[hprints-00284881, v1] Musik i gymnasiet

hprints-00284881, version 1 - 3 Jun 2008
Jamen, jeg vil sige at det var naturligt nok at der skulle ske noget p˚a et
eller andet tidspunkt, men jeg synes ikke, det var ikke s˚adan at jeg tænkte
over at det var strengt nødvendigt i musik kan man sige, men s˚a kom den
og s˚a har jeg godt nok haft det s˚adan at nu er den her og s˚a tager vi den
derfra. Det kan simpelthen ikke nytte noget at g˚a at være sur og tvær og,
alts˚a vi m˚a simpelthen, og det gælder selvfølgelig generelt over hele linjen
med alle fag, men alts˚a vi er ligesom nødt til komme videre, og s˚a m˚a vi
tage ændringerne fordi der kommer nogle ændringer, det m˚a der absolut
gøre. (p. 2)
Dette klarlægger en betydningsbærende præmis i den videre undersøgelse af
praksis. Der fremskønnes en forventning om en tilgang, der udløser et højt
kohærent intertekstualitetsniveau mellem egne forventninger og tolkningen
af reformen, som p˚a den ene side i mindre grad udfordrer den traditionelle
praksis, men p˚a den anden side heller ikke uanfægtet opretholder den.
. . . det er da en katastrofe at musik ikke er et obligatorisk fag, det synes
jeg simpelthen det er, det er det værste ved det. (p. 2)
Hendes sammenkobling af fagets tidligere praksis med reformen rummer
sprogligt potentiale for en hegemonisk kamp, hvor transformationen af praksis
imødeg˚ar konkurrencediskursen som resultat af en allerede konstitueret
praksis, som dog begræder fagets status.
I erkendelser om fagets ændrede vilk˚ar p˚atager aktøren en udtalt organisatorrolle
i bestræbelserne p˚a at implementere faget. Dette synliggøres
bla. i den tidlige implementeringsfase, hvor udbudet og konstruktionen af
studieretningen fastlægges.
Vi tænkte egentlig meget over det, for vores udgangspunkt var egentlig at
vi gerne ville have haft noget matematik sammen med musik, fordi vi jo har
mange matematikere som gerne vil ha musik. Men s˚a fordi vi s˚a ogs˚a er en
lille skole s˚a har vi jo ikke uanede mængder, og studieretninger at udbyde
vel. Og vores..jeg mener. . . faktisk vi lavede en lille spørgeundersøgelse
blandt vores 1gere hvad de ville vælge ud fra det vi havde sat sammen.
(p. 4)
Her er tale om en kohærent fremskrivning af reformens præmisser om udbud
og efterspørgsel, hvor handlingstiltagene beror p˚a en pragmatisk tilgang
i ønsket om at tilgodese flest mulige elever, snarere end at fastholde en diskurs
om fagligt ideologisk begrundede fagpakker. Her anfægtes en problematik
i implementeringen, hvor det overvejende naturvidenskabelige isæt skal
harmoniseres med den herskende opfattelse af opdelingen af sproglig- og
82