[hprints-00284881, v1] Musik i gymnasiet

hprints-00284881, version 1 - 3 Jun 2008
m˚algruppen umiddelbart kan identificere sig med gennem kor, bands etc.
Disse forhold betyder for to af de tre informanter en konsolidering af faget,
og summen af disse betragtninger samt den konkrete udmøntning i oprettede
studieretninger — hele s˚avel som papegøjemodeller — har medvirket til
at rekonstruere aktørernes rolle i en organisatorisk administrativ retning i
forhold til at definere og sælge faget.
Aktørernes organisator- og forhandlingsrolle er ikke en implementeringsmæssig
engangsforeteelse, snarere en fortløbende arbejdsopgave som for
aktørerne udtalt afføder nye tankem˚ader, fordi studieretningernes konstitution
hvert ˚ar er til forhandling. Produktets narrative kvalitet bliver i den
forbindelse styrende for succes. Derfor gives der en klar tilkendegivelse hos
aktørerne at musikfaget og fundamentet for fremtidige studieretninger med
musik fordres af en god start det første ˚ar med reformen, hvorfor organisatorrollen
i implementeringen bedst løses i samarbejde den p˚agældende skemalægger
for at undg˚a benspænd. Den udtalte proces til implementeringen
hos de adspurgte forekommer generelt konstruktiv.
Aktørerne trækker p˚a lokale narrativer i legitimeringen af faget. I
aktørernes forst˚aelse af de aspekter som legitimerer fagets berettigelse i reformen
indforst˚aet som en del af argumentationen for at indg˚a som en væsentlig
bidragyder til skolekulturen, trækkes i høj grad p˚a narrativer som indtil dato
har været fordrende for den p˚agældende skoles interne s˚avel som eksterne
side. I aktørernes beskrivelser lægges især vægt p˚a interne aktiviteter frivillig
musik, bigband, kor, mfl. som optræder til skolefest, morgensamling,
mv. samt eksterne begivenheder som musical, optræden og medvirken i kirkeregi,
ferniseringer, museer mv. Disse musikalske bidrag afhænger af lokale
traditioner som varierer fra skole til skole. Tilsagnet om at fastholde disse
traditioner synes som et bevidst valg, fordi fagets position i form af et rigt
lokalt musikliv viser sig som præmis i aktørernes konstruktion af sin professions
muligheder i reformen. Legitimiteten anfægtes ikke, hvor den synlige
musik udgør en nytteværdi i forhold til skolens kultur, hvorfor der heller
ikke i udbuddet af studieretninger anfægtes musiks position hos de adspurgtes
skoler. I delegitimeringen af det obligatoriske fag bliver fastholdelsen af
nuværende og tidligere synlighed p˚a skolen og i det offentlige rum en vigtig
parameter i argumentationen for opretholdelsen af faget. Et s˚adant fundament
konstituerer p˚a sigt en profil som kendetegner det enkelte gymnasium.
Dog m˚a det understreges at fortællingen ikke er en garanti i elevrekrutteringen.
Det var p˚a to af de tre adspurgte skoler (Hjørring og Dronninglund)
ikke i første omgang givet, at musik var med i de udbudte studieretninger,
p˚a trods af ellers rige traditioner for et levende musikliv.
I bestræbelserne p˚a at opn˚a synlighed hos ledelsen kan det anfægtes,
90