Evaluering af Funktionsevnemetoden - Social

På den anden side påpeges det også fra flere sider, at forløbet kan give anledning
til, at borgerens forventninger bliver urealistiske i forhold til det faktiske bevillingsniveau.
Flere steder betoner man, at det forhold, at man går frem efter Funktionsevnemetoden
i sags-behandlingen, ikke automatisk fører til, at borgeren får den hjælp,
hun eller han har brug for. I et par af de kommunale forvaltninger finder man
således anledning til at understrege den holdning, man møder borgerne med, og
omsorgsaspektet.
3. Et tredje formål er at styrke borgerinddragelsen.
Der er enighed om, at Funktionsevnemetoden betyder, at borgerinddragelsen styrkes.
Borgeren får mulighed for at forberede sig inden mødet med sagsbehandleren.
Der bidrages med metoden således også til gode samtaler og kortlægning. I nogle
tilfælde foregår den i hjemmet, og det betragtes som en styrkelse af borgerinddragelsen.
Der er også tilfredshed med, at afgørelserne har en form, som er meget
overskuelig og klar for borgeren.
4. Et fjerde formål er at borgerens retssikkerhed styrkes under sagsbehandlingen og i forhold
til ydelsernes relevans og omfang.
Det er langt den overvejende opfattelse, at retssikkerheden er blevet styrket ved
indførelsen af Funktionsevnemetoden.
Nogle peger dog på, at retssikkerheden er styrket i teorien, men i praksis kan det
knibe, hvis der ikke afsættes tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre de afgørelser,
der er truffet efter § 84 i Serviceloven.
Desuden fremhæves, at især de ressourcestærke kan have mulighed for at udvikle
ønsker i forhold til princippet om “sandsynliggjorte merudgifter”.
5. Et femte formål er, at handicapkompenserende ydelser bevilges i en helhedsorienteret og
koordineret indsats.
På dette punkt kan man ikke sige, at de sociale chefer har en positiv vurdering. Det
lovbestemte krav om anvendelse af Funktionsevnemetoden ses tværtimod som en
forhindring for at kunne udvikle metoder, hvor borgerens behov behandles samlet:
I forhold til evt. fleksjobs m.v. skal der arbejdes med Arbejdsevnemetoden og med
Ressourceprofiler, hvor man lægger vægt på, hvad borgeren har af potentialer – i
forhold til § 84 ligger vægten i stedet på begrænsningerne i borgerens liv. Alligevel
dækker udredningen på en række punkter de samme aspekter af borgerens liv.
6. Et sjette formål er, at procedurer og afgørelser er forståelige, meningsfulde og håndterbare.
På dette område må man formentlig skelne. På den ene side er det den overvejende
opfattelse, at Funktionsevnemetoden sikrer forståelige og meningsfulde afgørelser i
forhold til personer med betydelige funktionsevnenedsættelser. På den anden side
anses procedurerne for helt meningsløse i forhold til f.eks. diabetikere uden egentlig
funktionsevnenedsættelse.
3. Interviews med 33 socialchefer/fagchefer 45