[hprints-00284881, v1] Musik i gymnasiet

More documents

Recommendations

Info

hprints-00284881, version 1 - 3 Jun 2008 en fornemmelse af en sandhed, frem for at genspejle egentlige begivenheder og deres rækkefølge, dvs. den egentlige sandhed. Fortællingen hos Gergen skal, ligesom hos Giddens, dog have en troværdighed. Denne troværdighed opst˚ar, n˚ar fortællingen har et tilstrækkeligt slægtskab med den egentlige sandhed. Gergens argumentation er i højere grad, at fortællingen skal have en troværdig form. Den redegørelse, som udgør et individs selv-beretning, forløber derfor, i følge Gergen, i narrative former, som er hentet fra klassiske fortælleformer. N˚ar en livshistorie gives en velkendt narrativ form, skabes en ramme for forst˚aelse og genkendelse af identiteten. En livshistorie er s˚aledes hele selv-beretningen, men dagligt anvender vi narrative former til at fortælle mindre historier om os selv, der anvendes relationelt til at definere identiteten i forhold til andre men ogs˚a i forhold til os selv. 3.2.2 Beretningernes funktion i praksis Gergen opdeler narrativerne yderligere i makroog mikroberetninger. De to adskiller sig fra hinanden ved, at tidsrummet er henholdsvist langt eller kort. Der skal naturligvis være en tydelig sammenhæng mellem historierne b˚ade p˚a makroog mikroplanet, og makroberetningerne er ofte det baggrundstæppe, som vi bruger til at konstruere mikroberetningerne ud fra. En makroberetning kan ogs˚a strække sig over længere tid end en enkelt persons liv. Den kan være beretningen om en historisk periode, der indlejres i en befolknings bevidsthed, og ud fra hvilken den enkelte konstruerer egne makroog mikrohistorier. I narrativerne konstrueres et forløb, der identificerer identiteten, s˚aledes at resultatet af socialisering bliver personlig identitet. Det er socialiseringen og de sociale relationer, der gør os i stand til at tolke vores liv, som værende stabilt, for opadg˚aende eller inde i en nedgangsperiode. Den stabile beretning, om end den er blottet for dramatik, er af afgørende betydning, fordi stabiliteten gør det muligt overhovedet at tale om kulturelle mønstre og individuelle identiteter. Desuden m˚a en person være i stand til at skabe en vedvarende, integreret og sammenhængende identitet for at give et troværdigt og tillidsvækkende billede af sig selv. En evne som er vigtig i alle menneskelige relationer, men som kan eksemplificeres med politikeren, der skal vinde stemmer eller moderen, der skal indgyde tillid i sit barn. Gergen mener dog ikke, som Giddens: “Man tilegner sig ikke et dybt og varigt ’sandt selv’, men et potentiale til at kommunikere et selv og udføre et selv” (ibid. Gergen, p. 209). Ud fra et konstruktionistisk synspunkt betragtes identitet ikke som en præstation, der ydes af bevidstheden, men snarere af sociale relationer. Og eftersom man konstant befinder sig i forskellige relationer til adskillige andre, vil der forekomme utallige variationer i selv-beretningerne. 18
hprints-00284881, version 1 - 3 Jun 2008 Generelt set er de hændelser, som er vævet ind i et narrativ, ikke blot hovedpersonens handlinger, men tillige andre personers handlinger. Et narrativ kan s˚aledes være afhængigt af flere personers udsagn, dvs. at en identitet er afhængig af, at andre støtter de narrativer, der udgør identiteten. Ligesom vi er afhængige af andre til at bekræfte og understøtte vores selv-beretning, er andre afhængige af vores støtte. Vi indg˚ar s˚aledes i et netværk af gensidige konstruktioner, som er en ganske fundamental del af det sociale liv. Identiteten kan kun fastholdes s˚a længe andre spiller deres støtteroller, og hvis én træder ud af rollen bringes de gensidigt afhængige konstruktioner i fare. I den forstand st˚ar ingen identitet alene og man kan derfor heller ikke tale om individuelle identiteter. Man vil til stadighed være dybt afhængig af relationer i b˚ade nære og fjerne omgivelser. Disse forst˚aelser af individet og individualisering kan ses i relation til en række uddannelsespolitiske diskurser som er affødt af en ukritisk tilslutning til den postmoderne vidensforst˚aelse (se f.eks. Lyotard, 1982), hvor traditionel formidling af viden problematiseres og erstattes af forestillinger om metalæring (Kraft, 1998), populariseret i formuleringer om omstillingsparathed og ansvar for egen læring. Dannelsens projekt er i denne forst˚aelse ikke længere en dannelse til et samfund men en instrumentel dannelse, der fokuserer p˚a evnen til at reflektere og sortere i de mange indtryk og p˚avirkninger. Dannelsen bliver en individuel øvelse med risiko for tab af indhold — en risiko som andre diskurser s˚a forsøger at afværge bl.a. gennem kulturel oprustning. Det er s˚aledes b˚ade didaktikkens spørgsm˚al om hvad og hvorfor, der er i spil i forbindelse med senmodernitetens øgede fokus p˚a individualitet. 3.2.3 Øget refleksivitet Refleksivitet er i princippet et grundtræk ved menneskelig handlen (Giddens, 1994, p. 38), men med modernitetens forkastelse af tradition som legitimerende til fordel for fornuften, f˚ar refleksiviteten en altomfattende karakter, der ikke kun har funktion af det enkelte menneskes reflekteren over andres og egne handlinger, men ogs˚a iagtagelsen af anden orden: reflektionen over andres reflektioner (Thyssen, 2004, p. 331). En kulturel frisættelse fra traditioner og normer gør, at nye generationer m˚a skabe en ny selvforst˚aelse (Illeris, 1999, p. 74) i en verden, der “konstitueres gennem refleksivt anvendt viden” (Giddens, 1994, p. 40) — en viden, der før eller siden gennem nye refleksioner m˚a revideres. I en fortsat refleksion over sig selv er mennesket i et personlighedsudviklende perspektiv med til at skrive sin egen livshistorie, og i den sammenhæng er ogs˚a uddannelse en individuel proces, hvor læring hele tiden sættes i for- 19
Page 1 and 2: hprints-00284881, version 1 - 3 Jun
Page 25: hprints-00284881, version 1 - 3 Jun
Page 77 and 78:
hprints-00284881, version 1 - 3 Jun
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121:
show all

[hprints-00284881, v1] Musik i gymnasiet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?