[hprints-00284881, v1] Musik i gymnasiet

hprints-00284881, version 1 - 3 Jun 2008
10.4 Kompetencer
I de adspurgtes forhold til kompetencebegrebet og dets betydning for indholdet
i C-niveauet, bliver der p˚apeget en skepsis for m˚al og rammestyringens
eksplicitte handleorienterede m˚al for undervisningen.
P˚a den m˚ade stilles der eksistentielle spørgsm˚al ved hvad musikfaget i
grunden er, og bliver besvaret i formuleringer om at det er et sammensat
fag der kræver særstatus. Det sammensatte ligger forgrenet i mange tr˚ade
og er et mix af faget som en toleddet størrelse med musikudøvelse og musikkundskab
som overordnet paraplyer, hvorfor der klargøres en umulighed
i at pege p˚a én eller f˚a færdigheder der udstiller musikfagets kompetencer. I
formuleringen af hvad musikfaget s˚a kan, bliver der nævnt: teknikfag snarere
end et kunstnerisk fag. Faget kan mobilisere korps˚and, fællesskab, kan samle
en hel 1g klasse, evne til at samarbejde, men henholder til at det ikke er
m˚albare kompetencer, hvorfor der stilles spørgsm˚al ved deres legitimitet i
forhold til reformens intention og hvorvidt bekendtgørelsens m˚alsætning og
krav er adækvate med de reelle kompetencer p˚a C-niveau (jf. at kunne) eller
om der er tale om en retorisk ekspansion i bekendtgørelsen.
10.5 Delkonklussion
Ovenst˚aende tendenser (indkredset i afsnit 9 og 10) viser et felt i mødet
med markedsdiskurs og traditionel gymnasiepraksis, som afstedfører en række
pragmatiske problemer for tilrettelæggelsen af undervisningspraksis. En
præmis for succes er dog de lokale traditioners betydning, som i implementeringsprocessen
bliver et vigtigt elelement for at fastholde fagets udmøntning
af den ny faglighed. Tolkningen af bekendtgørelsen afstedfører s˚aledes et
spændingsfelt, hvor væsensforskelle opsplitter aktørerne p˚a baggrund af iboende
konventionelle intertekstuelle kæder. Kampen forsætter i teksten om
evalueringsformen som en nyskabelse med nye vilk˚ar til følge. Selvom signalværdien
nogetsteds anerkendes, bliver den en væsentlig rettesnor i forhold
til indholdstækningen.
I tr˚ad med fremskrivningen af det senmoderne samfund, har den sociale
praksis som implikation frisat musikfagets aktørers sociale position og rolle,
hvor genforhandlinger lokalt bliver styrende for succes. Lærerrollen synes
at indg˚a i et bredere net af organisatoriske administrative praksisser for
eksistensberettigelse og realisering af fagets lokale muligheder, fordi intet p˚a
forh˚and er givet.
100