[hprints-00284881, v1] Musik i gymnasiet

hprints-00284881, version 1 - 3 Jun 2008
kultur har det brede sigte at forme det hele menneske gennem b˚ade intellektuel,
artistisk og fysisk uddannelse (Pedersen, 1979, p. 18). Skolen er for
de, der i øvrigt er fri for beskæftigelse (dvs. de havde slaver til at arbejde
for sig) og ordet ’skole’ betyder da ogs˚a ’fri tid’. Antikkens skoler bygger p˚a
et humanistisk dannelsesideal, hvor det græske ord for dannelse, ’paideia’,
kommer til at st˚a for begreber som kultur og civilisation. Dannelsesidealet i
forbindelse med musik fordrer s˚aledes dans og sang, hvorfor det er en del af
skolernes pensum.
Skolerne i Hellas flankeres af pythagoræernes skoler i de græske kolonier
i Italien, der har menneskets renselse som m˚al. Her udvikles det senere
i universitetspensummet s˚a udbredte quadrivium byggende p˚a den grundlæggende
opfattelse, at verden, og dermed virkeligheden, kan beskrives med
tal — en tro affødt af fascinationen af matematikkens iboende logik (ibid.
Pedersen, p. 20; Aristoteles, 350 f.v.t.).
Musikken har ogs˚a her en vigtig rolle, ikke som et praktisk-musisk fag,
men som en kilde til at forst˚a den struktur, som alting er bygget op omkring.
I sit værk om metafysikken skriver Aristoteles om pythagoræernes syn p˚a
verden:
[. . . ] de syntes, at de i tallene s˚a mange ligheder med det der er og bliver
til, snarere end ild og jord og vand [. . . ]; og da de fremdeles i tallene
fandt Harmoniernes bestemte Forhold udtrykt og overhovedet alt andet i
Naturen var en Afbildning af Tallene, medens Tallene selv var det primære
i den hele Natur, saa antog de, at Talelementerne ogsaa var Elementer i
alle existerende Ting og at hele det himmelske Univers var Harmoni og
Tal. (ibid. Aristoteles)
S˚aledes er musikken hos pythagoræerne en matematisk diciplin, hvor studiet
af musikkens iboende tal er med til at forklare altings sammenhæng.
De to retninger — hellenernes og pythagoræernes — mødes med Platon
1 , som forener b˚ade arbejdsmetoder og pensum i sit Akademi fra 393
f.v.t. Sigtet er stadig, som hos hellenerne, at uddanne eleverne til gode, dannede
borgere (ibid. Pedersen, p. 22), men nu suppleret af pythagoræernes
quadrivium og tankerne bag.
Aristoteles 2 , der er elev af Platon, opretter omkring ˚ar 335 f.v.t. en skole,
der p˚a ny skulle reformere skolesystemet, nemlig med etableringen af en
egentlig forskning. Til forskel fra Platon, hvis styrke er hans evne til at
sætte alting under debat, lægger Aristoteles vægten p˚a det faktisk erfarede,
1 Platon (ca. 428-348 f.v.t.). Græsk filosof.
2 Aristoteles (384-322 f.v.t.). Græsk filosof.
51