[hprints-00284881, v1] Musik i gymnasiet

hprints-00284881, version 1 - 3 Jun 2008
men tegner et billede af det krydsfelt, som gymnasiet i øjeblikket befinder
sig i: henholdsvis en arbejdsmarkedsdiskurs, der tænker uddannelse ind i
en primært samfundsøkonomisk sammenhæng; en diskurs om det ufuldendte
oplysningsprojekt, der med udgangspunkt i folk som Habermas og Ziehe
definerer begreber som fornuft og etisk dømmekraft som m˚alet for uddannelse;
en genopretningsdiskurs med Bloom som central figur, der plæderer
for, at fagene bør repræsentere den store tradition og p˚a den m˚ade forbinde
fremtidens samfundsborgere med fortidens og nutidens viden og erkendelser;
og endelig en diskurs om det postmoderne, hvor viden i det postindustrielle
samfund ændrer karakter og tvinger fag og uddannelse til at legitimere sig
p˚a ny.
Af disse fire diskurser synes arbejdsmarkedsdiskursen at dominere i argumentationen
for de strukturændringer, der præger den aktuelle debat, men
under indflydelse af de øvrige, der s˚aledes ogs˚a kommer til syne som del af
det interdiskursive felt.
En række kilder peger hver især p˚a ’varegørelse’ (’commodification’, Fairclough,
1992, p. 207) eller markedsorientering som en generel tendens i aktuel
tænkning af ogs˚a uddannelsesrelaterede begreber og strukturer. Emnet
tematiseres s˚aledes b˚ade som transnationalt fænomen af Lyotard og Fairclough
(f.eks. Lyotard, 1982; Fairclough, 1992) og mere nært knyttet til
danske forhold (se bl.a. S. Beck & Gottlieb, 2002a; Sørensen, 1999; Schmidt
& Schmidt, 2003).
Fag og vidensomr˚aders evne til eller rettere besvær ved at legitimere
sig er en central problemstilling for Lyotard i sin fremskrivning af forhold
i det post-moderne samfund. Beslutningstagere “vier vort liv til forøgelsen
af ydeevnen. Dens legitimering, hvad ang˚ar s˚avel social retfærdighed som
videnskabelig sandhed, skulle være at optimere systemets performanser, effektiviteten”
(Lyotard, 1982, p. 8). Denne stræben efter det effektive administreres
“i input/output-matricer efter en logik, som implicerer elementernes
kommensurabilitet og at alt kan fastsættes” (ibid.).
I tr˚ad med disse overvejelser vil omdrejningspunktet for opgaven være
en tese om, at en væsentlig del af forudsætningsgrundlaget for 2005reformens
reduktion af musikfaget skal findes i markedsorienterede
diskursers indflydelse p˚a forst˚aelsen af kvalitet i uddannelsessystemet.
I en afgrænsning af problemfeltet vælger vi at lade den ellers interessante
diskussion om almendannelsen glide i baggrunden. Det er vores holdning, at
begrebet, der i Haue (2003) beskrives som en flydende betegner, kun efter
grundig begrebsafklaring kan anvendes som led i argumentationen for et obligatorisk
musikfag i gymnasiet, netop i kraft af almendannelsens ’flydende’
2