Evaluering af Funktionsevnemetoden - Social

Evaluering af Funktionsevnemetoden 70
Endelig er det den overvejende opfattelse, at Funktionsevnemetoden kan skabe forventninger
hos borgerne om ydelser, som man i nogle tilfælde alligevel ikke kan
give, når det kommer til stykket.
Den gennemgående kritiske holdning kan ikke forklares med, at sagsbehandlerne
ikke er fortrolige med Funktionsevnemetoden. Den gennemgående tendens er
nemlig, at den kritiske holdning er mest udtalt, hvis svarpersonen alene beskæftiger
sig med sager om personer med handicap/funktionsevnenedsættelse, eller hvis sagsbehandlingen
er henlagt til et særligt handicapteam.
Tabel 7.7 giver et eksempel på denne tendens, men den ses også, når man spørger til
opfyldelsen af de øvrige formål.
Tabel 7.7. Sikrer Funktionsevnemetoden et objektivt og ensartet grundlag for sagsbehandlingen?
Svarpersonens arbejdsområder Helt Over- Hver- Over- Helt Ved I alt
enig vejen- ken vejen- uenig ikke
de enig de
enig eller uenig
uenig
Pct. af svarpersoner
Svarpersonen arbejder kun med handicappede 9 35 41 12 3 0 100
Svarpersonen har også andre arbejdsområder 20 44 16 8 4 8 100
I alt 15 40 26 10 4 5 100
Det ses, at der blandt de svarpersoner, der kun arbejder med handicappede, er
færrest, der mener, at et objektivt og ensartet grundlag sikres gennem Funktionsevnemetoden.
7.6. Forandringsmuligheder
Som det fremgår af eksempelvis tabel 7.6., er der en overvejende kritisk holdning til
Funktionsevnemetoden. Desværre er meldingerne ikke tilsvarende klare, hvis man
spørger om mulige forandringer.
Svarpersonerne er således blevet bedt om at forholde sig til udsagnet:“Funktionsevnemetoden
er blot en systematisering af, hvad man i dag må kræve af god sagsbehandling”.
Der er overvejende tilslutning til denne opfattelse, idet 28 pct. erklærer sig helt
enige, 45 pct. er overvejende enige, 11 pct. hverken er enige eller uenige, 6 pct.
overvejende er uenige, 2 pct. helt uenige og 7 pct. svarer “ved ikke”. Med andre ord
er det opfattelsen, at de procedurer, som er beskrevet i Funktionsevnemetoden, i
vidt omfang bør anvendes, selv om de ikke var blevet formaliseret på den måde, det
er sket. Derfor må man også antage, at en række proceduremæssige krav – fx
omkring inddragelse af borgerne – skal fastholdes, uanset hvilken model for sagsbehandling,
man eventuelt vælger at sætte i stedet.