Evaluering af Funktionsevnemetoden - Social

afgørelser fra henholdsvis 2004 og 2005. Den første afgørelse kom den 14. juli
2004, og ifølge denne er diabetespatienter med type 1 omfattet af personkredsen,
fordi diabetes er en langvarig lidelse, hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende
karakter i den daglige tilværelse og som medfører, at der må sættes ind
med betydelige hjælpeforanstaltninger. 8 Den 29. juni 2005 kom den anden principafgørelse
fra ankestyrelsen som slog fast, at diætkost er en merudgift for borgere
med diabetes type 1. Begge afgørelser har store konsekvenser for de kommunale
forvaltninger, fordi der er relativt mange diabetikere og udgiften til diætkost betyder,
at mange af diabetikere dermed samlet set vil komme op over minimumsgrænsen
for tildeling af kompensation efter § 84. 9
Til illustration heraf kan det bemærkes, at der skønnes at være ca. 25.000 danskere
med diabetes type 1, hvoraf det skønnes, at ca. 10.000 personer er i målgruppen i
forhold til § 84.
2.5. Funktionsevnemetoden i komparativt perspektiv
Funktionsevnemetoden udgør som nævnt blot ét af mange proceskrav. I det følgende
skal Funktionsevnemetoden derfor kort sammenholdes med Arbejdsevnemetoden
og § 111 handleplaner, som ofte overlapper i forhold til Funktionsevnemetodens
område. Fokus vil være på de væsentligste forskelle og ligheder i metodernes
opbygning og organisering, samt kritikken af metoderne ifølge Finansministeriets
rapport. Afslutningsvis vil rammerne for ydelser efter Servicelovens § 84 blive
sammenholdt med rammerne for ydelser på ældreområdet.
Samlet set peger gennemgangen af Funktionsevnemetoden set i relation til de øvrige
områder på, at der er nogle fælles problemer knyttet til procesregulering fx i form
af manglende fleksibilitet, hvilket også bekræftes i Finansministeriets rapport.
Derudover viser gennemgangen, at der til alle modeller knytter sig såvel positive
som negative effekter, som man nødvendigvis må vurdere i forhold til beslutning
og gennemførsel af konkrete ændringer.
2.5.1. Funktionsevnemetoden og Arbejdsevnemetoden
Arbejdsevnemetoden udsprang i lighed med Funktionsevnemetoden af Førtidspensionsreformen
fra 2003 10 og blev ligeledes indført med virkning fra 1. januar 2003
Metoden bruges til beskrivelse, vurdering og udvikling af arbejdsevne i forbindelse
med sager om revalidering, fleksjob og førtidspension. Arbejdsevnemetoden foreskriver
en fast procedure for sagsbehandling i disse sager med Ressourceprofilen
som omdrejningspunkt. Ressourceprofilen udarbejdes i samarbejde med borgeren
og er et redskab til at kortlægge borgerens arbejdsevne, dvs. hvilke ressourcer,
potentialer og udviklingsmuligheder, borgeren har set i forhold til arbejdsmarkedets
krav. Profilen er opbygget omkring temaerne uddannelse, arbejdsmarkedserfaring,
interesser, sociale kompetencer, omstillingsevne, indlæringsevne, arbejdsmarkeds-
Note 8
Ankestyrelsens Sociale Meddelelser, 14/7-2004, SM C-29-04
Note 9
Ankestyrelsen, 29/6-2005, SM C-37-05
Note 10
Vejledning om førtidspensionsreformen fra 1. januar 2003. nr 105 23/10/2002. Henvis til vejledning og bekendtgørelse, samt vise “Arbejdsevnemetode
– metode til beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne”, Socialministeriet, 2001. Samt “Førtidspensionsreformen”, Socialministeriet, 2002
2. Evalueringens baggrund og design 31