Sammenhængende Indsats for Kronisk Syge - Bispebjerg Hospital

More documents

Recommendations

Info

58 | Del 2 – SIKS-projektets forløb og udvikling KAPITEL 8 Konklusion på del 2 SIKS-samarbejdet har udviklet sig fra at være baseret på planer og gode intentioner til at stå med et koncept, der fungerer i den praktiske hverdag. Konceptet kan benyttes og udvikles til andre lokalområder og overføres til andre sygdomsområder, idet der dog skal tages højde for eksisterende lokale samarbejdsrelationer mellem kommune, hospital og praktiserende læger. Der skal udvikles et lokalt ejerskab, men som grundramme er konceptet anvendeligt. Planlægning og gennemførelse Til forskel fra forskningsprojekter med en stringent protokol og plan for gennemførelse har SIKS-projektet som udviklingsprojekt haft en mere fl eksibel organisation og styring, hvilket har fungeret godt. Formålet var klart fra starten, men målene blev løbende tilpasset lovmæssige ændringer samt nyopståede ønsker og muligheder hos samarbejdspartnerne – en faktor, der undervejs viste sig af stor betydning. Grundtanken med projektet var i første omgang at få rehabiliteringsindsatsen udviklet, beskrevet og implementeret i et samarbejde mellem personale i kommunen (primært Sundhedscenter Østerbro), specialister på hospitalet samt almen praksis. Hvorvidt alle målene er nået, kan der endnu ikke konkluderes endeligt på. Organiseringen af SIKS-projektet med involvering af de praktiserende læger som lægefaglige tovholdere i rehabiliteringen i Sundhedscenter Østerbro og deltagere i arbejdsgrupperne har været en gevinst og en forudsætning for, at projektet er lykkedes. Projektet har endvidere involveret en række andre centrale aktører fra den daglige rehabilitering, og fremdrift en i projektet har været helt afh ængig af det engagement, den enkelte har lagt i projektet. Den faglige indsats i rehabiliteringen Ved etablering af det første sundhedscenter for kronisk syge i Danmark havde SIKS-projektet ikke andres erfaringer at trække på. De sundhedsprofessionelles faglige viden om evidens på rehabiliteringsområdet blev kombineret med de tværfaglige og -sektorielle ønsker og muligheder. Den faglige udvikling i den samlede rehabiliteringsindsats blev præciseret gennem udvikling og løbende implementering af forløbsbeskrivelser for hver enkelt sygdomsgruppe. Den enkelte patients vej gennem, og indsatsen i, sundhedsvæsenet blev beskrevet på baggrund af evidens- og erfaringsbaserede kliniske retningslinjer for læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og diætister, ligesom kompetenceudvikling, samarbejde, videndeling og kvalitetsudvikling indgik.
Sundhedslovens vedtagelse ændrede konceptet til, at en større del af rehabiliteringen skulle foregå i kommunalt regi end umiddelbart planlagt. Den faglige indsats i Sundhedscenter Østerbro blev primært udviklet af projektgruppens medlemmer på baggrund af evidens og viden på området. Forskelle på de enkelte hospitalsafdelingers forudsætninger, kulturer, behov og mulighed for rehabilitering gav forskelle i udviklingen af indsatsen. Det var op til den enkelte afdeling – støttet af projektgruppen – at tilrettelægge indsatsen. Dette gav variation i indholdet, men afspejlede den kliniske hverdag. Den enkelte afdelings tilgang til projektet var således et projekt i projektet. Især fra hospitalets specialister var der i starten nogen skepsis med hensyn til, om sundhedscentret kunne leve op til den faglige standard, som de videnskabelige undersøgelser beskrev, og som var baseret på undersøgelser i hospitalsregi. Om denne skepsis på nuværende tidspunkt er helt overvundet er nok tvivlsomt, men der er ikke tvivl om, at den faglige kvalitet i Sundhedscenter Østerbro har vakt respekt. I almen praksis var der bekymring for, om Sundhedscenter Østerbro ville komme til at overtage opgaver fra almen praksis. Denne bekymring er i løbet af projektperioden langsomt blevet ændret til positivt engagement, så sundhedscentrets indsats fremstår som et supplerende tilbud frem for et konkurrerende tilbud til almen praksis. Personale og kompetenceudvikling Centralt for projektet har været, at de sundhedsprofessionelles kompetencer på området blev styrket. Derfor har medarbejderne i SIKS-projektet også arbejdet med kompetenceudvikling på fl ere områder. Erfaringerne med tværsektorielle og tværfaglige uddannelses- og undervisningstilbud viste sig at være udbytterige og et område, der med fordel kan arbejdes videre med. Specielt de regelmæssige videndelingmøder mellem personale fra hospital, Sundhedscenter Østerbro og hjemmepleje har været et væsentligt bidrag til kompetenceudviklingen. Samarbejde At skabe et bæredygtig samarbejde på tværs af faggrænser og sektorer har været helt essentielt for projektet. Mange samarbejdspartnere har været involveret, specielt har samarbejdet til patientforeninger haft stor betydning for den enkelte patients samlede forløb. Internt på hospitalet har der ikke været et formaliseret samarbejde om rehabiliteringsindsatsen på tværs af specialer. Samarbejdet og dialogen med den praktiserende læge er blevet styrket med SIKS-projektet, men der er stadigvæk et behov for og ønske om, at den praktiserende læge involveres mere i patientforløbene. Den oprindelige tanke med, at nogle sundhedsprofessionelle skulle være ansat både i Sundhedscenter Østerbro og på Bispebjerg Hospital, måtte af fl ere grunde opgives, men ønsket om at opbygge en organisationsform, der understøtter forløbstanken, eksisterer stadigvæk. Ressourceforbrug ved rehabilitering og efterspørgsel Et 7-ugers fuldt rehabiliteringsforløb for borgere med KOL i Sundhedscenter Østerbro koster i alt kr. 8.300 pr. borger ved en maksimal holdstørrelse på 12 personer. Et 12-ugers fuldt rehabiliteringsforløb for borgere med type 2 diabetes koster i alt kr. 9.406 pr. borger ved en maksimal holdstørrelse på 12 personer. Der er desuden beregnet priser på forløb, der ikke indeholder samtlige elementer. Prisen på et rehabiliteringsforløb afh ænger i høj grad af forholdet mellem de indirekte og direkte borgerrettede opgaver. Kapitel 8 – Konklusion på del 2 | 59
Page 1:
SIKS Sammenhængende Indsats for Kr
Page 4 and 5:
Sammenhængende Indsats for Kronisk
Page 6 and 7:
Bispebjerg Hospital, takkes for arb
Page 8 and 9:
Kapitel 4 Personale og kompetenceud
Page 11 and 12: Læsevejledning Rapporten giver en
Page 13 and 14: Resumé Projektets baggrund Antalle
Page 15 and 16: forløbsbeskrivelser, ligesom SIKS-
Page 17 and 18: Prisen på et rehabiliteringsforlø
Page 19 and 20: sig, at mange patienter havde svær
Page 21 and 22: Del 1 Baggrunden for SIKS-projektet
Page 23 and 24: KAPITEL 1 Formål og begrundelse fo
Page 25 and 26: Projektets milepæle 2003: Planlæg
Page 27 and 28: og i mødet mellem patient og sundh
Page 29: Projektets populationsgrundlag Køb
Page 32 and 33: 30 | Del 2 - SIKS-projektets forlø
Page 34 and 35: Figur 2. Organisationsdiagram for S
Page 36 and 37: sygdomsgrupper (bilag 11). Arbejdsg
Page 38 and 39: ingsprogram til patienter med iskæ
Page 40 and 41: Figur 3. Skabelon for forløbsbeskr
Page 42 and 43: ligesom også implementeringen af f
Page 44 and 45: Endelig oplyses borgeren om de muli
Page 46 and 47: Ældre med fald- og balanceprobleme
Page 48 and 49: I eft eruddannelsen af personalet h
Page 50 and 51: center Østerbro og på Bispebjerg
Page 52 and 53: Projektgruppen har forsøgt at komm
Page 54 and 55: Tabel 3. Prisen for et fuldt rehabi
Page 56 and 57: Tabel 6. Prisen for diætvejledning
Page 58 and 59: Tabel 10. Prisen for rygestopvejled
Page 62 and 63: De beregnede udgift er til rehabili
Page 64 and 65: 62 | Del 3 - Evaluering af rehabili
Page 66 and 67: G+H-projektet. Udvalgte parametre e
Page 68 and 69: • Fokusgruppeinterview med en gru
Page 70 and 71: Figur 5. Patientindtaget i Sundheds
Page 72 and 73: Tabel 15, del 1. Profi l for den sa
Page 74 and 75: Borgerne i sundhedscentret var kara
Page 76 and 77: Tabel 17. Type 2 diabetes: Rehabili
Page 78 and 79: KOL 131 personer med KOL blev tilbu
Page 80 and 81: Rehabiliteringsindsatsens effekt -
Page 82 and 83: Tabel 23. Ældre med fald- og balan
Page 84 and 85: Tabel 25. Hjertesygdom: Rehabiliter
Page 86 and 87: Tabel 27. Borgernes oplevelse af Su
Page 90 and 91: Patienterne i KOL-rehabiliteringen
Page 92 and 93: medførte en signifi kant forbedrin
Page 94 and 95: Tabel 31, del 1. Patientprofi l i d
Page 98 and 99: gen for fem borgere var mere end se
Page 100 and 101: Tabel 34. Borg skala for anstrengel
Page 102 and 103: HDL-kolesterol Se Lipidstatus Hjemm
Page 104 and 105: et metode til at vurdere den maksim
Page 106 and 107: 104 | Del 4 - Evaluering af samarbe
Page 108 and 109: kan forbedres, men i forhold til de
Page 110 and 111:
jektets udvikling og at være velin
Page 112 and 113:
interviewpersoner fra samme enhed o
Page 114 and 115:
112 | Del 4 - Evaluering af samarbe
Page 116 and 117:
Blandt de læger, som har henvist f
Page 118 and 119:
en dæmper på deltagernes begejstr
Page 120 and 121:
Generel opfattelse af deltagelse i
Page 122 and 123:
120
Page 124 and 125:
122 | Del 5 - Model for sammenhæng
Page 126 and 127:
Figur 6. Model for sammenhængende
Page 128 and 129:
126
Page 130 and 131:
128 | Del 6 - Konklusion, perspekti
Page 132 and 133:
og at der er etableret rehabiliteri
Page 134 and 135:
jektet i forhold til at skabe det s
Page 136 and 137:
Effekten af rehabiliteringsindsatse
Page 138 and 139:
136 | Del 6 - Konklusion, perspekti
Page 140 and 141:
Sundhedscentre • Eff ektivisering
Page 142 and 143:
140 | Bilag og referencer
Page 144 and 145:
Bilag 18c Sammenligning af personer
Page 146 and 147:
13. Kjøller M, Juel K, Kamper-Jør
Page 148 and 149:
42. Hyppigt anvendte forkortelser i
Page 150 and 151:
148
Page 152:
Bispebjerg Hospital og Sundheds- og
show all

Sammenhængende Indsats for Kronisk Syge - Bispebjerg Hospital

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?