[hprints-00284881, v1] Musik i gymnasiet

hprints-00284881, version 1 - 3 Jun 2008
professionsfag, idet undervisningsfaget “m˚a forholde sig til det underliggende
fags genese, eksistens(berettigelse), identitet, konstituering, institutionalisering
m.m.” (ibid. p. 14). Endelig anses fagets nationale/internationale
perspektiv at have betydning for dets konstituering (ibid.).
Vi vil i det følgende vise, at en række af de nævnte aspekter (undervisningsfagets
kilder og slægtskab) er i spil i forhold til musikfagets aktuelle
begrundelsesproblematikker, med den intension at indkredse de dilemmaer,
der kræver opmærksomhed for en fortsat legitimering af undervisningsfaget
musik. Først vil vi behandle musikfagets slægtskab, der vil placere forholdet
mellem det teoretiske og det praktiske som en central problemstilling;
dernæst rundes af med en perspektivering i forhold til de nævnte kilder for
et fags oprettelse, der vil vise, at forhold af væsentlig betydning for fagets
oprindelige oprettelse, er forandret, jf. de nævnte sociale strukturers indvirkning.
Det antydes hermed, at en ˚arsag til fagets legitimeringsproblem har
rod i misforholdet mellem de aktuelle sociale strukturer og den historiske
virkelighed, som faget indskriver sig i.
7.1.1 Musikfagets slægtskab
Ifølge F. V. Nielsen (1998) refererer undervisningsfaget musik til et basisfag,
der best˚ar af tre dimensioner: en videnskabsdimension, en dimension der relaterer
til musik som h˚andværk og hverdagskultur og endelig en kunstnerisk
dimension (se figur 7.1). Med denne tilgang beskrives musikfaget som forskelligt
fra fag som f.eks. fysik og matematik, der som undervisningsfag alene
har videnskabsfaget som basisfag. Musikfagets scientia-side (videnskabs- og
en del af h˚andværksdimensionen) og dets ars-side (kunst- og en stor del
af h˚andværksdimensionen) udgør i forhold til gymnasiets terminologi musikkundskab
og musikudøvelse og dermed fagets to ben, som i læreplanen
manifesteres i sondringen mellem kundskabsmæssige og udøvelsesmæssige
faglige m˚al og kernestof. 2
S˚aledes synes læreplanen at anerkende fagets bredde og særstatus, hvilket
bekræftes i undervisningsvejledningen, der i forskellige sammenhænge
indrammer scientia- og ars-siderne som fagets to grundsøjler, der supplerer
hinanden.
Andre formuleringer fremskriver dog et andet og mere ulige forhold mellem
det teoretiske og det praktiske. Mest tydeligt men samtidig mindst ty-
2 At F. V. Nielsen har inspireret læreplansudvalget kan ses i afsnit 1.1, hvor fagets identitet
fremlægges som forenelsen af “en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ
tilgang til musik”, idet det performative kan ses som udtryk for en h˚andværksmæssig
tilgang.
60