Sammenhængende Indsats for Kronisk Syge - Bispebjerg Hospital

More documents

Recommendations

Info

en dæmper på deltagernes begejstring. De oplever, at det kan være problematisk for patienterne, når forløbet afsluttes. Deltagerne eft erlyser initiativer som kan følge op på forløbet i sundhedscentrene. Barrierer for benyttelse af sundhedscentrene Ved henvisningen fra egen læge skal der foreligge en del patientoplysninger til sundhedscentrene. Udredningsprogrammet virker overvældende for de praktiserende læger, og det er til tider uforståeligt for dem, hvorfor henvisningskriterierne er så omfattende. Desuden kan kriterierne virke rigide, og lægerne savner en faglig begrundelse for dem. Det foreslås, at man i sundhedscentret anvender allerede foreliggende prøver og test, hvis de er af nyere dato. Deltagerne fremhæver, at henvisningsprocessen er alt for omfattende og næsten uoverskuelig. Henvisningskriterierne udgør derfor en barriere, og forbedringer er ønskelige. En anden barriere, som deltagerne peger på, er det skrift lige informationsmateriale fra sundhedscentrene. Layout og formuleringer skaber ikke hverken blikfang eller interesse hos læseren. Tonen i materialet kan også opfattes som formanende. I stedet for at rette fokus på muligheder, eft erlader materialet et indtryk af en masse påbud. Kort og gentagen information foretrækkes. Det vil medvirke til, at lægerne med mellemrum bliver mindet om rehabiliteringstilbuddene. Desuden er det vigtigt at få videreformidlet, at der ikke er ventetid for patienter i sundhedscentrene. Epikriser Deltagerne kan ikke mindes at have modtaget en epikrise. Det er uvist, om det er fordi, ingen af deres patienter er afsluttede i sundhedscentrene. Men der er bred enighed om, at epikriser skal være korte og elektroniske. Desuden eft erlyser deltagerne en tilbagemelding fra sundhedscentrene om, hvorvidt en patient er kommet i gang og 116 | Del 4 – Evaluering af samarbejde og sammenhæng hvad planen i så fald er. Der ønskes egentlig ikke en midtvejsevaluering, men derimod et notat eft er patientens indledende samtale eller vurdering i sundhedscentret, så patientens læge er orienteret om planen. Evaluering i arbejdsgrupperne Spørgeskemaundersøgelse Der er foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne af de fi re sundhedsfaglige arbejdsgrupper. Formålet var at vurdere deltagernes syn på arbejdet i grupperne samt at identifi cere muligheder for at forbedre og udvikle det fremtidige arbejde i gruppen. Spørgeskemaet er udarbejdet af projektgruppen. Det er udviklet ved først at have en brainstorming over temaer, der ønskedes belyst. Disse temaer blev dernæst operationaliseret til en række spørgsmål. Skemaet er blevet drøft et af fl ere omgange i projektgruppen og er ikke pilottestet. Resultater 67% af samtlige arbejdsgruppedeltagere har besvaret spørgeskemaet. Deltagerne har til fl ere af spørgsmålene haft mulighed for at fremkomme med bemærkninger. I nedenstående sammenfatning vil resultaterne fra spørgeskemaerne blive præsenteret. Sammensætning af arbejdsgrupper Deltagelsen i arbejdsgruppernes møder har været meget høj og kontinuiteten stor, idet 59% af deltagerne har været tilknyttet arbejdsgruppen i mere end 2 år. Arbejdsgruppernes sammensætning har ændret sig undervejs, og langt den største del af deltagerne (91%) har været overvejende tilfreds eller meget tilfreds med den faglige sammensætning.
Indfl ydelse og relevans for deltagelse og fortsættelse Arbejdsgruppernes deltagere oplever at have haft tilstrækkelig indfl ydelse på udviklingen af den faglige indsats i SIKS-projektet. Flere deltagere giver endvidere udtryk for at have haft stor indfl ydelse på de produkter, som er et resultat af projektet og på samarbejdet med SIKS-projektet. Der har endvidere været en god, åben proces i grupperne for at foretage ændringer. 86% af deltagerne svarer, at det i høj eller nogen grad har været relevant at deltage i arbejdsgrupperne. Besvarelserne bærer præg af, at det har taget noget tid, inden den enkelte deltager har kunnet fi nde sin berettigelse i gruppen, men eft erhånden som samarbejdet er udviklet, er deltagelse blevet mere relevant. 67% af samtlige adspurgte vil gerne fortsat deltage i arbejdsgrupperne, mens 19% ikke har lyst til at fortsætte. Flere af respondenterne fremhæver, at SIKS-projektet bør forankres f.eks. under Samordningsudvalget, og at et klart defi neret kommissorium for det fremtidige arbejde skal foreligge inden en opgavebeskrivelse udarbejdes. Arbejdet med rehabilitering af kronisk syge mennesker er vigtig, og hvis det samarbejde, der er sat i gang via SIKS-projektet, skal fortsætte, er det nødvendigt med en eller anden form for løbende dialog mellem faggrupperne. Respondenterne fremhæver, at mødehyppigheden i arbejdsgrupperne er et problem i forhold til det daglige arbejde og foreslår, at arbejdsgrupperne kun mødes hvert halve år. Opbakning fra bagland Arbejdsgruppernes deltagere er delt i spørgsmålet om, hvordan den enkeltes bagland har bakket op om deltagelse. Nogle giver udtryk for, at interessen fra baglandet ikke har været til stede, og at baglandet i visse tilfælde er uvidende om, at der eksiste- rede en arbejdsgruppe, som vedkommende deltog i. Andre har ikke søgt opbakning fra baglandet. Havde man derimod en overordnet leder, var opbakningen stor. Det påpeges endvidere, at det ville have været lettere at hverve deltagere, såfremt der i SIKS-projektet havde været afsat midler til en timekompensering til personale i kommunen og på hospitalet. Fagligt indhold og mulige ændringer Deltagerne har været overvejende tilfredse eller meget tilfredse (86%) med det faglige indhold i møderne. Alle er enige om, at fagligheden har været højt prioriteret på møderne, men at organisatoriske udfordringer også var et tema. Dialogen har været god, og deltagerne har fået ny viden om hinandens arbejdsområder og de forskellige sektorer. Deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen er også blevet bedt om evt. at komme med forslag til ændringer i arbejdsgruppens sammensætning, opgaver, form og lignende. Af disse kan bl.a. nævnes: • Det vil være relevant, at lokale kommunale chefer deltager i fremtidige arbejdsgrupper, hvor der behandles emner som, hvordan man i praksis kan samarbejde om borgerne • Kompetenceniveauet for arbejdsgruppen bør være kendt på forhånd, så hospital og kommune matcher hinanden • Det vil være godt at sikre en direkte relation til de lokale samordningsudvalg • Arbejdsgrupperne bør suppleres med ergoterapeuter • Arbejdsgruppernes fremtidige opgaver må gerne tage en mere forskningsmæssig drejning • Arbejdsgrupperne bør rumme repræsentanter for medarbejdere, som arbejder konkret med opgaven Kapitel 16 – Den interne evaluering | 117
Page 1:
SIKS Sammenhængende Indsats for Kr
Page 4 and 5:
Sammenhængende Indsats for Kronisk
Page 6 and 7:
Bispebjerg Hospital, takkes for arb
Page 8 and 9:
Kapitel 4 Personale og kompetenceud
Page 11 and 12:
Læsevejledning Rapporten giver en
Page 13 and 14:
Resumé Projektets baggrund Antalle
Page 15 and 16:
forløbsbeskrivelser, ligesom SIKS-
Page 17 and 18:
Prisen på et rehabiliteringsforlø
Page 19 and 20:
sig, at mange patienter havde svær
Page 21 and 22:
Del 1 Baggrunden for SIKS-projektet
Page 23 and 24:
KAPITEL 1 Formål og begrundelse fo
Page 25 and 26:
Projektets milepæle 2003: Planlæg
Page 27 and 28:
og i mødet mellem patient og sundh
Page 29:
Projektets populationsgrundlag Køb
Page 32 and 33:
30 | Del 2 - SIKS-projektets forlø
Page 34 and 35:
Figur 2. Organisationsdiagram for S
Page 36 and 37:
sygdomsgrupper (bilag 11). Arbejdsg
Page 38 and 39:
ingsprogram til patienter med iskæ
Page 40 and 41:
Figur 3. Skabelon for forløbsbeskr
Page 42 and 43:
ligesom også implementeringen af f
Page 44 and 45:
Endelig oplyses borgeren om de muli
Page 46 and 47:
Ældre med fald- og balanceprobleme
Page 48 and 49:
I eft eruddannelsen af personalet h
Page 50 and 51:
center Østerbro og på Bispebjerg
Page 52 and 53:
Projektgruppen har forsøgt at komm
Page 54 and 55:
Tabel 3. Prisen for et fuldt rehabi
Page 56 and 57:
Tabel 6. Prisen for diætvejledning
Page 58 and 59:
Tabel 10. Prisen for rygestopvejled
Page 60 and 61:
58 | Del 2 - SIKS-projektets forlø
Page 62 and 63:
De beregnede udgift er til rehabili
Page 64 and 65:
62 | Del 3 - Evaluering af rehabili
Page 66 and 67:
G+H-projektet. Udvalgte parametre e
Page 68 and 69: • Fokusgruppeinterview med en gru
Page 70 and 71: Figur 5. Patientindtaget i Sundheds
Page 72 and 73: Tabel 15, del 1. Profi l for den sa
Page 74 and 75: Borgerne i sundhedscentret var kara
Page 76 and 77: Tabel 17. Type 2 diabetes: Rehabili
Page 78 and 79: KOL 131 personer med KOL blev tilbu
Page 80 and 81: Rehabiliteringsindsatsens effekt -
Page 82 and 83: Tabel 23. Ældre med fald- og balan
Page 84 and 85: Tabel 25. Hjertesygdom: Rehabiliter
Page 86 and 87: Tabel 27. Borgernes oplevelse af Su
Page 88 and 89: 86 | Del 3 - Evaluering af rehabili
Page 90 and 91: Patienterne i KOL-rehabiliteringen
Page 92 and 93: medførte en signifi kant forbedrin
Page 94 and 95: Tabel 31, del 1. Patientprofi l i d
Page 96 and 97: 94 | Del 3 - Evaluering af rehabili
Page 98 and 99: gen for fem borgere var mere end se
Page 100 and 101: Tabel 34. Borg skala for anstrengel
Page 102 and 103: HDL-kolesterol Se Lipidstatus Hjemm
Page 104 and 105: et metode til at vurdere den maksim
Page 106 and 107: 104 | Del 4 - Evaluering af samarbe
Page 108 and 109: kan forbedres, men i forhold til de
Page 110 and 111: jektets udvikling og at være velin
Page 112 and 113: interviewpersoner fra samme enhed o
Page 114 and 115: 112 | Del 4 - Evaluering af samarbe
Page 116 and 117: Blandt de læger, som har henvist f
Page 120 and 121: Generel opfattelse af deltagelse i
Page 122 and 123: 120
Page 124 and 125: 122 | Del 5 - Model for sammenhæng
Page 126 and 127: Figur 6. Model for sammenhængende
Page 128 and 129: 126
Page 130 and 131: 128 | Del 6 - Konklusion, perspekti
Page 132 and 133: og at der er etableret rehabiliteri
Page 134 and 135: jektet i forhold til at skabe det s
Page 136 and 137: Effekten af rehabiliteringsindsatse
Page 138 and 139: 136 | Del 6 - Konklusion, perspekti
Page 140 and 141: Sundhedscentre • Eff ektivisering
Page 142 and 143: 140 | Bilag og referencer
Page 144 and 145: Bilag 18c Sammenligning af personer
Page 146 and 147: 13. Kjøller M, Juel K, Kamper-Jør
Page 148 and 149: 42. Hyppigt anvendte forkortelser i
Page 150 and 151: 148
Page 152: Bispebjerg Hospital og Sundheds- og
show all

Sammenhængende Indsats for Kronisk Syge - Bispebjerg Hospital

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?