Evaluering af Funktionsevnemetoden - Social

Figuren viser, at det er den overvejende opfattelse hos svarpersonerne, at Funktionsevnemetoden
virker godt, når det gælder:
- Øget inddragelse af borgerne
- Øget retssikkerhed
- At borgerne får den rigtige indsats
I forhold til de øvrige formål har svarpersonerne ikke noget klart indtryk.
Der er desuden svarpersoner med en anden opfattelse. Et nævn skriver:
“I et mindre antal sager har Samtaleskemaet indgået i nævnets vurderingsgrundlag.
Vores umiddelbare fornemmelse er, at metoden ikke har bidraget væsentligt til
sagernes oplysning og behandling i de kommunale forvaltninger i forhold til
situationen, før metoden blev indført.”
Der er også usikkerhed ved spørgsmålet, om Funktionsevnemetoden er egnet til alle
sager, der behandles efter § 84, og om den evt. kan bruges på andre sager.
De bemærkninger, der er skrevet til, understøtter især den udbredte kritik fra sagsbehandlerside
af, at man bruger Funktionsevnemetoden i alle sager – også i sager,
hvor funktionsevnetabet er begrænset:
“Skemaet kan virke uoverskueligt/irrelevant i forhold til den brede persongruppe,
der er omfattet af § 84.”
“I nogle “småtingssager” eller “åbenbart urimelige ansøgninger” er metoden som
“at skyde gråspurve med kanoner””.
5.3. Den kommunale sagsbehandling
I relation til den kommunale sagsbehandling har medarbejderne i De Sociale Nævn
og Ankestyrelsen vurderet problemer og forhold bag de eventuelle problemer med
Funktionsevnemetoden.
5. De Sociale Nævn og Ankestyrelsen 55