[hprints-00284881, v1] Musik i gymnasiet

hprints-00284881, version 1 - 3 Jun 2008
derefter fra 1700-tallet havde fokus p˚a den biografiske analyse, er der især
siden midten af 1800-tallet opbygget et analytisk begrebsapparat, som har
fundet udbredt anvendelse ogs˚a i analysen af den rytmiske musik, og heri
ligger der en problemstilling: Selvom der til stadighed foreg˚ar udvikling og
fornyelse af de musikanalytiske begreber, er det stadig ofte som for 150 ˚ar
siden i analysen af det melodiske, klangmæssige, rytmiske og strukturelle at
musikken finder vej til klasseværelset, dog suppleret med historisk og samfundsmæssig
perspektivering. Tilbage st˚ar, at et stærkt og bredt accepteret
begrebsapparat beregnet p˚a dén rytmiske musik, der for de fleste gymnasielever
er det primære musikalske udgangspunkt, stadig lader vente p˚a sig,
hvorfor tvedelingen af musikfaget i en kundskabs- og en udøvelsesmæssig
del endnu ikke synes at kunne forenes omkring den rytmiske musik, som det
ellers forudsættes i bekendtgørelsen. Manglende entydige begreber til beskrivelsen
af en række fænomener indenfor den rytmiske musik kan s˚aledes
være med til at underminere fagets legitimitet som videnskabeligt funderet
gymnasiefag.
Endelig er der ønsket om et fags praktiske eller skabende virksomhed, der
kan være med til at begrunde et fags eksistens. Her m˚a sagen være klar: et
samfund, der sætter pris p˚a musikken som et kulturelt udtryksmiddel og som
værdsætter et levende og bredt funderet musikliv, opretholder et lige s˚a levende
musikalsk uddannelsestilbud. Men igen kan der stilles spørgsm˚alstegn
ved gymnasiemusikkens rolle, for hvor foreg˚ar i dag den musikalsk skabende
virksomhed i et sammenhængende og progressivt forløb? Vel ikke i uddannelsessystemet,
der svigter musikundervisningen fra 5. klasse for kun som
valgfag at genoptage den i gymnasiet. Musikskolerne synes til gengæld at
have overtaget rollen som den primære tovholder i den musikalske fødekæde,
men oftest kun fokuseret p˚a det udøvelsesmæssige og blottet for historiske
og analytiske indsigter og erkendelser.
S˚aledes er der sat spørgsm˚alstegn ved musikfagets grundlæggende legitimitet
og begrundelse — et forhold som kan være med til at besvare denne
opgaves primære spørgsm˚al om, hvorfor musikfaget har svært ved at legitimere
sig. En del af svaret er s˚aledes, at de makrokulturelle sociale strukturer
tilsyneladende ikke giver det almene musikfag optimale vilk˚ar.
67