Evaluering af Funktionsevnemetoden - Social

Evaluering af Funktionsevnemetoden 28
ling. Det vedlagte Samtaleskema er en skabelon for dialogen mellem borger og sagsbehandler.
Skemaet sendes imidlertid på forhånd til borgeren, så denne får mulighed
for at forberede sig på mødet med sagsbehandleren. Udgangspunkt for Samtaleskemaet
er borgerens egen oplevelse af sin situation, og hvad der er vigtigst lige nu
og her for borgeren. Hvis borgeren fx ønsker at få startet på en uddannelse, vil det
naturligvis være med til at strukturere den videre samtale. Selve skemaet er bygget
op omkring centrale livssituationer, som er defineret på baggrund af den Internationale
Klassifikation af Funktionsevne (ICF). Det er situationer såsom den nære
dagligdag, kommunikation, samvær med familie og andre, bolig, fritid, uddannelse
og arbejde, transport, gå i byen og fremtiden. Samtaleskemaet fungerer som en slags
tjekliste på, at alle relevante aspekter kommer med i sagsbehandlingen. Hensigten er
imidlertid ikke, at alle de overordnede emner nødvendigvis skal gennemgås, men at
man derimod kan udvælge dem, som har særlig relevans for borgeren. Som afslutning
på mødet skal sagsbehandleren sammenfatte indholdet af dialogen og de punkter, som
er noteret på Samtaleskemaet. Borgeren skal godkende sammenfatningen, og det
danner så baggrund for de videre drøftelser af mulige handicapkompenserende
ydelser, som noteres i Aftaleskemaet.
Aftaleskemaet skal ligeledes udfyldes af sagsbehandleren sammen med borgeren. I
skemaet noteres, hvilke mulige handicapkompenserende ydelser, der er relevante, og
borgerens målsætninger i forhold til disse – dvs. hvad er det muligt at få tildelt som
ydelse i den pågældende kommune, og hvilke ønsker og behov borgeren har til
denne ydelse. Derudover skal det i Aftaleskemaet noteres, hvilke aftaler borger og
sagsbehandler indgår, deadlines, hvad der er givet af rådgivning, hvilke informationer,
der er indhentet, bevillinger og afslag med begrundelser, opfølgningsplan mv.
Formålet med såvel Samtaleskemaet som Aftaleskemaet er overordnet set at sikre
gennemskueligheden i sagsbehandlingen for borgeren, samt at sagsbehandlingen
munder ud i den rigtige kompensation. Der tilstræbes objektive og ensartede kriterier
for den kompensation, som ydes, men samtidig skal tildelingen af ydelser være
baseret på en helhedsvurdering af den samlede livssituation for borgeren og dennes
familie, og der skal tages hensyn til den enkelte borgers måde at håndtere sin situation
på og den sociale og kulturelle sammenhæng borgeren indgår i.
2.3. Funktionsevnemetoden og diskussionen om procesregulering 6
2.3.1. Diskussionen om procesregulering
Funktionsevnemetoden er sammen med andre metoder såsom Arbejdsevnemetoden
og § 111-handleplaner redskaber til fra central statslig side at regulere de administrative
processer i de (amts) kommunale forvaltninger. Dette betegnes også som statslig
procesregulering. Fælles for de her nævnte redskaber til procesregulering er, at de
alle er møntet på selve sagsbehandlingen i forvaltningerne og den direkte kontakt
mellem sagsbehandler og borgere. De repræsenterer imidlertid blot nogle af de
mange proceskrav til de kommunale forvaltninger, og der er siden 1990’erne sket
en betydelig stigning i omfanget af procesreguleringer. Den forestående kommunalreform
har sat spørgsmålet om statens regulering af de kommunale forvaltninger på
Note 6
Hvor intet andet er nævnt er dette afsnit baseret på “Procesregulering af amter og kommuner – rapport fra arbejdsgruppen vedrørende forenkling af procesregulering
i amter og kommuner”, Finansministeriet, juni 2005.