Sammenhængende Indsats for Kronisk Syge - Bispebjerg Hospital

More documents

Recommendations

Info

jektet i forhold til at skabe det sammenhængende patientforløb. Den tværfaglige og -sektorielle sammensætning af grupperne har givet faglig vægt til løsningen og indsigt i hinandens tankegang. Evalueringen viser endvidere, at deltagerne i arbejdsgrupperne har oplevet det positivt at deltage i projektet, og mange barrierer og fordomme er blevet diskuteret og nedbrudt. Redskaber til opnåelse af det sammenhængende patientforløb Ved oprettelsen af Sundhedscenter Østerbro og styrkelsen af rehabiliteringsindsatsen på Bispebjerg Hospital er der skabt en model for en organisatorisk ramme for tilbuddet om rehabilitering til borgere/patienter med kronisk sygdom. Modellen kan tjene som inspiration ved fremtidigt tværsektorielt samarbejde mellem specialister på hospitalet, de praktiserende læger og det kommunale rehabiliteringstilbud. I modellen indgår en række redskaber, som bidrager til opnåelse af sammenhæng i patientforløbet for personer med kronisk sygdom. Forløbsbeskrivelser Forløbsbeskrivelserne er udviklet af tværsektorielle arbejdsgrupper og beskriver indholdet i rehabiliteringstilbuddet i henholdsvist hospitalsregi og kommunalt regi, samt henvisningskriterier. Forløbsbeskrivelserne er i vid udstrækning evidensbaserede, og de lægger op til et ensartet vurderingsgrundlag for visitation til rehabilitering både på hospitalet og i sundhedscentret (stratifi ceringsværktøjer). Forløbsbeskrivelserne har ligeledes været med til at skabe klarhed over opgaver og rollefordelinger i SIKS-projektet og danner således 132 | Del 6 – Konklusion, perspektivering og anbefalinger fundamentet for den sundhedsfaglige indsats i SIKS-projektet. Der foreligger ikke resultater, som til fulde kan dokumentere implementeringsgraden af de enkelte elementer i forløbsbeskrivelserne. Målrettet tværsektoriel kompetenceudvikling Hospitalets specialister og de praktiserende læger udtrykte ved projektets start skepsis om, hvorvidt personalet i sundhedscentret besad de nødvendige kompetencer til at kunne varetage rehabiliteringen af mennesker med kronisk sygdom. Evalueringen af eff ekten af sundhedscentrets rehabiliteringsindsats har vist, at denne skepsis er grundløs. Dette understøttes af patienternes positive vurdering af deres forløb i sundhedscentret. De beskriver tilbuddet som både eff ektivt, fl eksibelt og tryghedsskabende. Sundhedscentrets personale har i løbet af projektperioden tilegnet sig en stor viden og erfaring om rehabilitering af mennesker med kronisk sygdom og forskellige sundhedspædagogiske tilgange, og samarbejdet mellem personalet på hospital og i sundhedscentret udvikler sig løbende med hensyn til videndeling samt sparring og gensidig undervisning. Videndeling og delestillinger Der var en intention om, at patientforløbene skulle styrkes ved hjælp af kontinuerlig videndeling og delestillinger. Videndelingsmøderne med deltagelse af medarbejdere fra de respektive hospitalsafdelinger, fra Sundhedscenter Østerbro og almen praksis opfattes af alle parter i evalueringen som et succesfuldt redskab til at skabe sammenhæng i indsatserne og til at bidrage til kompetenceudvikling blandt de involverede parter. I den eksterne evaluering beskrives det, at „Interviewpersonerne fandt det centralt for udvikling af ejerskab, at projektet var udviklet på tværs af sektorerne, og den generelle holdning var,
at de etablerede samarbejdsfora…var nyskabende og unikke og befordrende for dialog, debat om fremtidige udviklingsområder, udveksling af faglig viden og ensartethed i tilbuddene. Videndelingsmøderne oplevedes som projektets mest succesfulde samarbejdsredskab…“ (bilag 23). Delestillinger, hvor medarbejdere ansættes på delebasis mellem hospitalet og sundhedscentret blev forsøgt oprettet, men måtte opgives af forskellige grunde, og det har endnu ikke været muligt at etablere dem igen, da det kræver en større indsats, at få dem til at fungere end først forventet. Det vil være et udviklingsområde at arbejde på at få velfungerende delestillinger og jobrotation mellem hospital og sundhedscenter. Effekten af rehabiliteringsindsatserne i Sundhedscenter Østerbro Borgere, der gennemførte et rehabiliteringsforløb i Sundhedscenter Østerbro, opnåede signifi kant forbedret fysisk funktionsevne. Blandt borgere med type 2 diabetes og KOL afspejledes de objektivt målte forbedringer sig også i den subjektive vurdering af funktionsevne. Livskvaliteten blev ligeledes forbedret på en række parametre, som fysisk funktion, alment helbred, og energi. Imidlertid viste det sig, at mange borgere havde svært ved at udfylde livskvalitet-spørgeskemaet. For borgere med type 2 diabetes sås en signifi kant forbedring i glykæmisk kontrol og lipidprofi l, svarende til en risikoreduktion på 20% for udvikling af alvorlige komplikationer til diabetessygdommen. Evalueringen har ikke afdækket, hvorvidt disse ændringer kan tilskrives rehabiliteringsindsatsen eller forbedringer i den medicinske behandling. De opnåede endvidere en signifi kant forbedring i ernæringstilstanden. Borgere med KOL opnåede i gennemsnit mere end en fordobling af gangdistancen. For borgere med hjertesygdom fandtes også signifi kant forbedring i gangdistancen. Ældre med fald- og balanceproblemer var karakteriseret ved at have en høj gennemsnitsalder på 80 år, og 78% boede alene. De opnåede signifi - kante forbedringer i både balanceevne og muskelstyrke. Borgernes oplevelse af Sundhedscenter Østerbro Størstedelen af borgerne havde en positiv vurdering af deres forløb. Desuden angav de fl este, at rehabiliteringsforløbet havde medført livsstilsændringer. Borgerne oplevede, at indsatsen havde eff ekt og var trygge ved at gå i sundhedscentret. De oplevede stor fl eksibilitet i forløbet, og der var gode muligheder for at skabe netværk i form af samvær med ligestillede. Der ønskedes forbedringer i forhold til afslutningen af rehabiliteringsforløbet og overgangen til tiden eft er, bl.a. eft erlystes netværksgrupper og muligheden for at kunne træne i centret eft er forløbet. Desuden var der en oplevelse af, at borgerens egen læge manglede viden om centret. Kommunal rehabilitering virker Det er lykkedes at etablere eff ektive rehabiliteringstilbud i kommunalt regi, som borgerne er meget tilfredse med. Størrelsen af eff ekten af rehabilitering er sammenlignelig med resultater opnået i andre studier i hospitalsregi. Der ses et frafald før og undervejs i rehabiliteringsforløbet. Årsagerne til frafaldet og eventuelle veje til at mindske det bør undersøges fremadrettet. Kapitel 19 – Konklusion | 133
Page 1:
SIKS Sammenhængende Indsats for Kr
Page 4 and 5:
Sammenhængende Indsats for Kronisk
Page 6 and 7:
Bispebjerg Hospital, takkes for arb
Page 8 and 9:
Kapitel 4 Personale og kompetenceud
Page 11 and 12:
Læsevejledning Rapporten giver en
Page 13 and 14:
Resumé Projektets baggrund Antalle
Page 15 and 16:
forløbsbeskrivelser, ligesom SIKS-
Page 17 and 18:
Prisen på et rehabiliteringsforlø
Page 19 and 20:
sig, at mange patienter havde svær
Page 21 and 22:
Del 1 Baggrunden for SIKS-projektet
Page 23 and 24:
KAPITEL 1 Formål og begrundelse fo
Page 25 and 26:
Projektets milepæle 2003: Planlæg
Page 27 and 28:
og i mødet mellem patient og sundh
Page 29:
Projektets populationsgrundlag Køb
Page 32 and 33:
30 | Del 2 - SIKS-projektets forlø
Page 34 and 35:
Figur 2. Organisationsdiagram for S
Page 36 and 37:
sygdomsgrupper (bilag 11). Arbejdsg
Page 38 and 39:
ingsprogram til patienter med iskæ
Page 40 and 41:
Figur 3. Skabelon for forløbsbeskr
Page 42 and 43:
ligesom også implementeringen af f
Page 44 and 45:
Endelig oplyses borgeren om de muli
Page 46 and 47:
Ældre med fald- og balanceprobleme
Page 48 and 49:
I eft eruddannelsen af personalet h
Page 50 and 51:
center Østerbro og på Bispebjerg
Page 52 and 53:
Projektgruppen har forsøgt at komm
Page 54 and 55:
Tabel 3. Prisen for et fuldt rehabi
Page 56 and 57:
Tabel 6. Prisen for diætvejledning
Page 58 and 59:
Tabel 10. Prisen for rygestopvejled
Page 60 and 61:
58 | Del 2 - SIKS-projektets forlø
Page 62 and 63:
De beregnede udgift er til rehabili
Page 64 and 65:
62 | Del 3 - Evaluering af rehabili
Page 66 and 67:
G+H-projektet. Udvalgte parametre e
Page 68 and 69:
• Fokusgruppeinterview med en gru
Page 70 and 71:
Figur 5. Patientindtaget i Sundheds
Page 72 and 73:
Tabel 15, del 1. Profi l for den sa
Page 74 and 75:
Borgerne i sundhedscentret var kara
Page 76 and 77:
Tabel 17. Type 2 diabetes: Rehabili
Page 78 and 79:
KOL 131 personer med KOL blev tilbu
Page 80 and 81:
Rehabiliteringsindsatsens effekt -
Page 82 and 83:
Tabel 23. Ældre med fald- og balan
Page 84 and 85: Tabel 25. Hjertesygdom: Rehabiliter
Page 86 and 87: Tabel 27. Borgernes oplevelse af Su
Page 88 and 89: 86 | Del 3 - Evaluering af rehabili
Page 90 and 91: Patienterne i KOL-rehabiliteringen
Page 92 and 93: medførte en signifi kant forbedrin
Page 94 and 95: Tabel 31, del 1. Patientprofi l i d
Page 96 and 97: 94 | Del 3 - Evaluering af rehabili
Page 98 and 99: gen for fem borgere var mere end se
Page 100 and 101: Tabel 34. Borg skala for anstrengel
Page 102 and 103: HDL-kolesterol Se Lipidstatus Hjemm
Page 104 and 105: et metode til at vurdere den maksim
Page 106 and 107: 104 | Del 4 - Evaluering af samarbe
Page 108 and 109: kan forbedres, men i forhold til de
Page 110 and 111: jektets udvikling og at være velin
Page 112 and 113: interviewpersoner fra samme enhed o
Page 114 and 115: 112 | Del 4 - Evaluering af samarbe
Page 116 and 117: Blandt de læger, som har henvist f
Page 118 and 119: en dæmper på deltagernes begejstr
Page 120 and 121: Generel opfattelse af deltagelse i
Page 122 and 123: 120
Page 124 and 125: 122 | Del 5 - Model for sammenhæng
Page 126 and 127: Figur 6. Model for sammenhængende
Page 128 and 129: 126
Page 130 and 131: 128 | Del 6 - Konklusion, perspekti
Page 132 and 133: og at der er etableret rehabiliteri
Page 136 and 137: Effekten af rehabiliteringsindsatse
Page 138 and 139: 136 | Del 6 - Konklusion, perspekti
Page 140 and 141: Sundhedscentre • Eff ektivisering
Page 142 and 143: 140 | Bilag og referencer
Page 144 and 145: Bilag 18c Sammenligning af personer
Page 146 and 147: 13. Kjøller M, Juel K, Kamper-Jør
Page 148 and 149: 42. Hyppigt anvendte forkortelser i
Page 150 and 151: 148
Page 152: Bispebjerg Hospital og Sundheds- og
show all

Sammenhængende Indsats for Kronisk Syge - Bispebjerg Hospital

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?