Evaluering af Funktionsevnemetoden - Social

De steder, hvor man har fremført, at anvendelsen af Samtaleskemaet skal være frivilligt
i forhold til visse grupper, henvises der gennemgående til borgere med diabetes,
som ikke har nogle synlige eller umiddelbart konstaterbare funktionsevnenedsættelser.
Denne gruppe borgere udgør samtidig en relativ stor andel af de samlede ansøgninger
om kompensation for merudgifter efter Servicelovens paragraf 84.
10.3.3. En forenklet udgave eller flere udgaver af Samtaleskemaet?
Ved ca. en tredjedel af interviewene er det blevet fremført, at man mener Samtaleskemaet
bør forenkles bl.a. for at sikre en mere fleksibel og differentieret brug af
Samtaleskemaet og for at undgå overoplysning af sagerne. Mere konkret bliver det
forslået, at Samtaleskemaet skal bestå af en række hovedoverskrifter eller en række
punkter, som man kan bruge som tjekliste. I en forvaltning foreslår man f.eks., at
det skal være tre hovedoverskrifter – arbejdsmarked, hjemmet og fritid. Så kan man
bede borgeren om at redegøre for sin funktionsevnenedsættelser i forhold til disse.
Ikke alle steder er man imidlertid enige i, at Samtaleskemaet bør forenkles. I fire
kommunale forvaltninger påpeger man, at Samtaleskemaet sikrer, at man kommer
hele vejen rundt. Først når man har gennemgået det hele, kan man vurdere, om
borgeren er berettiget til kompensation eller ej. Derudover vil man med en forenklet
udgave ofte ikke få afdækket forhold i borgerens situation, hvor borgeren
ikke selv er opmærksom på, at han/hun også har en mulighed for at søge om
kompensation. Det kan også være forhold, som ikke udmønter sig i økonomisk
kompensation, men hvor der er behov for anden støtte eller vejledning til borgeren.
I enkelte forvaltning foreslår man, at der udarbejdes flere udgaver af Samtaleskemaet.
Udgaverne skal f.eks. være rettet mod borgere med tunge fysiske handicaps, psykiske
handicaps osv., eller de kan være rettet mod borgere på eller uden for arbejdsmarkedet.
Derudover foreslås det i en forvaltning, at man laver to skemaer – henholdsvis
til borgere med og uden synlig og umiddelbart konstaterbar funktionsevnenedsættelse.
Dermed vil man især sikre, at borgere med diabetes, cøliaki og lignende
ikke skal igennem Samtaleskemaet, som det foreligger i dag. Endelig påpeger man i
en kommunal forvaltning, at man ud fra en vurdering af borgerens ressourcer og
organisatoriske bagland kan tage stilling til, hvor omfattende en metode, man vil
anvende til at få indsamlet de relevante data om borgeren.
En betænkelighed mod flere udgaver af Samtaleskemaet, som fremføres flere steder,
er imidlertid, at det vil være meget vanskeligt for forvaltningerne på forhånd at
afgøre, hvilket skema man skal anvende til en given borger, da der ofte er tale om
sammensatte og komplicerede problemstillinger.
10.3.4.“Genbrug” af oplysninger
For mange borgere er Samtaleskemaet blot en af flere metoder, som er blevet
anvendt til at udrede hans eller hendes situation. I mange kommunale forvaltninger
finder man det derfor logisk, at man i højere grad anvender oplysninger fra fx
Ressourceprofilen eller visitationen fra hjemmeplejen, hvis et sådant materiale foreligger.
For at sikre, at alle sagsbehandlere bliver opmærksomme på mulighederne,
foreslås det, at man enten gør opmærksom på det i den elektroniske spørgeguide,
eller at man udarbejder en decideret vejledning.
10. Fokusgruppeinterviews med kommunale
chefer/sagsbehandlere om udviklingsmuligheder
127