[hprints-00284881, v1] Musik i gymnasiet

More documents

Recommendations

Info

hprints-00284881, version 1 - 3 Jun 2008 men tegner et billede af det krydsfelt, som gymnasiet i øjeblikket befinder sig i: henholdsvis en arbejdsmarkedsdiskurs, der tænker uddannelse ind i en primært samfundsøkonomisk sammenhæng; en diskurs om det ufuldendte oplysningsprojekt, der med udgangspunkt i folk som Habermas og Ziehe definerer begreber som fornuft og etisk dømmekraft som m˚alet for uddannelse; en genopretningsdiskurs med Bloom som central figur, der plæderer for, at fagene bør repræsentere den store tradition og p˚a den m˚ade forbinde fremtidens samfundsborgere med fortidens og nutidens viden og erkendelser; og endelig en diskurs om det postmoderne, hvor viden i det postindustrielle samfund ændrer karakter og tvinger fag og uddannelse til at legitimere sig p˚a ny. Af disse fire diskurser synes arbejdsmarkedsdiskursen at dominere i argumentationen for de strukturændringer, der præger den aktuelle debat, men under indflydelse af de øvrige, der s˚aledes ogs˚a kommer til syne som del af det interdiskursive felt. En række kilder peger hver især p˚a ’varegørelse’ (’commodification’, Fairclough, 1992, p. 207) eller markedsorientering som en generel tendens i aktuel tænkning af ogs˚a uddannelsesrelaterede begreber og strukturer. Emnet tematiseres s˚aledes b˚ade som transnationalt fænomen af Lyotard og Fairclough (f.eks. Lyotard, 1982; Fairclough, 1992) og mere nært knyttet til danske forhold (se bl.a. S. Beck & Gottlieb, 2002a; Sørensen, 1999; Schmidt & Schmidt, 2003). Fag og vidensomr˚aders evne til eller rettere besvær ved at legitimere sig er en central problemstilling for Lyotard i sin fremskrivning af forhold i det post-moderne samfund. Beslutningstagere “vier vort liv til forøgelsen af ydeevnen. Dens legitimering, hvad ang˚ar s˚avel social retfærdighed som videnskabelig sandhed, skulle være at optimere systemets performanser, effektiviteten” (Lyotard, 1982, p. 8). Denne stræben efter det effektive administreres “i input/output-matricer efter en logik, som implicerer elementernes kommensurabilitet og at alt kan fastsættes” (ibid.). I tr˚ad med disse overvejelser vil omdrejningspunktet for opgaven være en tese om, at en væsentlig del af forudsætningsgrundlaget for 2005reformens reduktion af musikfaget skal findes i markedsorienterede diskursers indflydelse p˚a forst˚aelsen af kvalitet i uddannelsessystemet. I en afgrænsning af problemfeltet vælger vi at lade den ellers interessante diskussion om almendannelsen glide i baggrunden. Det er vores holdning, at begrebet, der i Haue (2003) beskrives som en flydende betegner, kun efter grundig begrebsafklaring kan anvendes som led i argumentationen for et obligatorisk musikfag i gymnasiet, netop i kraft af almendannelsens ’flydende’ 2
hprints-00284881, version 1 - 3 Jun 2008 natur. En s˚adan øvelse vil efter vores opfattelse tage afsæt i en definition af almendannelsen, der ligger ud over den politiske intention med begrebets anvendelse i gymnasiebekendtgørelsen, hvilket vil gøre det svært at anvende denne i en argumentation for fagets plads som obligatorisk. I stedet vil vi, efter gennemgang af den valgte teori, begynde besvarelsen af de stillede spørgsm˚al med kritisk at indkredse den Ny faglighed, der synes at tegne sig i bl.a. ministerielle publikationer og uddannelsesdebatten generelt — en faglighed, der prioriterer fagenes brudflader og elevens individuelle læring frem for den traditionelle fagrelaterede undervisning. Herefter vil vi diskutere musikfagets dels historiske, dels aktuelle legitimering med fokus p˚a fagets især institutionelle og ideologiske tilknytning. I sidste del behandles reformen i dens møde med musikfagets undervisere. I analysen af interviews med faglærere fra nordjyske gymnasier udledes med udgangspunkt i en række opstillede hypoteser om reformens virkninger de centrale problemstillinger som de opleves lokalt. Specialet afrundes med nogle betragtninger om fagets muligheder i fremtiden, heriblandt to konkrete forslag inspireret af undervisningsministeren til en forbedring af fagets position p˚a den gældende gymansielovgivnings betingelser. God læsning. 3
Page 1 and 2: hprints-00284881, version 1 - 3 Jun
Page 9: hprints-00284881, version 1 - 3 Jun
Page 61 and 62:
hprints-00284881, version 1 - 3 Jun
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121:
show all

[hprints-00284881, v1] Musik i gymnasiet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?