Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

sprogforskere var enige om at modersmålsundervisningen spillede en central rolle i de
tosprogede elevers sprogtilegnelse og identitetsdannelse, mens politikkerne af økonomiske
grunde lod modersmålsundervisningen foregå på den enkelte folkeskole ud fra sporadiske
initiativer og uafhængigt af folkeskolens øvrige undervisning.
Lærerforeningen og skolebestyrelsernes høringssvar gav kommunalpolitikkerne et
bedre grundlag for at træffe beslutninger om en integrationspolitik, der i vidt omfang ville
berøre de adspurgte parter. Derved viste de organiserede interessegrupper omkring folkeskolen
at besidde en væsentlig indflydelse på udviklingen indenfor deres offentlige institution. Havde
politikkerne egenrådigt truffet beslutninger imod de involverede parters interesser, ville den
efterfølgende implementering uvægerligt have været besværliggjort.
Trods vedtagelsen af den overordnede flygtninge-indvandrerpolitik vedblev
problemkomplekset omkring integrationsspørgsmålet dog at være for massivt, og
lovgivningstiltagene viste sig på integrationsområdet at være utilstrækkelige.
Beretningen, om hvorledes realiseringen af nye folkeskolelov med startskud i august 1994
udviklede sig i Århus Kommune, handler om et økonomisk trængt skolevæsen, der trods gode
intentioner i folkeskoleloven ikke var gearet til at efterleve de nye tiltag på en tilfredsstillende
måde. I praksis var folkeskolepolitikken på kommunalt plan i højt grad bundet op af
økonomiske begrænsninger. I stedet for ekstra ressourcetildeling rettet mod områderne med
størst behov blev de økonomiske tildelinger i højere grad præget af omfordeling af ressourcer
inden for et stramt økonomisk budget, og den økonomiske decentralisering oveni
ressourceknapheden lettede heller ikke arbejdsbetingelserne for skolebestyrelserne.
Udgiftsposter for folkeskolen var der rigelige af gennem 1990’erne; IT-udviklingen, det
stigende elevtal, behovet for fornyelse af undervisningsmaterialer og renoveringen af de
fysiske rammer. Det økonomiske efterslæb bidrog til en langsommere realisering, end man
havde håbet på, hvilket vakte frustrationer blandt lærere og forældre. Til tider fremtonede
realiseringen af folkeskoleloven som et monument over afstanden mellem politiske visioner og
politisk virkelighed. Først med vedtagelsen af den overordnede skolepolitik i Århus
Kommunale Skolevæsen, der tog udgangspunkt i folkeskoleloven og sammenkoblede det netop
vedtagne nationale 8-punktsprogram, Folkeskolen år 2000, og med budgetforhandlingernes
91