[hprints-00284881, v1] Musik i gymnasiet

hprints-00284881, version 1 - 3 Jun 2008
. . . personlige kompetencer er meget vanskeligere at have med at gøre end
de faglige. De vil først vise sig af sig selv, m˚aske efter mange ˚ar, n˚ar de
senere uddannelser eller arbejdspladser stiller krav til de unge. Og vi kan
ikke umiddelbart evaluere dem, for der er ikke udviklet metoder til dét.
(Kaldan et al., 1998)
End ikke de faglige kompetencer er uproblematiske, idet man let ender med
at evaluere “p˚a taksonomiens laveste trin, viden og forst˚aelse, mens [man]
m˚a lade de højere trin som analyse og fortolkning ligge” (ibid.).
I rapporten Fremtidens uddannelser (Busch et al., 2004) anbefales to
redskaber i forfølgelsen af faglig progression, nemlig undervisningsm˚al, der
skal formuleres som kompetencebeskrivelser kombineret med relevante evalueringsformer,
og minimalkrav, der er udtryk for et mindstem˚al af faglige
kompetencer og som samtidig er det faglige grundlag for at kunne opn˚a
undervisningsm˚alene (p. 27ff). Samtidig sl˚aes det fast, at evaluering er et
nøglebegreb i forfølgelsen af faglig progression.
Til forskel fra Finansministeriets rapport fra 1998 er bekymringen for en
ikke dækkende evaluering skubbet i baggrunden i forhold til en bredspektret
evalueringsstrategi, hvor primært de formative evalueringsformer som
logbøger og portfolio nævnes som kommende fokusomr˚ader. Det er dog de
summative evalueringformer, der primært kan finde anvendelse i forhold
til begreberne undervisningsm˚al og minimalkrav, idet de netop skal m˚ale
udbyttet af undervisningen med henblik p˚a at sætte ind med s˚akaldte reperationsforanstaltninger
(Busch et al., 2004, p. 31). Spørgsm˚alet er, om man
til forskel fra 1998 nu ser sig i stand til at kunne m˚ale de personlige kvalifikationer,
eller om komptencebeskrivelserne er tiltænkt ikke at inkludere
disse.
Svaret kan findes i rapportens præmis, nemlig indkredsningen en ny faglighed,
der er kendetegnet ved faglig progression og sammenhæng (ibid. p.
11). I denne forst˚aelse er vurderingen af de personlig kvalifikationer indeholdt
i den faglige vurdering, idet de personlige kvalifikationer er en forudsætning
for opfyldelsen af de faglige kompetencem˚al.
Introduktionen af undervisningsdifferentiering har ført til, at evalueringen
af den enkelte elev tillige peger tilbage p˚a underviseren med det form˚al
at give baggrund for justeringer af undervisningens progression og niveau.
I 2005-bekendtgørelsen tilgodeses det dobbelte form˚al med elevevalueringen
i formuleringen om, at den “løbende evaluering skal sikre, at den
enkelte elev f˚ar et klart billede af egne styrker, svagheder og fremskridt og
give grundlag for at justere undervisningen” (§ 109, Stx-bekendtgørelsen,
2005).
44