[hprints-00284881, v1] Musik i gymnasiet

hprints-00284881, version 1 - 3 Jun 2008
Figur 7.1: Musikundervisningens tredimensionelle basis. (F. V. Nielsen,
1998, p. 110)
pisk giver den anglo-amerikanskinspirerede kategorisering som ’kunstnerisk’
fag en fornemmelse af, at ars-aspektet nyder forrang — en fornemmelse, der
ikke bekræftes i andre sammenhænge, omend den sandsynligvis modsvarer
elevernes forventninger. 3
I undervisningsvejledningen sondres mellem musik som alment gymnasiefag
og som kunstfag:
Musikfaget m˚a hele tiden holde balancen mellem et liv som alment gymnasiefag
og som kunstfag. [. . . ] Faget indg˚ar i skolens synlige liv — ofte mere
aktivt end mange andre fag — og elevernes musikbeskæftigelse i timerne
afstedkommer med jævne mellemrum fremførelser for resten af skolen i forskellige
sammenhænge (koncertbegivenheder, morgensamlinger, musicals
m.m.). (UVM, 2005, afsnit 1.1)
I denne sammenhæng sættes det kunstneriske aspekt lig med den
udøvelsesmæssige del af faget (den del, der er synlig i skolekulturen), som
fremstilles som noget andet end det alment gymnasiefaglige, og med pointeringen
af, at en balance mellem de to positioner er nødvendig, m˚a vejledningen
udtrykke en holdning om, at en betoning af det ene frem for det
andet ikke er ønskeligt. Fremskrivningen af scienta-dimensionen som det ægte
gymnasiefaglige kan ses som et led i en større tendens til øget fokus p˚a
3 I en undersøgelse af de mulige konsekvenser ved nedlæggelsen af den obligatoriske
musikundervisning i gymnasiet (Bækgaard & Petersen, 2004) svarer et flertal af de adspurgte,
der ville have valgt musik alligevel, med argumenter om, at musikundervisningen
giver en god afveksling og fungerer som pusterum i forhold til mere boglige fag (p. 27).
61