Evaluering af Funktionsevnemetoden - Social

I alt har der været afholdt 5 fokusgruppeinterview med borgere med 6 deltagere i
alt. Der var planlagt det dobbelte antal interviews med flere deltagere i hvert interview,
men i praksis har det vist sig at være vanskeligt at få arrangeret interviewene
og få kontakt til de relevante borgere – især af hensyn til respekten for borgernes
krav på anonymitet.Til trods herfor giver fokusgruppeinterviewene med borgerne
et godt og uddybende indblik i spørgeskemaundersøgelsen blandt borgerne og
tjener ligeledes til at perspektivere sagsbehandlernes oplevelser med at anvende
Funktionsevnemetoden.
Hovedtendenserne ved fokusgruppeinterviewene er, at borgerne, på baggrund af
deres erfaringer med brugen af Funktionsevnemetoden og ansøgninger om
kompensation for merudgifter efter Servicelovens paragraf 84, efterspørger følgende:
- Forbedret personlig og skriftlig information og vejledning om
Funktionsevnemetoden og paragraf 84 i Serviceloven
- Udarbejdelse af vejledende ydelseskatalog (det gælder dog ikke alle)
- Mere fleksibel brug af Samtaleskemaet
- Genbrug af informationer
Bedre information og vejledning
Samtlige borgere, som deltog i interviewene, efterlyser bedre information og vejledning
i forbindelse med deres ansøgninger om kompensation for merudgifter
efter Servicelovens § 84, herunder information om, hvad § 84 egentlig er. Det er
både den personlige og den skriftlige information, som ønskes forbedret. Især lægges
der vægt på, at sagsbehandleren er kompetent på området og har tid til vejledningsaspektet,
samt at sagsbehandleren har et personligt kendskab til borgeren. En borger
oplyser, at vedkommende var “kendt” i den kommunale forvaltning, men alligevel
først blev bekendt med muligheden for at søge om kompensation for merudgifter
efter Servicelovens § 84 i en bog skrevet af en kendt handicappet borger.To andre
borgere var ikke klar over, at de fik ydelser efter § 84, og desuden var den ene
heller ikke klar over sammenhængen mellem funktionsevnemetode og § 84. Derudover
har en borger oplevet gentagne gange at få tilbagevist sine fremsatte ønsker om
ydelser på et grundlag, der ifølge borgeren var urigtigt. Fælles for samtlige interviewede
borgere er, at de meddeler, at det påvirker resten af sagsforløbet og tilliden
til sagsbehandleren, når der ikke er en oplevelse af ordentlig og relevant information
og vejledning fra starten af sagsforløbet. Det er på baggrund af borgerens oplevelser
en generel opfattelse, at man skal vide, hvad man mener at være berettiget til og
ønsker af ydelser, hvis man vil have en rimelig chance for at få det bevilliget.
Ydelsesoversigt
Ingen af de interviewede borgere har været præsenteret for en ydelsesoversigt fra
deres respektive kommunale forvaltninger/kommunalbestyrelser, men der var forskellige
holdninger til, om det var en god ide.To af borgerne gav udtryk for, at de
ønsker, at der udarbejdes en form for vejledende ydelsesoversigt, så de har mulighed
for at orientere sig og forholde sig til, hvad merudgifter egentlig kan være. Udover
indsigt i muligheder handler det ifølge disse borgere om at blive mødt positivt af
systemet. En tredje af de borgere, som deltog i interviewene, ønsker imidlertid ikke
en ydelsesoversigt, da vedkommende er bange for at sagsbehandlerne vil opfatte det
som en facitliste. En borger oplyser, at vedkommende fik kompenserende ydelser
formuleret til en ansøgning ved hjælp af en organisation. Borgeren havde hverken
været til møde med sagsbehandler eller havde gennemgået Samtaleskema. Generelt
8. Borgernes vurdering af Funktionsevnemetoden 99