Evaluering af Funktionsevnemetoden - Social

I to kommunale forvaltninger følger man op på sagsarbejdet i forhold til ansøgninger
efter § 84 dér hvor hovedydelsen eller hovedindsatsen ligger. Det sker ud
fra den betragtning, at § 84-bevillinger ofte er perifere ydelser set i forhold til
borgerens samlede situation, og derfor er det mest hensigtsmæssigt – også ud fra et
ressourcemæssigt perspektiv – at følge op på hele sagen i den forbindelse.
I et interview foreslår man mere fleksible krav til opfølgning, således at den automatiske
årlige opfølgning på bevillingen bibeholdes, mens det lægges op til en faglig
vurdering, hvornår man skal følge op på borgerens funktionsevnenedsættelse. Mere
konkret foreslås det, at man som afslutning på en sag tager stilling til, hvornår det er
hensigtsmæssigt at følge op på borgerens funktionsevneniveau. I nogle sager vil det
være tre måneder, mens man i andre sager godt kan vente 2 år.
Som hjælp til borgerne i forbindelse med opfølgning efterlyses en kort informationspjece,
som kan gøre borgeren bekendt med, hvad formålet er med opfølgningen,
og hvad vedkommende skal være særlig opmærksom på i den forbindelse. Og til
hjælp for sagsbehandlingen efterlyses en standardiseret opfølgningsblanket, som kan
sendes ud til borgeren, så man sikrer de relevante oplysninger i forbindelse med
opfølgning. Derudover er det blevet foreslået, at den sagsbehandler, som har gennemført
Funktionsevnevurderingen, automatisk får besked om andre bevillinger eller
relevante udviklingsområder i borgerens sag, som kan tænkes at påvirke
Funktionsevnevurderingen af borgeren.
Nogle af interviewpersonerne oplever, at opfølgningen på bevillingen giver anledning
til konflikt med borgerne og deres organisationer, fordi man har valgt, at man vil
følge op på de sandsynliggjorte udgifter ved at kræve dokumentation efter det
første år. Der er tilsyneladende ikke enighed om, at forvaltningerne har ret til at
gøre dette.
10.5. Kvalitetssikring og kommunalpolitisk forankring af
Servicelovens § 84
10.5.1.Tendenser i de hidtidige undersøgelser
Undersøgelsen peger ikke i retning af, at Funktionsevnemetoden i væsentligt
omfang benyttes som ledelsesværktøj, dvs. benyttes til at skabe ledelsesinformation
til forvaltningsniveau samt kommunalpolitisk niveau. I fokusgrupperne er der derfor
blevet spurgt om, hvilke informationer der er brug for, hvis der skal sikres en
sammenhæng mellem beslutninger og det kommunale serviceniveau. Udover denne
problematik blev deltagerne ved fokusgruppeinterviewene bedt om at forholde sig
til behov for andre redskaber til kvalitetssikring, samt hvorledes man sikrer sammenhæng
mellem Servicelovens § 84 og den overordnede politik på området.
10.5.2. Fagchefernes krav til informationer
I flere af de kommunale forvaltninger, som indgår i undersøgelsen, har man i anden
interviewrunde peget på, at bevillingerne efter Servicelovens § 84 endnu ikke er
mere omfattende, end at man i ledelsesmæssig sammenhæng godt kan overskue
området og udviklingen. I en kommunal forvaltning sikres informationerne med
hensyn til bevilling og ydelser desuden ved, at økonomiudvalget modtager en kopi
10. Fokusgruppeinterviews med kommunale
chefer/sagsbehandlere om udviklingsmuligheder
129