[hprints-00284881, v1] Musik i gymnasiet

hprints-00284881, version 1 - 3 Jun 2008
latinskolen. M˚alet er en enhedsskole, der med udgangspunkt i Herbarts associationslære
9 præsenterer en bred, almendannende fagrække, der betragtes
som fundamentet for de dybere videnskabelige erkendelser, og p˚a den baggrund
er ogs˚a sang og musik med i Lütkens reformtanker (Haue, 2004, p.
19f).
Madvig 10 , der som kultusminister fra 1848-51 st˚ar bag 1850-reformen,
viderefører disse tanker, der i sin enhedstænkning løsriver den lærde skole
fra universiteterne, som indtil da havde st˚aet for eksaminationen og dermed
i høj grad havde defineret b˚ade latinskolens niveau og indhold. Kun gennem
denne selvstændiggørelse synes m˚alet om almendannelse muligt, idet der
etableres en arbejdsdeling skolen og universitetet imellem, hvor skolen giver
det almendannende grundlag for de p˚a universitetet specialeserende studier.
Almendannelse er i denne forst˚aelse indføringen i det centrale af en række
ligestillede fag, herunder som noget nyt fag indenfor det naturvidenskabelige
omr˚ade, ikke mindst inspireret af H. C. Ørsted 11 (ibid. Haue, p. 89). I sin
udførelse er undervisningen dog stadig præget af de klassiske sprog.
En central pointe, der er værd at notere sig, er i den forbindelse, at associationsteoriens
forkastelse af fakultasteorien, der bygger p˚a en forestilling
om at indlært stof p˚a ét omr˚ade kan smitte af p˚a andre omr˚ader, betyder
at fag kun i meget begrænset omfang kan vikariere for hinanden. Det er p˚a
denne baggrund at udvidelsen af den lærde skoles fagrække skal ses.
Fra begyndelsen af 1900-tallet revitaliseres atter det græske dannelsesideal,
denne gang af reformpædagogiske strømninger (ibid. F. V. Nielsen, p.
180), og med skolens nye m˚al om identitetsskabelse fortrænges de klassiske
sprog- og kulturfag til fordel for danskfaget som dannelsens omdrejningspunkt
(S. Beck & Gottlieb, 2002b, p. 10).
I opdragelsen af det hele menneske kommer det musiske i dets oprindelige
form til at øve indflydelse p˚a tænkningen af musikundervisningen. P˚a sigt
9 Johann Friedrich Herbart (1776-1841). Tysk pædagog og filosof. Hans associationsteori
bygger p˚a antagelsen, at associationer er det grundlæggende princip for mental aktivitet,
og følge teorien vil ny viden, n˚ar den præsenteres korrekt, indarbejdes i det allerede eksisterende
vidensberedskab. Til forskel fra fakultasteorien, der p˚ast˚ar at viden og færdigheder
kan overføres fra et fagomr˚ade til et andet med deraf følgende opmærksomhed mod særligt
dannende fag, fordrer associationslæren en bred fagrække for at sikre, at etablerede
forestillinger ikke blokerer for nye indtryk.
10 Johan Nicolai Madvig (1804-1886). Filolog. Kultusminister 1848-51 og undervisningsinspektør
for de lærde skoler 1848-74. Kultusministeriet havde under Madvig omr˚aderne
vedr. kirke, undervisning og kultur som ressort.
11 H. C. Ørsted (1777–1851). Fysiker og filosof. Ørsted havde en filosofisk tilgang til
videnskaben og tilstræbte at se sammenhæng, helhed og harmoni i naturen. Udgav to
store artikler om musik.
56