernes rækkevidde, var alternative løsningsforslag kærkomne. 8.3. Vedtagelsen af Århus Kommunes flygtninge- og indvandrerpolitik ÅLFs officielle holdning til spredningsspørgsmålet blev frembragt i Skolens lederartikel i efteråret 1994, hvor foreningen i tråd med Nævnet for Etnisk Ligestilling erklærede sig for som modstandere af en øvre loftfastsættelse af tosprogede elever i folkeskoleklasserne, da man var betænkelig ved at skabe en kvoteordning af elevgrupperne. 187 Den århusianske lærerforening pegede i stedet nok engang på behovet for ekstra ressourcer til undervisningen indenfor den eksisterende skolelovgivning, da kvalitetsniveauet var truet i normalklasserne efter udskrivning fra modtagerklassesystemet som konsekvens af for få ressourcer. 185 Berlingske Tidende d. 7.4.1995 186 Politiken d. 25.11.1994 187 ÅLF 1994b, nr. 9 73
Page 1 and 2:
F O L K E S K O L E N S U D F O R D
Page 3 and 4:
8.2. Integrationsdebatten skærpes
Page 5 and 6:
undersøgelse af hvorledes folkesko
Page 7 and 8:
inddragelse af interessenter i den
Page 9 and 10:
indsigt i Århus Skolevæsens krono
Page 11 and 12:
interesseorganisationer. 13 Derved
Page 13 and 14:
udtryk for en nyliberal konservativ
Page 15 and 16:
klagesager. Men forældrenes indfly
Page 17 and 18:
Man vil ændre skolens styrelse rad
Page 19 and 20:
Kommunalbestyrelsen fastlægger må
Page 21 and 22: der skulle undervises i de enkelte
Page 23 and 24: offentlige serviceydelser er, at de
Page 25 and 26: ekendt repræsenteret i skolebestyr
Page 27 and 28: skolerne ville udvikle sig forskell
Page 29 and 30: formulering af forældrenes forplig
Page 31 and 32: Århus Lærerforening konstaterer m
Page 33 and 34: perspektivplan for Århus. Indstill
Page 35 and 36: gennem principper om, at skolens da
Page 37 and 38: eksisterende forhold var der tale v
Page 39 and 40: folkeskolernes læseplaner og ansva
Page 41 and 42: landt skolebestyrelserne, og flere
Page 43 and 44: skoleforvaltningen til en udgave, d
Page 45 and 46: til undervisningspraksis og krav ti
Page 47 and 48: midler, idet en række områder eft
Page 49 and 50: 7.1. Den dyrebare informationstekno
Page 51 and 52: ugen af EDB og den løbende vedlige
Page 53 and 54: computer, der var kompatibel med de
Page 55 and 56: I april 1997 blev skolepolitikken e
Page 57 and 58: Sammenhængen mellem den kommunale
Page 59 and 60: efterfølgende en kampagne til bely
Page 61 and 62: Opmærksomheden over for flygtninge
Page 63 and 64: Analysegruppen, der ledtes af skole
Page 65 and 66: I august 1993 havde udbygningen af
Page 67 and 68: udsende en pjece til de tosprogede
Page 69 and 70: den pågældende lovgivning. 171 Gj
Page 71: Holdningen blandt de danske familie
Page 75 and 76: de problemer, der kunne opstå i m
Page 77 and 78: interkulturel forståelse i undervi
Page 79 and 80: vedblive at være kritisable, og i
Page 81 and 82: som nævnt Bertel Haarder lod sig i
Page 83 and 84: Sideløbende med kompetenceudlægni
Page 85 and 86: mindretalsrepræsentationen i skole
Page 87 and 88: undervisningsdifferentiering, og ov
Page 89 and 90: intentioner bundet stramt op af de
Page 91 and 92: sprogforskere var enige om at moder
Page 93 and 94: forbindelse med høringer omhandlen
Page 95 and 96: the city. But in 1994 when Flemming
Page 97 and 98: KL (1989) ”Beretning. En redegør
Page 99: Århus Byråds forhandlingsprotokol
show all

Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?