Evaluering af Funktionsevnemetoden - Social

Det efterspørges, at der skabes klarhed over, hvad sagsbehandlerne kan og bør vejlede
borgerne om, og som redskab hertil, at der udarbejdes en form for huskeliste
til sagsbehandlerne.
I nogle af de kommunale forvaltninger peger man desuden på, at Funktionsevnemetoden
har været en udfordring for sagsbehandlerne, fordi den kræver, at man får
spurgt meget specifikt og detaljeret ind til borgerens situation. For nogle sagsbehandlere
har det betydet, at man skal arbejde på en helt ny måde, som det er vigtig
at være bevidst om for at kunne støtte de borgere, som ikke af sig selv formår at
fremlægge alle relevante oplysninger. Den korrekte brug af Samtaleskemaet giver
ikke sig selv, men kræver træning, især hvor man bevæger sig fra de socialfaglige
vurderinger og ind på det ergoterapeutiske felt. Der efterspørges derfor kurser og
materiale, som kan klæde sagsbehandleren på, til at få borgeren til at komme med
alle de relevante informationer for borgerens sag.
Derudover efterspørges der kurser, som følger op på de indledende kurser, som blev
tilbudt i forbindelse med lanceringen af Funktionsevnemetoden, dvs. kurser, som
sørger for at opdatere de kommunale forvaltninger med hensyn til den viden, erfaring
og afgørelser på området.
Ved et par af interviewene oplystes, at man i de pågældende kommunale forvaltninger
finder den eksisterende vejledning på området tilfredsstillende. Det er i den sammenhæng
interessant, at man i netop disse kommunale forvaltninger har valgt, at bevillingskompetencen
ikke ligger hos den enkelte sagsbehandler, men at man i et
samråd træffer afgørelser om bevilling og afslag i hver enkelt sag.
10.2.5.Vejledning og information til borgerne
Næsten samtlige interviewdeltagere efterspørger en informationsfolder, som kan
sendes med ud til borgerne sammen med Samtaleskemaet. Det skal være en kortfattet
folder, som i et klart og præcist sprog informerer borgeren om vigtige emner,
såsom hvad en funktionsevnenedsættelse er, hvad merudgifter er, hvad der forventes
af borgeren i forbindelse med sagsbehandlingen, at man ikke behøver at besvare alle
spørgsmål, at det er et generelt skema, og at nogle af spørgsmålene derfor kan virke
uvedkommende m.m. Det eksisterende materiale i forhold til Funktionsevnemetoden
kritiseres mange steder for at være på et sprogligt for højt abstraktionsniveau
og for at være for omfattende.
Mere specifikt efterspørges der et informationsmateriale målrettet unge borgere når
de fylder 18 år, borgere med en psykiatrisk diagnose og tosprogede borgere.
For at give borgerne mulighed for at forberede sig på sagsbehandlingen, foreslår man
i et par af de kommunale forvaltninger, at der udarbejdes et skema, hvor borgerne
kan gøre op, hvad de har af merudgifter, og hvorledes disse hænger sammen med
deres funktionsevnenedsættelse. Det vil kunne skabe større forståelse og indsigt hos
borgeren i formålet med at anvende Funktionsevnemetoden i forhold til deres
§ 84-undersøgelse. Hermed vil man ifølge de pågældende interviewpersoner kunne
imødegå, at der skabes urealistiske forventninger hos borgeren med hensyn til
mulige ydelser. I en af forvaltningerne efterspørges et lignende redskab, som man,
efter man har gennemgået Samtaleskemaet, kan bruge til at inddrage borgeren i
10. Fokusgruppeinterviews med kommunale
chefer/sagsbehandlere om udviklingsmuligheder
125