[hprints-00284881, v1] Musik i gymnasiet

hprints-00284881, version 1 - 3 Jun 2008
Sekundære tekster kan eksempelvis være udgivelser, der vedrører uddannelsers
form˚al og metodiske og didaktiske forhold, der tilsammen f˚ar indflydelse
p˚a tænkningen og begrebsliggørelsen af uddannelsernes indhold. Oplæg til
redefinering af gængse faglighedforst˚aelser som f.eks. Fremtidens uddannelser
er at betragte som en i forhold til musikfagets status sekundær ytring.
Det skal være vores p˚astand, at bl.a. den ensidige kompetenceformulering
af det musikfaglige form˚al i almen uddannelsessammenhæng ikke finder
tilstrækkelig legitimitet under de gældende socioøkonomiske og politiske
forhold. For det første er det nemt at beklikke musikfaglige kompetencers
nytteværdi. Det at kunne synge og spille samt identificere musikalske parametre
eller demonstrere forst˚aelse giver ikke umiddelbart samfunds- eller
privatøkonomisk udbytte, hvorfor disse kompetencem˚al har svært ved at
fungere som legitimerende for faget i et socioøkonomisk perspektiv. I forhold
til den politiske virkelighed er kompetencebeskrivelser til gengæld et
højprofileret tema, men igen synes spørgsm˚alet om nytteværdi at have betydelig
vægt i kraft af det politiske fokus p˚a bl.a. globaliseringens udfordringer
med krav om større bevidsthed i anvendelsen af uddannelsesmidlerne.
Endelig er der de mere almenkulturelle forhold, dvs. f.eks. det folkelige
musikliv (koncertkulturen, køb af fonogrammer, forhold vedr. amatørmusikken
osv.). Her er det især den umiddelbare glæde og tilfredsstillelse
ved at lytte til og spille musik, der fungerer som kvalitetsparameter,
og i den forbindelse kunne netop dyrkelsen af musikalske kompetencer nyde
opbakning. Samtidig er der dog forhold, som trækker i en modsat retning,
f.eks. mediernes dyrkelse af barnestjerner og naturtalenter i et musikalsk
miljø, hvor det handler om at blive opdaget snarere end at arbejde bredt
med musikken som fænomen. Individualitetens tilgang til valg og fravalg
som led i en selvbeskrivelse vil forventeligt afstedføre et forandret forventningspres
fra eleverne, der vælger faget med bevægelse væk fra det almene
og brede form˚al hen imod netop musikfaglige, udspecificerede kompetencer.
Men spørgsm˚alet er i den forbindelse om faget som alment gymnasiefag kan
overleve under disse forandrede forhold. Her synes det vanskeligt at afgøre,
om faget i en individualiseret ungdomskultur p˚a sigt kan klare sig i konkurrencen
med især mediefaget, der p˚a én gang i højere grad end musik synes
at kunne legitimere sig b˚ade i forhold til gymnasiereformens øgede fokus p˚a
det samfundsfaglige aspekt og i forhold til spørgsm˚al om nytteværdi og samfundsøkonomisk
relevans med den øgede efterspørgsel efter kommunikative
kompetencer (se f.eks. Finansministeriet, 1998).
Parameteren ang. det teoretiske begrebsapparat synes ved første øjekast
at være opfyldt. Hvor faget tidligere i sin forbindelse til matematikken og
det guddommelige primært frembragte analyser af mere spekulativ art og
66