Sammenhængende Indsats for Kronisk Syge - Bispebjerg Hospital

More documents

Recommendations

Info

Tabel 27. Borgernes oplevelse af Sundhedscenter Østerbro. Svarfordelinger 84 | Del 3 – Evaluering af rehabiliteringsindsatsens eff ekt N Positive Neutrale Negative Ved ikke svar svar svar Vurdering af indledende samtale 38 38 0 0 0 Vurdering af afsluttende samtale 35 34 0 0 1 Udbytte af undervisning 21 20 0 0 1 Udbytte af træning 35 35 0 0 0 Udbytte af madlavning 9 9 0 0 0 Udbytte af individuel kostvejledning 16 13 3 0 0 Udbytte af rygestop 1 1 0 0 0 Samvær med øvrige kursister 36 35 1 0 0 Håndtering af tilværelsen 38 34 3 1 0 Nået målet under forløbet 38 33 0 5 0 Håndtere og overskue sygdom 38 31 6 1 0 Mere fysisk aktive 37 31 6 0 0 Ændret kostvaner 38 10 12 16 0 Bedre kontakt til egen læge 38 16 20 2 0 Konklusion vedrørende effekt af rehabilitering i Sundhedscenter Østerbro Gennemførelsesgrad og analyse af bortfald I projektperioden blev 564 borgere tilbudt et rehabiliteringsforløb. På opgørelsestidspunktet havde 298 borgere gennemført forløbet og 88 borgere var fortsat i gang med forløbet. Gennemførelsesgraden ligger således på 53% på opgørelsestidspunktet. Når borgere ikke gennemfører de forløb, som de er henvist til, har det konsekvenser for borgeren, såvel som for systemet. Bortfaldet ønskes derfor analyseret med henblik på, hvordan henvisningsprocedurerne fremover kan forbedres. Ved sammenligning af borgere, der henholdsvis gennemførte og ikke gennemførte forløb, ses intet mønster i de få signifi kante forskelle mellem de to grupper. Deltagelse i rehabilitering Registreringen af sundhedscentrets ydelser er desværre behæft et med nogen usikkerhed. Det registrerede forbrug af rehabiliteringsindsatser afspejler, at fysisk træning er den hyppigste ydelse. Type 2 diabetes 208 personer med type 2 diabetes indgik i rehabiliteringsforløb i Sundhedscenter Østerbro. Heraf havde 59% gennemført programmet på opgørelsestidspunktet. Patientgruppen var præget af overvægt og fedme og kun 7% var normalvægtige. 38% af borgerne havde en diabetes vandrejournal, og omkring halvdelen havde fået foretaget øjen- og fodkontrol. 45% var meget fysisk aktive. I forbindelse med rehabiliteringen sås et fald i vægt, BMI og taljemål. Disse reduktioner er sammenlignelige med, hvad andre undersøgelser fi nder [34,35]. HgbA1c faldt med 1% svarende til en reduktion på 20% i risikoen for alvorlige diabetes-komplika-
tioner, dvs. en markant klinisk eff ekt af rehabiliteringen [14,15]. Der fandtes samtidig en gunstig ændring i lipidprofi len. Evalueringen har ikke afdækket, hvorvidt disse ændringer kan tilskrives rehabiliteringsindsatsen eller forbedringer i den medicinske behandling. Rehabiliteringen medførte en forbedring af både objektive og subjektive mål for fysisk funktionsevne samt forbedring af livskvalitet vurderet ud fra SF-36. Andelen af besvarelser med mere end én logisk fejl kan betyde, at svarpersonerne har haft vanskeligt ved at forstå spørgeskemaet. KOL 131 personer med KOL indgik i et rehabiliteringsforløb i Sundhedscenter Østerbro. Heraf havde 56% gennemført forløbet på opgørelsestidspunktet. Gruppen, hvoraf 41% var rygere, havde en påvirket lungefunktion med en gennemsnitlig FEV₁/FVC på 62%, FEV₁ på 52% af forventet og MRC på 2,7 ved rehabiliteringens start. 21% af de henviste borgere havde FEV₁/FVC ≥ 70% og havde ikke defi nitorisk KOL, mens 39% havde svær eller meget svær KOL. Rehabiliteringen havde god eff ekt på den subjektivt oplevede lungefunktionskapacitet, og både de objektive og subjektive mål for fysisk funktionsevne forbedredes signifi kant. Særligt Shuttle Walking Testen viste en markant forbedring. Både CCQ og SF-36 viste signifi kante forbedringer. Andelen af SF-36 besvarelser med mere end én logisk fejl indikerer dog besvær med at forstå spørgeskemaet. Ældre med fald- og balanceproblemer 106 ældre med fald- og balanceproblemer indgik i et rehabiliteringsforløb i Sundhedscenter Østerbro. Heraf havde 48% gennemført rehabiliteringsprogrammet på opgørelsestidspunktet. Gruppen havde en gennemsnitsalder på 80 år, og mange boede alene. BMI, vægt og taljemål forblev uændrede. Ved rehabiliteringsstart lå det gennemsnitlige antal fald på tre inden for det sidste år. Borgere med fald- og balanceproblemer opnåede både bedre muskelstyrke og balanceevne. For Avlunds skala fandtes ikke signifi kante forbedringer i funktionsevnen. Rapporteringen ved SF-36 viste kun signifi kante forbedringer for den fysiske funktion. En meget høj andel af besvarelserne indeholdt mere end én logisk fejl, hvilket tyder på, at mange borgere med fald- og balanceproblemer har svært ved at forstå spørgeskemaet. Samlet synes gruppen at være særligt sårbar. Hjertesygdom 69 personer med hjertesygdom indgik i et rehabiliteringsforløb. Heraf havde 56% gennemført programmet på opgørelsestidspunktet. Størstedelen af de henviste hjertepatienter var diagnosticeret med iskæmisk hjertesygdom, mens færre havde hjertesvigt. Der fandtes ingen eff ekt på vægt eller BMI, mens taljemålet blev reduceret fra gennemsnitligt 103 cm til 100 cm. Alle fysiske funktionstests forbedredes signifi kant, mens Avlunds skala forblev uændret. Selvrapporteret helbred vurderet ved SF-36 viste signifi kante forbedringer for fl ere af de målte dimensioner. Antallet af besvarelser med mere end én logisk fejl var forholdsvis højt, hvilket peger på et generelt besvær med at forstå spørgeskemaet. Borgernes oplevelse af Sundhedscenter Østerbro Alt i alt var deltagerne godt tilfredse med indsatsen i Sundhedscenter Østerbro. Resultaterne må dog tolkes med forsigtighed. Næsten alle vurderede deres forløb positivt, og kun meget få personer svarede decideret negativt på spørgsmålene. Det ser ud til, at mændene ikke ændrede kostvaner, hvorimod det var lettere for kvinderne. Kapitel 10 – Resultater – Sundhedscenter Østerbro | 85
Page 1:
SIKS Sammenhængende Indsats for Kr
Page 4 and 5:
Sammenhængende Indsats for Kronisk
Page 6 and 7:
Bispebjerg Hospital, takkes for arb
Page 8 and 9:
Kapitel 4 Personale og kompetenceud
Page 11 and 12:
Læsevejledning Rapporten giver en
Page 13 and 14:
Resumé Projektets baggrund Antalle
Page 15 and 16:
forløbsbeskrivelser, ligesom SIKS-
Page 17 and 18:
Prisen på et rehabiliteringsforlø
Page 19 and 20:
sig, at mange patienter havde svær
Page 21 and 22:
Del 1 Baggrunden for SIKS-projektet
Page 23 and 24:
KAPITEL 1 Formål og begrundelse fo
Page 25 and 26:
Projektets milepæle 2003: Planlæg
Page 27 and 28:
og i mødet mellem patient og sundh
Page 29:
Projektets populationsgrundlag Køb
Page 32 and 33:
30 | Del 2 - SIKS-projektets forlø
Page 34 and 35:
Figur 2. Organisationsdiagram for S
Page 36 and 37: sygdomsgrupper (bilag 11). Arbejdsg
Page 38 and 39: ingsprogram til patienter med iskæ
Page 40 and 41: Figur 3. Skabelon for forløbsbeskr
Page 42 and 43: ligesom også implementeringen af f
Page 44 and 45: Endelig oplyses borgeren om de muli
Page 46 and 47: Ældre med fald- og balanceprobleme
Page 48 and 49: I eft eruddannelsen af personalet h
Page 50 and 51: center Østerbro og på Bispebjerg
Page 52 and 53: Projektgruppen har forsøgt at komm
Page 54 and 55: Tabel 3. Prisen for et fuldt rehabi
Page 56 and 57: Tabel 6. Prisen for diætvejledning
Page 58 and 59: Tabel 10. Prisen for rygestopvejled
Page 60 and 61: 58 | Del 2 - SIKS-projektets forlø
Page 62 and 63: De beregnede udgift er til rehabili
Page 64 and 65: 62 | Del 3 - Evaluering af rehabili
Page 66 and 67: G+H-projektet. Udvalgte parametre e
Page 68 and 69: • Fokusgruppeinterview med en gru
Page 70 and 71: Figur 5. Patientindtaget i Sundheds
Page 72 and 73: Tabel 15, del 1. Profi l for den sa
Page 74 and 75: Borgerne i sundhedscentret var kara
Page 76 and 77: Tabel 17. Type 2 diabetes: Rehabili
Page 78 and 79: KOL 131 personer med KOL blev tilbu
Page 80 and 81: Rehabiliteringsindsatsens effekt -
Page 82 and 83: Tabel 23. Ældre med fald- og balan
Page 84 and 85: Tabel 25. Hjertesygdom: Rehabiliter
Page 90 and 91: Patienterne i KOL-rehabiliteringen
Page 92 and 93: medførte en signifi kant forbedrin
Page 94 and 95: Tabel 31, del 1. Patientprofi l i d
Page 98 and 99: gen for fem borgere var mere end se
Page 100 and 101: Tabel 34. Borg skala for anstrengel
Page 102 and 103: HDL-kolesterol Se Lipidstatus Hjemm
Page 104 and 105: et metode til at vurdere den maksim
Page 106 and 107: 104 | Del 4 - Evaluering af samarbe
Page 108 and 109: kan forbedres, men i forhold til de
Page 110 and 111: jektets udvikling og at være velin
Page 112 and 113: interviewpersoner fra samme enhed o
Page 114 and 115: 112 | Del 4 - Evaluering af samarbe
Page 116 and 117: Blandt de læger, som har henvist f
Page 118 and 119: en dæmper på deltagernes begejstr
Page 120 and 121: Generel opfattelse af deltagelse i
Page 122 and 123: 120
Page 124 and 125: 122 | Del 5 - Model for sammenhæng
Page 126 and 127: Figur 6. Model for sammenhængende
Page 128 and 129: 126
Page 130 and 131: 128 | Del 6 - Konklusion, perspekti
Page 132 and 133: og at der er etableret rehabiliteri
Page 134 and 135: jektet i forhold til at skabe det s
Page 136 and 137:
Effekten af rehabiliteringsindsatse
Page 138 and 139:
136 | Del 6 - Konklusion, perspekti
Page 140 and 141:
Sundhedscentre • Eff ektivisering
Page 142 and 143:
140 | Bilag og referencer
Page 144 and 145:
Bilag 18c Sammenligning af personer
Page 146 and 147:
13. Kjøller M, Juel K, Kamper-Jør
Page 148 and 149:
42. Hyppigt anvendte forkortelser i
Page 150 and 151:
148
Page 152:
Bispebjerg Hospital og Sundheds- og
show all

Sammenhængende Indsats for Kronisk Syge - Bispebjerg Hospital

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?