[hprints-00284881, v1] Musik i gymnasiet

hprints-00284881, version 1 - 3 Jun 2008
Kapitel 3
Karakteristik af den
makrokulturelle kontekst
Første skridt i forsøget p˚a at efterprøve tesen om de intertekstuelle referencers
konsekvenser for musikfaget, er at gøre konteksten til en bekendt
faktor. Derfor vil vi udpege en række tendenser i de senmoderne samfund,
der i særlig grad er med til at udstikke den kontekstuelle ramme for tænkningen
af uddannelsesmæssig kvalitet. Afsnittet rundes af med en sondring
mellem post- og senmoderne vidensbegreber samt en kort indføring i New
Public Management-tendenserne, der i forhold til det politiske niveau repræsenterer
en konkret udmøntning af de senmoderne tanker om styring og
kontrol.
Men først er det relevant med et forbehold i forhold til forholdet mellem
diskursive og ikke-diskursive elementer.
Jørgensen og Phillips finder, at den sociale praksis i konkrete undersøgelser
ofte “optegnes som en baggrund, som de diskursive praksisser
s˚a udspiller sig p˚a” (Jørgensen & Phillips, 1999, p. 102). I den form er
dialektikken mellem det diskursive og ikke-diskursive udvisket, hvorfor de
sociale praksisser fremst˚ar som ikke-kontingente størrelser i modstrid med
det teoretiske grundlag. Jørgensen og Phillips antager, at problemet sandsynligvis
kan løses ved at analysere “reproduktionen og transformationen af
diskurser p˚a tværs af en række tekster” (ibid.) fremfor kun at fokusere p˚a
enkelte tekster.
Belært af ovenst˚aende pointe om den i Fairclough’ske diskursanalyser ofte
manglende bevidstliggørelse af det dialektiske forhold mellem diskursive
og ikke-diskursive elementer, skal de senmoderne tendenser ikke betragtes
som en up˚avirkelig baggrund for de uddannelsespolitiske diskursers ageren.
11