[hprints-00284881, v1] Musik i gymnasiet

hprints-00284881, version 1 - 3 Jun 2008
tolkeren og om fortolkningen af teksten er entydig.
I gr˚azonen mellem den diskursive praksis og tekstniveauet opererer begrebet
manifest intertektualitet (ibid. p. 233f) med spørgsm˚al om, hvilke andre
tekster der konkret trækkes p˚a, hvordan denne intertekstualitet kommer
til udtryk samt hvilke presuppositioner, der med de intertekstuelle referencer
indlejres i teksten.
P˚a tekstniveau fokuserer diskursanalysen p˚a bl.a. det konkrete ordvalg,
dels hvorledes forskellige diskurser kæmper for hegemoni i forhold til bestemte
ords meningsindhold (i Laclau og Mouffes diskursteori kaldes s˚adanne ord
flydende betegnere), dels hvordan det konkrete ordvalg kan give bestemte
omr˚ader af vores erfaring mening, herunder hvordan dannelsen af nye ord
er med til at udvide vores meningshorisont.
Analysen af den sociale praksis afrunder ofte diskursanalysen med udgangspunkt
i betragtninger ang. diskursordner og hegemoni samt ideologiske
og politiske effekter (ibid. Fairclough, p. 237f). En diskursorden er summen
af de diskurstyper, der finder anvendelse inden for en given social ramme,
men er samtidig med til at forme den konkrete sprogbrug gennem de rammer,
som den udstikker. Forholdet mellem en diskursorden og den kommunikative
begivenhed er s˚aledes dialektisk, idet de hver især p˚avirker og p˚avirkes af
hinanden. Den struktur, som diskursordnen er udtryk for, ændres i det omfang,
at sproget inddrager andre diskursordner eller diskurser p˚a nye m˚ader.
Begrebet hegemoni, som Fairclough overtager fra Gramsci, betegner en diskursordens
fortsatte kamp for dominans i kraft af bred tilslutning gennem
skabelsen af alliancer mellem og integration af konkurrerende diskursordner.
Endelig anskueliggøres de ideologiske og politiske effekter, den diskursive
praksis har p˚a den sociale praksis, i denne opgaves tilfælde især i forhold
til forst˚aelsen af begreber som læring og viden. Her henter vi inspiration
udefra, bl.a. i Giddens’ betragtninger om senmoderniteten samt Lyotards
fremskrivninger om viden i de postmoderne samfund.
2.2 Den hypotetisk-deduktive metode
I specialets tredje del, der tager udgangspunkt i de foreløbige erfaringer med
reformen indhentet gennem interviews af musikfaglærere ved nordjyske gymnasier,
anvendes den hypotetisk-deduktive metode. Ud fra en række hypoteser
om henholdsvis den Ny fagligheds og det generelle legitimeringsproblems
indvirkninger p˚a musikfagets situation og praksis, udledes en række forhold,
der for en fortsat opretholdelse af et musikfagligt potentiale i det almene
gymnasium vil kræve opmærksomhed.
7