Evaluering af Funktionsevnemetoden - Social

More documents

Recommendations

Info

Evaluering af Funktionsevnemetoden 128 Et andet forslag går på at koble Ressourceprofil og Samtaleskema direkte, så Funktionsevnemetoden ikke er en selvstændig metode, men derimod et supplement til Arbejdsevnemetoden. Endvidere er der et forslag om, at man udarbejder et basismateriale i borgerens sag om borgerens situation mv., som så bruges ved udarbejdelse af Samtaleskema, Ressourceprofil m.m. I nogle af interviewene udtrykkes imidlertid betænkelighed især ved at koble Ressourceprofil og Samtaleskema tættere sammen, fordi disse metoder til beskrivelse af borgerens livsituation har forskelligt fokus og formål. Ligeledes fremføres det, at visitationsskemaerne heller ikke indeholder alle relevante områder og perspektiver set i relation til funktionsevnevurderingen. Desuden påpeges, at det er vigtigt at få borgeren med i sagsbehandlingen. Det kan være sværere, hvis man vælger at genbruge informationer i Samtaleskemaet. I et interview blev det foreslået at anvende Samtaleskemaet som en slags “åben historie”, dvs. at man bruger det som en journal, man fortsat skriver ind i, så man ikke starter på bar bund, hver gang man udarbejder Samtaleskemaet med en borger. Et andet forslag til udvikling af Samtaleskemaet går ud på, at man på samme side i Samtaleskemaet, hvor borgerens situation beskrives, også kan anføre, hvad der egentlig søges om. Et forslag som ligger i tråd med forslaget om at skabe større sammenhæng mellem Funktionsevnevurderingen og ydelserne. Endelig efterspørges det, at Samtaleskemaet bliver mere overskueligt at anvende elektronisk. 10.4. Opfølgning 10.4.1.Tendenser i de hidtidige undersøgelser Det kan ikke på baggrund af undersøgelsen konstateres, at Funktionsevnemetoden i praksis bruges som redskab for udarbejdelse af en langsigtet opfølgningsplan med henblik på vurdering af borgerens funktionsevneniveau og til vurdering af, om målene med indsatsen er nået. Derfor har der ved fokusgruppeinterviewene også været spurgt om, hvilke redskaber og procedurer der er nødvendige for at sikre dette. 10.4.2. Krav til opfølgning Langt de fleste kommunale forvaltninger meddeler, at de en gang årligt følger op på bevillingen til borgerne, og i en del forvaltninger er det kombineret med en opfølgning på borgerens funktionsevneniveau. Det sidste sker ved, at man i et brev at spørge borgeren, om der er ændringer i borgerens situation på dette område. I en forvaltning sender man sammenfatningen fra Samtaleskemaet ud og beder borgeren om på den baggrund at forholde sig til mulige ændringer i hans eller hendes situation. Såfremt borgeren bekræfter, at der har fundet ændringer sted, følger man yderligere op med en samtale. I en enkelt kommunal forvaltning har man som hovedregel borgerne inde til en samtale en gang årligt. En enkelt kommunal forvaltning meddeler, at man ikke følger op af hensyn til prioritering af ressourcerne.
I to kommunale forvaltninger følger man op på sagsarbejdet i forhold til ansøgninger efter § 84 dér hvor hovedydelsen eller hovedindsatsen ligger. Det sker ud fra den betragtning, at § 84-bevillinger ofte er perifere ydelser set i forhold til borgerens samlede situation, og derfor er det mest hensigtsmæssigt – også ud fra et ressourcemæssigt perspektiv – at følge op på hele sagen i den forbindelse. I et interview foreslår man mere fleksible krav til opfølgning, således at den automatiske årlige opfølgning på bevillingen bibeholdes, mens det lægges op til en faglig vurdering, hvornår man skal følge op på borgerens funktionsevnenedsættelse. Mere konkret foreslås det, at man som afslutning på en sag tager stilling til, hvornår det er hensigtsmæssigt at følge op på borgerens funktionsevneniveau. I nogle sager vil det være tre måneder, mens man i andre sager godt kan vente 2 år. Som hjælp til borgerne i forbindelse med opfølgning efterlyses en kort informationspjece, som kan gøre borgeren bekendt med, hvad formålet er med opfølgningen, og hvad vedkommende skal være særlig opmærksom på i den forbindelse. Og til hjælp for sagsbehandlingen efterlyses en standardiseret opfølgningsblanket, som kan sendes ud til borgeren, så man sikrer de relevante oplysninger i forbindelse med opfølgning. Derudover er det blevet foreslået, at den sagsbehandler, som har gennemført Funktionsevnevurderingen, automatisk får besked om andre bevillinger eller relevante udviklingsområder i borgerens sag, som kan tænkes at påvirke Funktionsevnevurderingen af borgeren. Nogle af interviewpersonerne oplever, at opfølgningen på bevillingen giver anledning til konflikt med borgerne og deres organisationer, fordi man har valgt, at man vil følge op på de sandsynliggjorte udgifter ved at kræve dokumentation efter det første år. Der er tilsyneladende ikke enighed om, at forvaltningerne har ret til at gøre dette. 10.5. Kvalitetssikring og kommunalpolitisk forankring af Servicelovens § 84 10.5.1.Tendenser i de hidtidige undersøgelser Undersøgelsen peger ikke i retning af, at Funktionsevnemetoden i væsentligt omfang benyttes som ledelsesværktøj, dvs. benyttes til at skabe ledelsesinformation til forvaltningsniveau samt kommunalpolitisk niveau. I fokusgrupperne er der derfor blevet spurgt om, hvilke informationer der er brug for, hvis der skal sikres en sammenhæng mellem beslutninger og det kommunale serviceniveau. Udover denne problematik blev deltagerne ved fokusgruppeinterviewene bedt om at forholde sig til behov for andre redskaber til kvalitetssikring, samt hvorledes man sikrer sammenhæng mellem Servicelovens § 84 og den overordnede politik på området. 10.5.2. Fagchefernes krav til informationer I flere af de kommunale forvaltninger, som indgår i undersøgelsen, har man i anden interviewrunde peget på, at bevillingerne efter Servicelovens § 84 endnu ikke er mere omfattende, end at man i ledelsesmæssig sammenhæng godt kan overskue området og udviklingen. I en kommunal forvaltning sikres informationerne med hensyn til bevilling og ydelser desuden ved, at økonomiudvalget modtager en kopi 10. Fokusgruppeinterviews med kommunale chefer/sagsbehandlere om udviklingsmuligheder 129
Page 1 and 2:
Evaluering af Funktionsevnemetoden
Page 3 and 4:
Evaluering af Funktionsevnemetoden
Page 5 and 6:
Indholdsfortegnelse Indledning 7 1.
Page 7 and 8:
9. Undersøgelse af borgersager ved
Page 9 and 10:
Indledning Denne evaluering har til
Page 11 and 12:
1. Resume af undersøgelsesresultat
Page 13 and 14:
- at metoden ikke hænger godt nok
Page 15 and 16:
Derimod er der enighed om at fremh
Page 17 and 18:
1.6.1.Vurderinger Funktionsevnemeto
Page 19 and 20:
Som det fremgår af Figur 3, har n
Page 21 and 22:
Vi fik snakket om de ting, jeg havd
Page 23 and 24:
1.9. Fokusgrupper med sagsbehandler
Page 25 and 26:
- At kommunalbestyrelsen fastsætte
Page 27 and 28:
Stk. 3. Tilskud til nødvendige mer
Page 29 and 30:
2.2. Funktionsevnemetodens udformni
Page 31 and 32:
dagsordenen, fordi man i reformen f
Page 33 and 34:
afgørelser fra henholdsvis 2004 og
Page 35 and 36:
Det er interessant, at man med hens
Page 37 and 38:
Udvælgelse af kommuner Evalueringe
Page 39 and 40:
udbredelse og anvendelighed i og p
Page 41 and 42:
Dernæst ses på de udviklingsmulig
Page 43 and 44:
gående”. I en stor kommune har m
Page 45 and 46:
3.5. Trusler Mange af de sociale ch
Page 47 and 48:
På den anden side påpeges det ogs
Page 49 and 50:
4. Enkelt- og fokusgruppeinterviews
Page 51 and 52:
Endelig fremhæves det som en poten
Page 53 and 54:
4.5. Lever Funktionsevnemetoden op
Page 55 and 56:
5. De Sociale Nævn og Ankestyrelse
Page 57 and 58:
Figuren viser, at det er den overve
Page 59 and 60:
Kommunernes problemer med funktions
Page 61 and 62:
arbejde med de kommunale forvaltnin
Page 63 and 64:
Tabel 7.1. Svarpersonernes deltagel
Page 65 and 66:
43 pct. af svarpersonerne arbejder
Page 67 and 68:
Det fremgår, at der navnlig er pro
Page 69 and 70:
Sagsbehandleren arbejder også med
Page 71 and 72:
Tabel 7.6. Opfylder Funktionsevneme
Page 73 and 74:
Det er imidlertid den overvejende o
Page 75 and 76:
7.8. Metode Undersøgelsen er tilre
Page 77 and 78:
hæng ønskes klare udmeldinger på
Page 79 and 80: Gennemgående er sagsbehandlerne me
Page 81 and 82: Tabel 8.2. Modtagelse af førtidspe
Page 83 and 84: Hvis svarpersonerne hver for sig ku
Page 85 and 86: 8.3. Sagsbehandlingen I gennemsnit
Page 87 and 88: 8.4. Den anvendte procedure Funktio
Page 89 and 90: Det ses, at der blandt svarpersoner
Page 91 and 92: Tabel 8.16. Manglede skemaet vigtig
Page 93 and 94: Tabel 8.18. Borgernes generelle opl
Page 95 and 96: Endelig er der et lille flertal (52
Page 97 and 98: 36 svarpersoner har oplevet, at beh
Page 99 and 100: Kommunen ville have jeg skulle ans
Page 101 and 102: I alt har der været afholdt 5 foku
Page 103 and 104: 8.10. Nærmere om analysen af spør
Page 105 and 106: Tabel 8.21.Var svarpersonen godt me
Page 107 and 108: På spørgsmålet, om borgeren har
Page 109 and 110: 9. Undersøgelse af borgersager ved
Page 111 and 112: Figur 17.Type af funktionsnedsætte
Page 113 and 114: Der er hentet oplysninger fra sygeh
Page 115 and 116: Som nævnt tidligere i rapporten se
Page 117 and 118: 9.6. Sagsbehandlernes vurdering af
Page 119 and 120: Sagsbehandlernes vurdering af Sag n
Page 121 and 122: Sag nr. 3: Kort gennemgang af sagen
Page 123 and 124: Afslutningsvis peger næsten alle p
Page 125 and 126: i høj grad afhænger af borgerens
Page 127 and 128: Det efterspørges, at der skabes kl
Page 129: De steder, hvor man har fremført,
Page 133 and 134: I en kommunal forvaltning har man a
Page 135 and 136: 11. Diskussion og anbefalinger Et h
Page 137 and 138: holdning til, hvad der er rimeligt,
Page 139 and 140: have den store effekt. I stedet for
Page 141 and 142: - Den kommunale forvaltning bør ha
Page 143 and 144: vurdere den enkeltes situation i si
Page 145 and 146: Ovennævnte videreudviklingsarbejde
show all

Evaluering af Funktionsevnemetoden - Social

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?