Sammenhængende Indsats for Kronisk Syge - Bispebjerg Hospital

More documents

Recommendations

Info

Projektgruppen har forsøgt at komme over denne barriere ved møder med afdelingsledelserne og temaeft ermiddage. I projektets startfase var der på Bispebjerg Hospital overvejelser om at få samlet rehabiliteringen på tværs af specialer gennem fælles fysiske rammer. Ved Sundhedslovens præsentation ændredes disse planer, idet rehabilitering kunne forudses at blive en kortvarig indsats i det samlede hospitalsforløb. Rehabiliteringen blev således i hovedtræk knyttet til den enkelte afdeling. De enkelte afdelinger har haft kendskab til hinandens indsats, men derudover kun i begrænset omfang været involveret i et konkret samarbejde. En undtagelse er G+H-projektet, hvor Reumatologisk Afdeling, Geriatrisk Afdeling og Fysioterapien har samarbejdet inden for faldudredning og rehabilitering (jf. kapitel 3). Samarbejdet mellem afdelinger der arbejder med rehabilitering rummer således fortsat et udviklingspotentiale. Pensions- og Omsorgskontoret og Hjemmeplejen Østerbro Ud over det samarbejde der hver dag foregår mellem hospitalet og kommunenen ved indlæggelse og udskrivelse, har SIKS i starten gjort mere ud af samarbejdet mellem Bispebjerg Hospital og sundhedscentret end mellem Bispebjerg Hospital og visitationen/hjemmeplejen. Der har fra starten været repræsentation fra både Pensions- og Omsorgskontoret (myndighedsområdet) og Ældrekontoret (udførerområdet) i projektet, og de har deltaget i udarbejdelse af kliniske retningslinjer etc. Samarbejdet mellem Bispebjerg Hospital og 50 | Del 2 – SIKS-projektets forløb og udvikling Pensions- og Omsorgskontoret- og Ældrekontoret er et eksempel på et område, der i fremtiden bør styrkes. Samarbejdet mellem SIKS og G+H-projektet har udviklet sig til også at omfatte et delprojekt med titlen „Ældre med fald- og balanceproblemer – evaluering af patientforløb med fokus på sektorovergang“. Projektet er gennemført som journalaudit samt interviews med patienter og personale. Formålet var at vurdere kvaliteten af den samlede indsats med specielt fokus på sektorovergang samt at komme med forslag til, hvordan kommunikation, kontinuitet og koordinering kan forbedres. Både repræsentanter fra Pensions- og Omsorgskontoret, Ældrekontoret, Folkesundhed København, praktiserende læger og tværfagligt personale fra Bispebjerg Hospital har været involveret i projektet. Et andet delprojekt, der er udsprunget af G+H-projektet, har haft til formål at afdække og analysere udviklingen i borgerens situation, den sundhedsfaglige indsats samt kommunikation og samarbejde om borgere, der er faldet. Hjemmeplejens muligheder for at kunne forebygge yderligere fald er analyseret og diskuteret, og gruppen er kommet med en række anbefalinger, som i første omgang er blevet fremlagt i hjemmeplejen på Østerbro, for siden at skulle formidles bredere. Der er udarbejdet en rapport (bilag 14). Samarbejdet mellem Bispebjerg Hospital, Pensions- og Omsorgskontoret og Hjemmeplejen Østerbro har været meget udbytterigt og er udbygget betydeligt siden starten af projektet til gavn for den samlede indsats for borgere med kroniske sygdomme.
KAPITEL 6 Ressourceforbrug ved rehabilitering og efterspørgsel i Sundhedscenter Østerbro Idet følgende præsenteres beregninger af prisen på et enkelt rehabiliteringsforløb for hhv. KOL og type 2 diabetes i Sundhedscenter Østerbro. Disse to forløb er valgt, fordi de repræsenterer hhv. det kortest og længst mulige forløb i sundhedscentret. Udgift er forbundet med rehabiliteringsforløb på Bispebjerg Hospital er ikke beregnet, da projektgruppen ikke har haft adgang til data fra de enkelte afdelinger. Personalegruppen i Sundhedscenter Østerbro består af en centerchef, to fysioterapeuter, 1,7 sygeplejerske, en klinisk diætist og en deltidsansat sekretær. Der er modtaget henvisning til rehabilitering for 757 borgere i perioden april 2005 til maj 2007. Ved et 7-ugers fuldt rehabiliteringsforløb for KOL modtager borgeren i alt 49 timer i form af holdtræning, vejledning mv., og forløbet koster kr. 8.300 pr. borger ved en maksimal holdstørrelse på 12 personer (tabel 3). Ved et 12-ugers fuldt rehabiliteringsforløb for type 2 diabetes modtager borgeren i alt 62,5 timer i form af holdtræning, vejledning mv., og forløbet koster kr. 9.406 pr. borger ved en maksimal holdstørrelse på 12 personer (tabel 4). Begge forløb omfatter indledende samtale, træning, undervisning, diætvejledning (initial og opfølgende), madlavning, indkøb, rygestopvejledning, afsluttende samtale og opfølgning. Der er desuden beregnet priser på forløb, der ikke indeholder samtlige elementer. Disse beregninger kan ses i tabel 5 til 7 og tabel 8 til 10. Ved diætvejlednings- og rygestopforløb skal tidsforbrug ved indledende og afsluttende samtale samt opfølgning lægges til. Priserne på forløbene indeholder alene udgifter til personale, men ikke udgift er til husleje, el, varme, leder- og sekretærløn, træningsudstyr o.l. Timepriserne er beregnet ud fra 38,2% direkte borgerrettede opgaver, som er beregnet på basis af det samlede fravær i form af sygdom, ferie o.l. (27,3%) og 34,5% indirekte borgerrettede opgaver (tabel 11 og 12). Af tabel 11 fremgår det, at 38,2% af sundhedscenterpersonalets tid går til direkte borgerrettede aktiviteter, mens næsten lige så meget af arbejdstiden bruges på ikke direkte borgerrettede opgaver (dokumentation og planlægning samt møder og kurser). Prisen på rehabiliteringsforløb er i høj Kapitel 6 – Ressourceforbrug ved rehabilitering og eft erspørgsel i Sundhedscenter Østerbro | 51
Page 1: SIKS Sammenhængende Indsats for Kr
Page 4 and 5: Sammenhængende Indsats for Kronisk
Page 6 and 7: Bispebjerg Hospital, takkes for arb
Page 8 and 9: Kapitel 4 Personale og kompetenceud
Page 11 and 12: Læsevejledning Rapporten giver en
Page 13 and 14: Resumé Projektets baggrund Antalle
Page 15 and 16: forløbsbeskrivelser, ligesom SIKS-
Page 17 and 18: Prisen på et rehabiliteringsforlø
Page 19 and 20: sig, at mange patienter havde svær
Page 21 and 22: Del 1 Baggrunden for SIKS-projektet
Page 23 and 24: KAPITEL 1 Formål og begrundelse fo
Page 25 and 26: Projektets milepæle 2003: Planlæg
Page 27 and 28: og i mødet mellem patient og sundh
Page 29: Projektets populationsgrundlag Køb
Page 32 and 33: 30 | Del 2 - SIKS-projektets forlø
Page 34 and 35: Figur 2. Organisationsdiagram for S
Page 36 and 37: sygdomsgrupper (bilag 11). Arbejdsg
Page 38 and 39: ingsprogram til patienter med iskæ
Page 40 and 41: Figur 3. Skabelon for forløbsbeskr
Page 42 and 43: ligesom også implementeringen af f
Page 44 and 45: Endelig oplyses borgeren om de muli
Page 46 and 47: Ældre med fald- og balanceprobleme
Page 48 and 49: I eft eruddannelsen af personalet h
Page 50 and 51: center Østerbro og på Bispebjerg
Page 54 and 55: Tabel 3. Prisen for et fuldt rehabi
Page 56 and 57: Tabel 6. Prisen for diætvejledning
Page 58 and 59: Tabel 10. Prisen for rygestopvejled
Page 60 and 61: 58 | Del 2 - SIKS-projektets forlø
Page 62 and 63: De beregnede udgift er til rehabili
Page 64 and 65: 62 | Del 3 - Evaluering af rehabili
Page 66 and 67: G+H-projektet. Udvalgte parametre e
Page 68 and 69: • Fokusgruppeinterview med en gru
Page 70 and 71: Figur 5. Patientindtaget i Sundheds
Page 72 and 73: Tabel 15, del 1. Profi l for den sa
Page 74 and 75: Borgerne i sundhedscentret var kara
Page 76 and 77: Tabel 17. Type 2 diabetes: Rehabili
Page 78 and 79: KOL 131 personer med KOL blev tilbu
Page 80 and 81: Rehabiliteringsindsatsens effekt -
Page 82 and 83: Tabel 23. Ældre med fald- og balan
Page 84 and 85: Tabel 25. Hjertesygdom: Rehabiliter
Page 86 and 87: Tabel 27. Borgernes oplevelse af Su
Page 90 and 91: Patienterne i KOL-rehabiliteringen
Page 92 and 93: medførte en signifi kant forbedrin
Page 94 and 95: Tabel 31, del 1. Patientprofi l i d
Page 98 and 99: gen for fem borgere var mere end se
Page 100 and 101: Tabel 34. Borg skala for anstrengel
Page 102 and 103:
HDL-kolesterol Se Lipidstatus Hjemm
Page 104 and 105:
et metode til at vurdere den maksim
Page 106 and 107:
104 | Del 4 - Evaluering af samarbe
Page 108 and 109:
kan forbedres, men i forhold til de
Page 110 and 111:
jektets udvikling og at være velin
Page 112 and 113:
interviewpersoner fra samme enhed o
Page 114 and 115:
112 | Del 4 - Evaluering af samarbe
Page 116 and 117:
Blandt de læger, som har henvist f
Page 118 and 119:
en dæmper på deltagernes begejstr
Page 120 and 121:
Generel opfattelse af deltagelse i
Page 122 and 123:
120
Page 124 and 125:
122 | Del 5 - Model for sammenhæng
Page 126 and 127:
Figur 6. Model for sammenhængende
Page 128 and 129:
126
Page 130 and 131:
128 | Del 6 - Konklusion, perspekti
Page 132 and 133:
og at der er etableret rehabiliteri
Page 134 and 135:
jektet i forhold til at skabe det s
Page 136 and 137:
Effekten af rehabiliteringsindsatse
Page 138 and 139:
136 | Del 6 - Konklusion, perspekti
Page 140 and 141:
Sundhedscentre • Eff ektivisering
Page 142 and 143:
140 | Bilag og referencer
Page 144 and 145:
Bilag 18c Sammenligning af personer
Page 146 and 147:
13. Kjøller M, Juel K, Kamper-Jør
Page 148 and 149:
42. Hyppigt anvendte forkortelser i
Page 150 and 151:
148
Page 152:
Bispebjerg Hospital og Sundheds- og
show all

Sammenhængende Indsats for Kronisk Syge - Bispebjerg Hospital

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?