Sammenhængende Indsats for Kronisk Syge - Bispebjerg Hospital

More documents

Recommendations

Info

Rehabiliteringsindsatsens effekt – KOL 73 personer med KOL gennemførte rehabiliteringsprogrammet i Sundhedscenter Østerbro. Tabel 20 til 22 beskriver eff ekten af rehabiliteringsindsatsen for de borgere med KOL, der har fået lavet både start- og sluttest. For personer med KOL medførte rehabiliteringen signifi kante forbedringer i alle funktionstest. I Shuttle Walking Test kunne deltagerne gå mere end dobbelt så lang tid ved rehabiliteringsforløbets afslutning, men der skete ingen ændringer i deres selvvurderede grad af anstrengelse. 49 borgere havde vurderet deres grad af anstrengelse på Borg-skalaen ved både start og slut. Heraf havde 19 personer en bedre score, 11 personer havde Tabel 21. KOL: Ændring i score på MRC- og Borg-skala MRC – N (%) Borg – N (%) Scoren blev forbedret 22 (39) 19 (39) Scoren blev forringet 6 (11) 11 (22) Scoren var uændret 28 (50) 19 (39) Tabel 22. KOL: Antal personer, der rapporterede ændring i antal aktiviteter uden nedsat funktionsevne på Avlunds skala N (%) Antallet af aktiviteter steg 30 (50) Antallet af aktiviteter faldt 8 (13) Antallet af aktiviteter var uændret 22 (37) 78 | Del 3 – Evaluering af rehabiliteringsindsatsens eff ekt en dårligere score, mens 19 personer havde en uændret score. I alt 11 borgere var ved rehabiliteringsprogrammets afslutning i stand til at gå hele Shuttle Walking Testen ud, dvs. i 1.200 sekunder eller mere. I alt 56 borgere havde udfyldt MRC ved både start og afslutning af deres rehabiliteringsprogram. Heraf havde 22 borgere en lavere score på MRC-skalaen, dvs. en lavere grad af åndenød, ved rehabiliteringsforløbets slutning, end de havde ved start, seks borgere havde en højere score og 28 borgere havde samme score. Den gennemsnitlige MRC-score faldt signifi kant med 0,4 point. Der skete en signifi kant forbedring i funktionsevnen målt vha. Avlunds skala. Det samlede antal aktiviteter uden nedsat funktionsevne steg ligeledes signifi kant. I alt 50% af deltagerne rapporterede således fl ere aktiviteter uden nedsat funktionsevne, mens 13% rapporterede færre aktiviteter uden nedsat funktionsevne. 37% af deltagerne rapporterede ingen ændring i antallet af aktiviteter uden nedsat funktionsevne. Borgere med KOL rapporterede signifi kante forbedringer i livskvalitet målt både vha. CCQ og SF-36. I CCQ skete der forbedring på den samlede score. Resultaterne for de tre domæner (symptomer, fysisk funktion og psykisk funktion) viste, at dette dækkede over, at borgerne følte sig mindre bekymrede og deprimerede. I SF-36 skete der signifi kante forbedringer i forhold til fysisk funktion, alment helbred og energi. Desuden skete der en signifi kant forbedring i det generelle fysiske helbred. Der var mere end én logisk fejl i 6% af besvarelserne af SF-36 ved både start og slut (se kapitel 14).
Ældre med fald- og balanceproblemer 106 ældre med fald- og balanceproblemer var i opgørelsesperioden blevet tilbudt rehabiliteringsforløb i Sundhedscenter Østerbro. Data vedrørende generelle patientkarakteristika, ernæringstilstand og helbredstilstand er indsamlet for 104 personer. 81 personer besvarede SF-36 ved start eller slut, og 77 personer besvarede Avlunds skala ved start eller slut. En nærmere beskrivelse af evalueringsparametrene fi ndes i kapitel 14. Rehabiliteringsindsatsens effekt – Ældre med fald- og balanceproblemer 52 ældre med fald- og balanceproblemer gennemførte rehabiliteringsprogrammet i Sundhedscenter Borgere med fald- og balanceproblemer var karakteriseret ved: 23% var mænd, og gennemsnitsalderen var 80 år. 94% af deltagerne var over 65 år. 78% boede alene, 79% var pensionister og kun 1% var stadig i arbejde. I alt 39% af deltagerne modtog hjemmepleje, og de modtog i gennemsnit to besøg pr. uge af hjemmehjælp og/eller hjemmesygeplejerske. Fire deltagere var ikke oprindeligt fra Danmark, og tre af disse talte ikke dansk. 18% af deltagerne var rygere. Ved rehabiliteringsforløbets start rapporterede 23% af borgerne, at de var næsten helt passive, mens 20% rapporterede, at de var meget fysisk aktive. Østerbro. Tabel 23 og 24 beskriver eff ekten af rehabiliteringsindsatsen for de borgere med fald- og balanceproblemer, der har fået lavet både start- og sluttest. Borgere med fald- og balanceproblemer opnåede signifi kante forbedringer i alle funktionstest. I stående balance testen var deltagerne i stand til at stå i den tredje udgangsstilling gennemsnitligt 2 sekunder længere end ved starten af rehabiliteringsforløbet. Borgere med fald- og balanceproblemer rapporterede ikke signifi kant forbedring i deres funktionsevne målt vha. Avlunds skala. Der skete dog en signifi kant stigning i antallet af aktiviteter uden nedsat funktionsevne, idet 42% rapporterede, at Deltagerne med fald- og balanceproblemer havde en gennemsnitlig kropsvægt på 92 kg, svarende til et gennemsnitligt BMI på 26 kg/m2. 9% af deltagerne var undervægtige, 21% var normalvægtige, mens 41% var overvægtige eller fede. Deres gennemsnitlige taljemål var 91 cm. I alt 46% af mændene og 50% af kvinderne havde et taljemål, der øger risikoen for udvikling af komplikationer forbundet med overvægt (tabel 15). Borgere med fald- og balanceproblemer rapporterede i gennemsnit tre fald i året forud for rehabiliteringsforløbets start. Kapitel 10 – Resultater – Sundhedscenter Østerbro | 79
Page 1:
SIKS Sammenhængende Indsats for Kr
Page 4 and 5:
Sammenhængende Indsats for Kronisk
Page 6 and 7:
Bispebjerg Hospital, takkes for arb
Page 8 and 9:
Kapitel 4 Personale og kompetenceud
Page 11 and 12:
Læsevejledning Rapporten giver en
Page 13 and 14:
Resumé Projektets baggrund Antalle
Page 15 and 16:
forløbsbeskrivelser, ligesom SIKS-
Page 17 and 18:
Prisen på et rehabiliteringsforlø
Page 19 and 20:
sig, at mange patienter havde svær
Page 21 and 22:
Del 1 Baggrunden for SIKS-projektet
Page 23 and 24:
KAPITEL 1 Formål og begrundelse fo
Page 25 and 26:
Projektets milepæle 2003: Planlæg
Page 27 and 28:
og i mødet mellem patient og sundh
Page 29: Projektets populationsgrundlag Køb
Page 32 and 33: 30 | Del 2 - SIKS-projektets forlø
Page 34 and 35: Figur 2. Organisationsdiagram for S
Page 36 and 37: sygdomsgrupper (bilag 11). Arbejdsg
Page 38 and 39: ingsprogram til patienter med iskæ
Page 40 and 41: Figur 3. Skabelon for forløbsbeskr
Page 42 and 43: ligesom også implementeringen af f
Page 44 and 45: Endelig oplyses borgeren om de muli
Page 46 and 47: Ældre med fald- og balanceprobleme
Page 48 and 49: I eft eruddannelsen af personalet h
Page 50 and 51: center Østerbro og på Bispebjerg
Page 52 and 53: Projektgruppen har forsøgt at komm
Page 54 and 55: Tabel 3. Prisen for et fuldt rehabi
Page 56 and 57: Tabel 6. Prisen for diætvejledning
Page 58 and 59: Tabel 10. Prisen for rygestopvejled
Page 60 and 61: 58 | Del 2 - SIKS-projektets forlø
Page 62 and 63: De beregnede udgift er til rehabili
Page 64 and 65: 62 | Del 3 - Evaluering af rehabili
Page 66 and 67: G+H-projektet. Udvalgte parametre e
Page 68 and 69: • Fokusgruppeinterview med en gru
Page 70 and 71: Figur 5. Patientindtaget i Sundheds
Page 72 and 73: Tabel 15, del 1. Profi l for den sa
Page 74 and 75: Borgerne i sundhedscentret var kara
Page 76 and 77: Tabel 17. Type 2 diabetes: Rehabili
Page 78 and 79: KOL 131 personer med KOL blev tilbu
Page 82 and 83: Tabel 23. Ældre med fald- og balan
Page 84 and 85: Tabel 25. Hjertesygdom: Rehabiliter
Page 86 and 87: Tabel 27. Borgernes oplevelse af Su
Page 90 and 91: Patienterne i KOL-rehabiliteringen
Page 92 and 93: medførte en signifi kant forbedrin
Page 94 and 95: Tabel 31, del 1. Patientprofi l i d
Page 98 and 99: gen for fem borgere var mere end se
Page 100 and 101: Tabel 34. Borg skala for anstrengel
Page 102 and 103: HDL-kolesterol Se Lipidstatus Hjemm
Page 104 and 105: et metode til at vurdere den maksim
Page 106 and 107: 104 | Del 4 - Evaluering af samarbe
Page 108 and 109: kan forbedres, men i forhold til de
Page 110 and 111: jektets udvikling og at være velin
Page 112 and 113: interviewpersoner fra samme enhed o
Page 114 and 115: 112 | Del 4 - Evaluering af samarbe
Page 116 and 117: Blandt de læger, som har henvist f
Page 118 and 119: en dæmper på deltagernes begejstr
Page 120 and 121: Generel opfattelse af deltagelse i
Page 122 and 123: 120
Page 124 and 125: 122 | Del 5 - Model for sammenhæng
Page 126 and 127: Figur 6. Model for sammenhængende
Page 128 and 129: 126
Page 130 and 131:
128 | Del 6 - Konklusion, perspekti
Page 132 and 133:
og at der er etableret rehabiliteri
Page 134 and 135:
jektet i forhold til at skabe det s
Page 136 and 137:
Effekten af rehabiliteringsindsatse
Page 138 and 139:
136 | Del 6 - Konklusion, perspekti
Page 140 and 141:
Sundhedscentre • Eff ektivisering
Page 142 and 143:
140 | Bilag og referencer
Page 144 and 145:
Bilag 18c Sammenligning af personer
Page 146 and 147:
13. Kjøller M, Juel K, Kamper-Jør
Page 148 and 149:
42. Hyppigt anvendte forkortelser i
Page 150 and 151:
148
Page 152:
Bispebjerg Hospital og Sundheds- og
show all

Sammenhængende Indsats for Kronisk Syge - Bispebjerg Hospital

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?